- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
745

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sabinianus - Sabinum - Sabinus - Sabinus, Masurius - Sablé - sable - Sable-lsland - Sables d'Olonne, Les - Sablon - Sabon - Sabotage - Sabouraud, Raymond Jacques Adrien - Sabro

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har bebrejdet ham, af han kunde have gjort
mere for at mildne Elendigheden. Han har i
øvrigt ikke spillet nogen Rolle i Kirken.
A. Th. J.

Sabinum, den sædvanlige Benævnelse for
Digteren Horats’ Ejendom i Sabinerbjergene.
Navnets -Form stemmer imidlertid ikke med
den klassiske Sprogbrug.
H. H. R.

Sabinus, en Ven af Digteren Ovidius, skal
have skrevet Svar paa nogle af dennes
Heltindebreve. Der eksisterer ogsaa endnu tre
saadanne (aftrykte i de fleste Udg. af Ovid’s
Digte), men de er forfattede af en Italiener
Angelo Sabino i 15. Aarh.
H. H. R.

Sabinus, Masurius, rom. Jurist, levede
paa Kejser Tiberius’ Tid. Han skrev et Værk
om Civilretten i 3 Bøger; det er tabt, men har
haft Bet. for den senere jur. Litteratur. S. var
ligesom sin Lærer Atejus Capito tilbøjelig til
at lægge Hovedvægten paa den positive Rets
Bestemmelser. Det samme gælder hans Disciple,
Sabinianerne, der i længere Tid vedblev
at staa i et Modsætningsforhold til
Prokulianerne.
H. H. R.

Sablé [sa’ble], By i det nordlige Frankrig,
Dept Sarthe, ved Sarthe, hvor denne optager
Erve, SV. f. Le Mans, 5500 Indb. S. har et
smukt Slot. Brydning af Antracit.
E. St.

sable kaldes i Skovbruget at afhugge Skud
eller Grene med et sabelformet Redskab;
ved Hække, især af Naaletræ, bruges det i
St f. at klippe Hækken, da det gaar hurtigere
at s. I Danmarks sædvanlige Hedeplantninger
af Bjergfyr og Rødgran er man ofte nødt til
at s. Bjergfyrrene, for at de ikke skal trykke
Rødgranerne.
C. V. P.

Sable-lsland [’seib£-’a^i£ənd], lille Ø i
Atlanterhavet, hørende til den canadiske Provins
Ny-Skotland, ligger c. 100 Sømil SØ. f. Cape
Canso. Den bestaar af en vældig Sandbanke,
der hæver sig indtil 20 m o. H., er 30 km lang
og henved 2 km bred. Ved hver Ende
fortsættes den i lange Sandrev. I Storm fremkalder
Øen en 75 km lang voldsom Brænding; i stille
Vejr er den vanskelig at faa Øje paa. Øen
omgives af den kolde Labradorstrøm, og over det
kolde Vand ppstaar meget ofte Taage, saa at
saavel Strandinger som Sammenstød er
hyppige. Ud for S.-I. skete det kendte
Sammenstød mellem Thingvalla-Liniens Skibe Gejser og
Thingvalla. Øen er nu forsynet med to kraftige
Fyr og 5 Redningsstationer. 18 Mænd med
deres Familier har fast Bolig paa Øen.
G. Ht.

Sables d’Olonne [’sablö-d-å’lån], Les, By i
det vestlige Frankrig, Dept Vendée, ved
Atlanterhavet, NV. f. La Rochelle, 12623 Indb.
(1921). Ved Havnen, der ved en Kanal staar i
Forbindelse med Havet, ligger Fortet St
Nicolas. Byen har en gotisk Kirkebygning fra 17.
Aarh. og stærkt besøgte Søbade, hvortil er
knyttet et Kasino og et Akvarium. Byens
Indbyggere beskæftiger sig med Skibsbygning,
Saltslæmning, Fiskeri, Østersfangst, Vinavl,
Kvægavl, Handel og Fremstilling af Konserves.
Arrondissementet af s. N. (11 Canton’er) har
140000 Indb.
E. St.

