- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saccharum - Saccheri, Girolamo - Sacchetti, Franco - Sacchi (se Pordenone) - Sacchi, Andrea - Sacchini, Antonio Maria Gasparo - Sacco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udviklingen af Sideknopper kraftigere, Bladene
smalle o. s. v.; ogsaa i Straaenes Indre viser
Sygdommen sig paa forsk. Vis. S. spontaneum
L. har smallere Blade end S. officinarum; den
vokser fra Sicilien gennem den gl. Verdens
Troper og danner en Bestanddel af
Alang-Alang-Markerne paa Sunda-Øerne.
A. M.

Sukkerrøret dyrkes som dekorativ Bladplante
i Varmhus. Det formeres ved Rodskud ell.
Stikning af Ledstykker paa Undervarme og
fordrer kraftig Jord og meget Vand i Sommertiden.
(L. H.). P. F.

Saccheri [sa’k.eri], Girolamo, ital.
Matematiker, f. i San Remo 1667, d. i Milano 1733.
S. var en Tid Prof. i Matematik ved Univ. i
Pavia. I sit Skrift: Euclides ab omni nævo
vindicatus
(1733), oversat af Stäckel og Engel i
deres »Theorie der Parallellinien von Euklid
bis auf Gauss« (1895), har han udviklet en Del
af de Principper, der danner Grundlaget for
den ikke-euklidiske Geometri.
Chr. C.

Sacchetti [sa’k.eti], Franco, ital. Forf.,
f. c. 1330 i Firenze, d. smst. c. 1400. Han var
opr. Købmand, men traadte siden i den
florentinske Republiks Tjeneste som
Embedsmand; som saadan betroedes der ham flere
vigtige Hverv: saaledes blev han valgt til en af
»Priorerne« 1384, sendtes i diplomatiske
Ærinder til forsk. ital. Stater og blev til sidst
efterhaanden Guvernør i fl. Byer, som hørte under
Firenzes Herredømme. Da han døde af Pest,
sørgede hans Landsmænd dybt over den
begavede og ansete Mand. I Litteraturen har S.
Plads, dels som Digter i bunden Stil, dels som
Prosafortæller. Han er Petrarca’s nærmeste
Efterfølger i sin Lyrik, og det ingenlunde
nogen ringe, om end Værdien af hans enkelte
poetiske Frembringelser er temmelig forsk.; i
sine lette, nydelige Danseviser (Ballate),
Hyrdeviser (Madrigali) og Jægerviser (Cacce) —
hvilke sidste for Resten hyppig har lige saa
lidt med Jagt at gøre som Madrigalerne med
Hyrder — naar han ofte meget højt, f. Eks. i
den henrivende O vaghe montanine pastorelle;
derimod er hans politiske Digte ikke altid
poetisk vellykkede trods tiltalende ærlig Følelse
(han var en ivrig guelfisk Patriot). S. er
fremdeles Efterfølger af Boccaccio som Novellist,
vel mere end eet Trin under Decamerone’s
Forfatter, men dog ingenlunde nogen daarlig
Fortæller. Samlingen af hans Noveller blev til
i hans ældre Dage, vistnok 1392—93; de var
300 i Tallet, men kun 223 er bevarede, nogle
endda blot som Brudstykke. Nærmest kan disse
korte Historier kaldes Anekdoter, tit meget
godt fortalte; vittige Svar, drøje Puds, Spot
over Tosser og godtroende Folk, Haan over
Præster og Munke, er deres Emner, Datidens
Mennesker af alle Stænder er deres Personer,
og for Viden om den Tids Sæder og
Hverdagsliv er S.’s Noveller derfor en sand Guldmine.
Det ei unægtelig undertiden et alt andet end
flatterende Lys, der ved dem kastes over 14.
Aarh.’s Kulturtilstande i Firenze, idet den mest
frastødende Gemenhed ofte optræder jævnsides
med virkeligt Vid og uimodstaaelig Komik i
Tale og Situation. De er af S. forsynede med
(senere tilføjede) moralske
Slutningsbetragtninger. S. har ogsaa skrevet et halvhundrede
Prædikener over Bibeltekster samt nogle
Breve. Novellerne er først udgivne i Neapel 1724,
siden fl. Gange; fremhæves kan O. Gigli’s Udg.
(Firenze 1860—61); Gigli har ogsaa udg. hans
Sermoni e lettere (Firenze 1857) med
biografisk og litteraturhistorisk Indledning. Et
Udvalg af hans Digte findes i Carducci’s Udg. af
Rime di Cino e altri del secolo XIV (1862).
(Litt.: L. di Francia, F. S. novelliere [Pisa
1902]).
(E. G.). E. M-r.

