- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
751

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachs, Hans - Sachs, Julius - Sachse-Hofmeister, Anna - Sachseln - Sachsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han blev den første tyske Digter, som med
Friskhed, Oprindelighed, sprudlende og
kernefuldt Lune digtede om de Mennesker, han
levede blandt. Det var menneskelige
Lidenskaber, han fremstillede, menneskelige Oplevelser,
delt mellem Sorger og Glæder, han dvælede
ved, og derved blev han en folkelig Digter, hvis
Bet. ogsaa vor Tidsalder har lært at skatte.
Naar S. ikke kom til at danne Skole og ikke
blev det tyske Dramas egl. Skaber, beroede det
delvis paa den nærmeste Eftertids lærde
Pedanteri, der vilde have sin egen forlorne
latiniserede Retning anerkendt som den eneste,
og som med overlegen Mine saa ned paa
»Skomageren«. Det var Goethe, som 200 Aar senere
rejste S. et litterært Æresminde og vurderede
ham efter Fortjeneste i »Hans Sachsens
poetische Sendung« (1776). Som Mestersanger
virkede S. flittigt og opfandt selv en »Tone« (»die
Silberweise«). Nogle af disse Digte er
opbevarede, men de interesserer dog Nutiden i mindre
Grad. S. var tre Gange gift og i sine yngre Dage
omgivet af en talrig Borneflok. Men Døden
berøvede ham næsten hele hans Slægt, han døde
som en Eremit, alene med sin kære Bøger, af
hvilke han ejede en efter Datidens Forhold
betydelig Samling. En Opregning af hans Værker
giver forbausende Tal. Ni Aar før hans Død
beløb de sig til: 4275 Mestersange, 1700
Fortællinger paa Vers og Prosa og 208 dram. Digte.
Dog maa det erindres, at mange af dem kun
var Smaastykker. Sine dram. Værker begyndte
han selv at udgive (1558) i prægtige Foliobind
(3 før, 2 efter hans Død). Af nyere Udgaver af
hans Skr maa særlig nævnes: Keller og Götze’s
(»Litterar. Verein«, 26 Bd, Stuttgart 1870—1908);
»Sämtliche Fastnachtsspiele« og »Sämtliche
Fabeln und Schwänke« ved Götze (i de kendte
»Hallesche Neudrucke«, 1880 o. ff.); et Udvalg
ved Goedeke og Tittmann (3 Bd, 2. Opl.
1883—85, med en udmærket Biografi), samt i
Kürschner’s »Deutsche Nationallitt.« (Bd 20—21).
»Dialoge« udg. af N. Köhler (1858). (Litt.: Af
Biografier kan nævnes: Otto Haupt, »H. S.«
[1868]; V. Josz, »H. S.« [1894]; E. Geiger,
»H. S. als Dichter in seinen Fastnachtsspielen«
[1904]; Lützelberger’s [2. Opl. 1890];
Genée’s [1894] og navnlig Schweizer, Un
poète allemand au XVI siècle
. Étude sur la vie
et les œuvres de Hans S.
[1889]; desuden:
Drescher, »Hans Sachs-Studien« [1891] og
Stiefel, »Hans Sachs-Forschungen« [1894]).
(C. A. N.). C. B-s.