Sablon [sa’blå], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Moselle (Lorraine), 12000 Indb.
Udsmeltning af Jern.
E. St.

Sabon (eng. 6-line Pica, fr. Triple Canon),
ældre Betegnelse for en Skriftstørrelse, 25—27
mm stor. Navnet hidrører fra den første
Bogtrykker i Frankfurt am Main, Jacob S., der
skabte den.
E. S-r.

Sabotage [dansk -’ta.sjə; fr. sabå’ta.з] (af
fr. saboter), en Fremgangsmaade fra
Arbejdernes Side, der tilsigter at paaføre
Arbejdsgiverne Tab, navnlig for derved at tvinge disse til
at imødekomme Arbejdernes Krav. Opr.
brugtes S. udelukkende som Betegnelse for
Arbejdernes Ødelæggelse af Arbejdsredskaber (eller
Arbejdsresultater), navnlig under
Arbejdskonflikter. Nu betegnes undertiden ogsaa en
mindre aktiv Handlemaade fra Arbejdernes Side
som S., f. Eks. en saa minutiøs Overholdelse
af Arbejdsreglementer, at Arbejdets Gang
derved i meget væsentlig Grad hemmes ell. endog
umuliggøres (dette er bl. a. brugt af
Jernbanefunktionærer).

Beslægtet hermed er Brugen af Ordet
sabotere; en Akkord kan f. Eks. saboteres
derved, at Arbejdsydelsen forringes saa meget, at
det bliver umuligt for Arbejdsgiveren at faa det
paagældende Arbejde udført i Akkord til en
rimelig Pris.
Sv. N.

Sabouraud [sabu’ro], Raymond
Jacques Adrien
, fr. Dermatolog, f. 24. Novbr
1864 i Nantes. S. blev interne ved Hôp. St
Louis 1892 og udsendte s. A. sin grundlæggende
These Sur les trichophuties humaines. I den
anvendte han en ny bakteriologisk-teknisk
Metode over for Sygdommen Tinea, som han
viste skyldtes visse Svampeformer, af hvilke han
beskrev c. 15 hidtil ukendte. Han fortsatte
disse Studier og overførte dem paa den
behaarede Hud og skrev Sur la pelade et les teignes
de l’enfant
(1895), og endelig undersøgte han
den alm. Skaldethed, som han mente skyldtes
en Seborrhoe af mikroskopisk Oprindelse (Ann.
de l’Instit. Pasteur
, 1895). Tineaformerne
behandlede han med Røntgenstraaler (Ann. de
l’Inst. Pasteur
, 1904), og han opfandt flere
Instrumenter til Maaling af disses Styrke. S., der
er en af Lederne i den fr. Dermatologi, er en
meget frugtbar Forf., der skrev Maladies du
cuir chevelu
, paabegyndt 1900; Manuel
élémentaire de dermatologie topographique
(1905) og
en Mængde Afhandlinger.
J. S. J.

Sabro, Herred i Østjylland, det
nordligste i Aarhus Amt, begrænses mod Ø. af
Vester-Lisbjerg og Hasle Herreder, mod S. af
Framlev Herred og mod SV. af Gjern Herred og
Viborg Amt og mod NØ. af Randers Amt, hvor
Gudenaaens Tilløb, Lilleaa, danner Grænsen.
Dets største Udstrækning i S.—N. er c. 18 og i
Ø.—V. c. 10 km. Hele Arealet er 121,1 km2, og
1. Febr 1921 fandtes her 1446 Gaarde og Huse
med 6344 Indb. (1901: 5538, 1850: 3634, 1801:
2562) ell. c. 53 pr km2; det hører saaledes til
de godt befolkede jyske Egne. Overfladen er
gennemgaaende ret højtliggende med
Bakketoppe mellem 80 og 100 m, navnlig i den
sydlige og østlige Del, men i øvrigt temmelig
jævn. Jorderne er overvejende lerblandede og
frugtbare, bedst i den sydlige Del. I det hele
hører det til Amtets højest boniterede
Herreder med kun 5,6 ha pr Td. Hartkorn. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:03 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0775.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free