- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
746

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sabro - Sabromin - Sabæere - Sabæisme - Sacatepequez - Saccárdo, Pietro Andrea - Saccharater - Saccharifikation - Saccharimetri - Saccharin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er efter jyske Forhold rigt paa Skov, da en
Del af de Frijsenborg’ske Skove ligger her.
Af hele Arealet var 1919 9575 ha Ager, Eng,
Have o. l., 72 ha Tørveskær, 1968 ha Skov og
Plantage, 40 ha Hede og Lyngbakker, 350 ha
optages af Veje, Jernbaner, Byggepladser m.
m. og 90 ha var Vandareal. Af Kreaturholdet
var 1922 1901 Heste, 8938 Hornkvæg, 823 Faar
og 7503 Svin. Herredet omfatter 8 Sogne under
S., Vester-Lisbjerg og Framlev Herreders
Provsti (Aarhus Stift). I verdslig Henseende hører
største Delen (de 6 Sogne) til 56. Retskreds
(Frijsenborg-Favrskov Birk) med Tingsted og
Dommer i Hammel, de to sydøstligste (Faarup
og S.) derimod til 55. Retskreds (Ning Herred
med Hasle, Vester-Lisbjerg, Framlev og S.
Herreder) med Tingsted og Dommer i Aarhus.
Hele S. Herred hører til 39. Politikreds med
Politimester i Aarhus, men Kontorafdeling i
Hammel. Ved Herredets Ø.- og NØ.-Grænse,
og skærende denne fl. Gange, gaar Statsbanen
Aarhus—Randers. — Herredet, der i Valdemar
II’s Jordebog kaldes Saghæbrokhæreth, hørte i
Middelalderen til Aabosyssel, senere under
Skanderborg Len og fra 1660 under
Skanderborg Amt; se videre under dette. (Litt.: E. T.
Kristensen
, »Bondeliv i S. Herred« og
»Fra S. Herred« [i »Aarb. for dansk
kulturhistorie«, 1898 og 1900]).
M. S.

Sabromin, (C22H41Br2O2)2Ca, er Kalksaltet
af Dibrombehensyre. Det er et hvidt,
uopløseligt Pulver, der anvendes i Medicinen mod
Hysteri og andre nervøse Tilstande, i Doser
paa 1 à 2 g.
E. K.

Sabæere, sydarab. Folkestamme, der i
Oldtiden beherskede mange Nabostammer, ja
endog øvede Overherredømmet over den største
Del af Jemen, hvad bl. a. Dronningen af Saba
paa Kong Salomon’s Tid jo gjorde. S. var et
højtstaaende Kulturfolk, der udvandt rige
Værdier af deres Land (Guld, Røgelse,
Ædelstene m. m.) og omsatte disse gennem en livlig
Handel, der strakte sig lige til Indien. Navnlig
med Ætiopien stod de i livligt Samkvem, der
ogsaa fik aandelige Følger. Adskillige Ruiner
i Sydarabien vidner om S.’s Bygningskunst og
befæstede Borge. Af deres efterladte
Indskrifter, som er forfattede i en særlig Dialekt, kan
man saa temmelig danne sig et Begreb om
deres Kronologi. De har maaske (ifølge E.
Glaser, »Skizze der Gesch. u. Geogr. Arabiens«
[1890]) afløst deres Medbejlere Minæerne i
Herredømmet over disse Egne, men har selv
maattet bøje sig for Verdensherskere, der
eftertragtede det rige Land, saaledes for den
assyriske Sargon, der 715 gjorde S.
skatskyldige, medens Augustus’ General Ælius Gallus
24 f. Kr. ikke naaede sit Maal. Kort efter blev
S. imidlertid overvundne af Nabofolket
Himjaritterne, der erobrede deres Hovedstad
Marib og fortsatte deres Kultur. (Litt.:
Foruden ovenn. Værk af Glaser: O. Weber,
»Studien zur südarabischen Alterthumskunde«,
3 Bd [Berlin 1901—08]; F. Buhl,
»Mohammed«, I, 16 ff. [Kbhvn 1903]; Tritton, Art.
Sabæans i Hasting’s Encyclop. of Relig. and
Ethics
, Bd 10).
Edv. L.