Sacchi [’sak.i], se Pordenone.

Sacchi [’sak.i], Andrea, ital. Maler, f. i
Nettuno ved Rom c. 1598, d. i Rom 1661, var
Elev af sin Fader Benedetto S. og af Albani;
han regnes for Stifteren af en ny (»rom. Skole«
(Elever bl. a. C. Maratta og N. Poussin), hvis
Tradition fortsattes langt ind i 18. Aarh. Hans
Billeder er ikke uden Virkning i deres
fornemme Velafvejethed i Kompositionen, i deres
rolige, fint sammenstemte Kolorit og ved deres
noble Opfattelse, men giver dog alt i alt kun
en ret tam akademisk Efterklang af 16. Aarh.’s
store Kunst. Som hans Hovedværker
fremhæves: Den hell. Romualdus’ Vision og den hell.
Gregorius’ Mirakel (begge i Vatikanets Galeri)
og den hell. Anna’s Død i Kirken San Carlo ai
Catinari. Foruden religiøse Billeder malede
han dygtige Portrætter (en Præst i Gal. i
Borghese, Clemens VIII i Vatikanet) og
mytologiske Billeder, saaledes den hvilende Venus i
Petrograd, i hvilken By og i Madrid (bl. a.
hans Selvportræt) ban er bedst repræsenteret
uden for Italien.
(A. R.). A. Hk.

Sacchini [sa’kini], Antonio Maria
Gasparo
, ital. Komponist (1734—86), var en
neapolitansk Fiskerdreng, hvis Talent
opdagedes af Durante, der blev S.’s Lærer i
Komposition, samtidig med at denne uddannede sig i
Violinspil. S. skrev opr. Intermezzoer og
Operaer for mindre neapolitanske Scener, kom
derefter til Rom og Venedig og fik med Held
en Rk. Operaer opført. 1771 forlod han Italien
og drog efter Ophold i sydtyske Byer til
London, hvor hans Operaer ogsaa fulgtes af Held,
medens S. p. Gr. a. ødselt Levned kom i Gæld
og maatte flygte til Paris (1782). Her lod han
sine Operaer opføre i fr. Bearbejdelse (særlig
yndet blev Renaud) og skrev to ny Operaer:
Dardarius og — S.’s Hovedværk — Oedipe à
Colone
. I Paris døde S. Han har foruden
Operaer skrevet en Del kirkelige Værker, derunder
Oratorier, og adskillig Kammermusik. — S.
hører til den neapolitanske Operaskole. Hans
Operaer udmærker sig ikke blot ved
Melodirigdom, men tillige ved en enkel Patos, som
ikke var alm. hos datidige Neapolitanere, og
en omhyggelig og fin Orkestration. S. kom til
Paris under Efterdønningerne af den
Gluck-Piccinni’ske Strid, betragtedes opr. som
Italienerens Allierede, men optog saa meget af
Gluck’s Stil, at han nærmest stod mellem
Partierne. Oedipe à Colone fulgte Gluck’s Operaer
i den store Operas Publikums Gunst.
W. B.

Sacco, Tolero, Flod i Mellemitalien, Prov.
Roma, udspringer ved San Vito i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free