Sachs [zaks], Julius, tysk Plantefysiolog,
f. 2. Oktbr 1832 i Breslau, d. 29. Maj 1897 i
Würzburg. Efter 1856 at have taget
Doktorgraden i Prag, hvor Purkinje paavirkede ham
stærkt, blev han 1857 Privatdocent ved Univ.
P. Gr. a. Skærmydslerne mellem den tschekk.
og den tyske Nationalitet foretrak S. (1859) en
Assistentstilling i Tharandt, ved hvis forst- og
landbrugsvidenskabelige Akademi han virkede,
indtil han 1861 kom til at beklæde Lærerstolen
i Naturhistorie ved det
landbrugsvidenskabelige Institut i Poppelsdorf ved Bonn. Her
arbejdede han i 6 Aar. Han skrev her sin berømte
Eksperimentalfysiologi, et Bd af Hofmeister’s
store »Handbuch der physiologischen Botanik«.
1867 blev han de Bary’s Efterfølger som Prof.
i Freiburg i Breisgau, men havnede endelig
1869 ved Univ. i Würzburg, hvor han, trods
mange Kaldelser til større Professorater, blev
til sin Død. S. var en banebrydende
Videnskabsmand i sit Fag; ved sine glimrende Evner
som Lærer uddannede han i det mindste delvis
en Rk. videnskabelige Forskere; Brefeld,
Francis Darwin, Elfving, Goebel, Pfeffer, Reinke,
Noll, de Vries, Rasmus Pedersen o. m. a. har
arbejdet i S.’s Laboratorium. Foruden den
berømte »Lehrbuch der Botanik« (4. Udg. 1874),
som har haft en uberegnelig Indflydelse paa
Samtidens unge Botanikergeneration, kan af
S.’s rige Produktion anføres: »Vorlesungen
über Pflanzenphysiologie« (2. Opl., ogsaa overs.
paa Engelsk, 1887), »Ueber den Einfluss des
Tageslichts auf die Stärkebildung in den
Chlorophyllkörnern« (i »Sitzungsberichte der
niederrheinischen Gesellschaft o. s. v.«, 1864), »Ueber
die Anordnung der Zellen in jüngsten
Pflanzentheilen« (i »Arbeiten d. botan. Instituts« Bd II,
1878), »Gesammelte Abhandlungen über
Pflanzenphysiologie« (2 Bd, 1892). Det er store og
vigtige Spørgsmaal, S. behandler; især har han
leveret betydningsfulde Studier over
ernæringsfysiologiske Problemer, og det er ham, vi
skylder Opdagelsen og Paavisningsmaaden af
Stivelsen som første synlige Assimilationsprodukt
samt vigtige Arbejder over Stofomdannelsen og
Stofskiftet ved Spiringen, over Røddernes
Forhold og Vækst, over Kulturmetoder i kunstige
Næringsvædsker, om Kulde- og Varmestivhed
hos følsomme Planteorganer; han har opdaget
de »hydrotropiske« Krumninger. Endnu kan
nævnes, at han har beriget Litteraturen med en
velskreven og i mange Maader udmærket
»Geschichte der Botanik vom 16. Jahrhundert bis
1860«; hans Fremstilling og Opfattelse af Linné
er dog behæftet med Mangler og Ensidighed.
(V. A. P.). W. J.

Sachse-Hofmeister [’zaksa-’ho.fma^istər],
Anna, østerr. Operasangerinde, f. 26. Juli 1852
i Gumpoldskirchen ved Wien, d. 15. Novbr 1904
i Berlin, gennemgik Wien-Konservatoriet,
debuterede 1870 i Würzburg som Valentine i
»Huguenotterne«, var senere engageret i Frankfurt,
Dresden og Leipzig og blev 1882 ansat som
Primadonna ved Operaen i Berlin, hvor hun har
udført alle de store dramatiske Sopranpartier
fra Gluck til Wagner.
S. L.

Sachseln [’zåksəln], Landsby (1800 Indb.) i
det schweiziske Kanton Unterwalden, ligger
ved Sarner-Søens østlige Bred og Banen
Brienz—Luzern i en Egn, der er rig paa Frugt og
gode Græsgange.
(M. Kr.). O. K.

Sachsen [’zaksən], 1) en til det tyske Rige
hørende Fristat, grænser mod N. til de preuss.
Prov. S. og Schlesien, mod Ø. til Schlesien, mod
SØ. og S. til Böhmen, mod SV. til Bayern, mod
V. til Thüringen og den preussiske Prov.
Sachsen. Arealet beløber sig til 14993 km2. Landets,
største Længde fra Ø. til V. er 210 km, den
største Bredde fra N. til Syd er 150 km. Efter
sit Areal er S. den femte-, efter sit
Indbyggerantal den tredjestørste Forbundsstat i det tyske
Rige.

M. H. t. sine Overfladeforhold hører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:31 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/20/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free