Sabæisme, se Sabier.

Sacatepequez [sakatæ’pækæs], Dept i den
mellemamerikanske Republik Guatemala, ligger
SV. f. Hovedstaden og er et Højland, hvoraf
Halvdelen ligger mere end 2000 m o. H., og
over hvilket hæver sig de to Vulkaner Agua
(4091 m) og Fuego (4261 m). S.’s vestlige Del,
der skraaner mod det store Ocean, er
skovklædt. Flere Steder findes store
Kaffeplantager. Departementet hører til de folkerigeste
Egne i Staten.
(H. P. S.). M. V.

Saccárdo [-kk-], Pietro Andrea, ital.
Botaniker, f. 23. Apr. 1843 i Treviso, siden 1880
Professor i Botanik og Direktør for den
botaniske Have i Padua. Han er særlig kendt som
deskriptiv Mykolog og har udgivet en
Mængde specielle, floristiske Artslister, især fra
det venetianske. Fremhæves kan Fungi italici
(1877—84, med 1440 Tavler) og især det
kæmpemæssige, alle Jordens Svampe omfattende
Arbejde: Sylloge fungorum omnium hucusque
cognitorum
.
(V. A. P.). C. F.

Saccharater [-ka-] (af lat. saccharum,
Sukker) er Forbindelser af Sukker med Baser. Af
disse Forbindelser har Kalcium-, Strontium- og
Baryumsaccharat størst teknisk Bet., fordi de
tjener til Indvinding af Sukker af Melasse.
Kalciumsaccharat dannes ogsaa ved Rensningen
af Sukkersaften i Sukkerfabrikationen. Det
dannes, naar en Sukkeropløsning rystes med
Kalkmælk; dets Opløsning sønderdeles ved
Tilledning af Kulsyre, idet der dannes
Kalciumkarbonat og Sukker.
(O. C.). S. P.

Saccharifikation [-ka-] (lat.), d. s. s.
Sukkerdannelse. Forsukring, f. Eks. Omdannelse af
Stivelse ell. Træstof til Sukker.
S. P.

Saccharimetri [-ka-] (lat.), Bestemmelsen af
et Stofs Sukkerindhold, kan foretages ad kem.
Vej, navnlig idet man bestemmer, hvor meget
af en Kobberforbindelse en vis Mængde af
Stoffet kan sønderdele, ell. hvor meget Alkohol
der kan dannes af det deri indeholdte Sukker.
Ad fysisk Vej bestemmes Sukkerindholdet ved
Hjælp af et Saccharometer eller et
Polarisationsapparat.
K. M.

Saccharin [-ka-],
Benzoësyresulfinid, Orthosulfamidobenzoësyreanhydrid, C5H4
< CO SO2 > NH, er opdaget af Amerikaneren Ira
Remsen og Tyskeren C. Fahlberg ved en
Undersøgelse, der var planlagt af Remsen. Uden
at fortælle sin Læremester noget skyndte
Fahlberg sig hjem til Tyskland, patenterede
Metoden og skabte S.-Industrien. 1885 blev det
første S. udstillet i London og kom samtidig i
Handelen. Det fremstilles af Toluol, der
efterhaanden omdannes til Toluolsulfonsyre,
p-Toluolsulfoklorid og det meget ildelugtende
o-Toluolsulfamid, der ved Iltning med
Kaliumpermanganat bliver til S. Dette er et hvidt krystallinsk
ell. amorft Pulver, der er meget tungtopløseligt
i Vand; ved Behandling med Soda fremstiller
man det letopløselige Natriumsalt, Krystallose,
der let faas i store Krystaller (med 2 Molekyler
Krystalvand). Sødeevnen er c. 500 Gange saa
stor som det alm. Sukkers. S., der bedst
anvendes som det letopløselige Krystallose, er et
fortræffeligt og fuldkommen uskadeligt
Sødemiddel til alle Slags Drikke og Næringsmidler;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0776.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free