Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saccharin - Saccharometer - Saccharomyces - Saccharose - Saccharum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Diabetikere o. a., der ikke taaler Sukker,
er det ganske uundværligt. Naar S. er strengt
forbudt i mange Lande, skyldes det
udelukkende Hensynet til Sukkerindustrien og især til
Roesukkerdyrkerne, der, da S. ikke kan kaldes
giftigt, stærkt fremhæver, at det ganske
mangler Sukkerets Næringsværdi. Navnet S.
anvendes ogsaa om Saccharinsyrens Lakton, der
opstaar ved Indvirkning af Kalk paa Glykose o. a.
Sukkerarter.
S. P.
Saccharometer [-ka-] er en Slags Aræometer,
hvis Skala direkte angiver Procentmængden af
Sukker i en vandig Opløsning. Da et S. altid
er inddelt paa Grundlag af en ren
Sukkeropløsning, er dets Angivelser kun fuldstændig
nøjagtige, naar Opløsningen ikke indeholder
andre Stoffer end Vand og Sukker.
K. M.
Saccharomyces [-ka-] se Gærsvampe.
Saccharose [-ka-], d. s. s. Rørsukker.
Saccharum [-ka-] L., Slægt af Græsfam.
(Andropogon-Gruppen) af højt voksende og fleraarige
Græsser med lange, smalle Blade og en stor
Top af 1-blomstrede Smaaaks, der er omgivne
af lange, silkeglinsende Haar; Avnerne er mere
ell. mindre hudagtige, og Blomsterne har 3
Støvdragere. 12 Arter, de fleste i den gl.
Verdens Troper. S. officinarum L. (Sukkerrør)
har 2—4 m høje og indtil 5 cm tykke Straa, der
udgaar fra den stærkt forgrenede Rodstok; de
har 12—15 cm lange Led og udmærker sig ved
ikke at være hule, men ved i Marven at
indeholde en sukkerrig Saft, der udnyttes til
Fremstilling af Sukker; som unge er Straaene
voksklædte og blaaduggede, senere røde, violette,
gule ell. grønne, alt efter Varieteten. De lange
bueformet hængende Blade er indtil 6 cm
brede og fældes efterhaanden fra Straaenes
nederste Del, kun efterladende de ringformede
Ar af Skederne. Toppen er indtil 1 m lang ell.
endog derover. Smaaaksene sidder parvis, et
siddende og et stilket sammen; Blomsterne er
tvekønnede. Sukkerrørets Hjem er
sandsynligvis Ostindien; dets Navn i Sanskrit er
Sarkara (ell. Sakkara). Benyttelsen af
Sukkerrøret er ældgammel, medens Fremstillingen
af krystalliseret Sukker er forholdsvis yngre,
omtalt i indiske Skr. c. 500 e. Kr. Araberne,
der benyttede Navnet Sukkar, førte Planten
til Nordafrika, Sicilien, Spanien o. a. St. ved
Middelhavet, hvorfra den dog atter er delvis
forsvunden, og efterhaanden udvikledes ogsaa
Sukkerindustrien paa forsk. Punkter, saaledes
i Ægypten (Sukkeret herfra berømt i 900’erne).
Senere (fra 1420) blev Kultur og Industri
betydelige i Spanien og endnu mere paa de
Canariske Øer, indtil Sukkerrøret overførtes til
Vestindien, hvor Produktionen snart langt oversteg
den i den gl. Verden (se nærmere
Sukker). I vore Dage dyrkes Sukkerrøret saa
godt som overalt i Troperne og til Dels ogsaa i
subtropiske Egne (omtr. indtil 35° paa hver
Side af Ækvator), for Amerikas Vedk. især i
Vestindien og Brasilien og i den gl. Verden
navnlig i Ostindien (f. Eks. Java). Sukkerrøret
kræver en Middeltem. af i det mindste 25° og
en vis Luftfugtighed. Det optræder i en
Mængde Underarter ell. Varieteter og Racer; bl. de
vigtigste Former nævnes: Var. violaceum Juss.
med violette Straa og Blade (Ostindien, især
brugt til Romfabrikation), Var. otahitense Juss.,
der til Dels ogsaa er violet, af kraftig Vækst og
haardfør (Ostindien) og Var. chinense Roxb.
(sydlige Kina). Sukkerrøret dyrkes paa store
Marker, der, for at Kulturen skal lykkes, maa
være ret fugtige og i fornødent Fald maa kunne
overrisles i den første Tid af Rørenes
Udvikling. Naar Rørene er udvoksede, er tørt Vejr
gunstigst, fordi Sukkerets Ophobning da er saa
meget des rigeligere. Ler- og især kalkholdig
Bund er en nødvendig Betingelse for en god
Kultur. Formeringen er indtil nyeste Tid sket
ved Stiklinger; efter at den øverste Del af
Straaet, som ingen Knopper bærer, er fjernet,
tages de tre øverste knopbærende og
forholdsvis lidet sukkerholdige Stængelled til Stikling;
Stiklingerne plantes i Furer, og med en
Afstand af 1—1 1/2 m; efter 12—14 Maaneder ell.
endnu længere Tids Forløb har de fra
Stiklingerne fremkomne Skud naaet fuld Udvikling.
En Sakkermark kan ved Benyttelse af det
samme Hold Stiklinger vare i en Rk. af Aar og
skyde ny Rør (Ratuner), men f. Eks. paa
Java høster man kun een Gang af samme
Kultur og benytter ny Stiklinger til hver ny Kultur.
Imidlertid synes den vegetative Formering i
Lavlandet at føre til Modtagelighed for visse
Sygdomme; man har derfor begyndt med at
formere Sukkerrøret ved Frø og stræber at
fremkalde ny Kulturformer; Forsøg i
denne Retning er faldne meget heldigt ud.
Sukkerrøret høstes, naar Bladene med
Undtagelse af de øverste er faldne af; Straaene
afskæres saa nær Jordoverfladen som muligt,
bundtes og føres til Sukkerfabrikken.
Sukkerrøret angribes af en Mængde forskellige
Sygdomme, hidrørende fra Brand-, Rust-, Skimmel-
o. a. Svampe og fra Insekter; paa Java er den
mest frygtede Sygdom Sereh-Sygdommen, der
ytrer sig ved, at Rørenes Led bliver korte,
 |
| Sukkerrør. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
