Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstdenkmäler des Königreichs S.« [Dresden
1882 ff.]; Richter, »Litteratur des Landes-
und Volkskunde des Königreichs S.« [smst.
1909]; »Staatshandbuch für den Freistat S.«;
»Statistisches Jahrbuch für den Freistaat S.«;
»Statistische Beiträge zur Bevölkerungs- und
Wirtschaftsgeographie des Königreichs S.«
[Dresden 1910]).
2) Provins i Fristaten Preussen, grænser
mod Nord til Hannover og Braunschweig, mod
Ø. til Braunschweig og Schlesien, mod Syd
til Fristaterne Sachsen og Thüringen, mod V.
til Hessen, Hannover og Braunschweig. S.
hører ligesom Hannover til de i Omkreds mest
uregelmæssige Provinser i Preussen.
Fuldstændig adskilte fra Provinsen er Kredsene
Schleusingen, der ligger i Thüringerwald, og
Ziegenrück ved Saale; inden for Provinsens Omkreds
findes Dele af Thüringen og Braunschweig samt
hele Fristaten Anhalt, der næsten ganske
skiller Regeringsdistriktet Magdeburg fra
Provinsens øvrige Dele. Den nordlige og østlige Del
af Provinsen tilhører det nordtyske Lavland og
bestaar afvekslende af Bakkeland, lave
Plateauer, mosefyldte Lavninger og Slette. Mod N.
danner Hell-Berge (160 m) i Plateauet Altmark
og Lands-Berg (139 m) de største Højder. Paa
højre Bred af Elben, N. f. Wittenberg,
strækker Højderyggen Fläming sig ind i S., og paa
venstre Side af Elben naar her Lavlandet i
Tannen-Berg en Højde af 181 m. Fra V.
strækker Harzen med sine Forbjerge sig ind i S.
N. f. Halberstadt ligger saaledes det
skovklædte Huywald (305 m), og af selve Harzen
findes inden for Prov. Brocken (1142 m),
Rosztrappe, Auerberg med Josephshöhe (575 m).
SØ f. Harzen findes Kobberskiferformationen
omkr. Mansfeld. S. f. Harzen danner Dalen
Goldene Aue, gennemstrømmet af Helme,
Grænsen mod det thüringske Højland, hvis vigtigste
Partier inden for Prov. er Eichsfeld med
Ohm-Gebirge (Wilde Kirche, 524 m) N. f.
Thüringerwald, Finne S. f. nedre Unstrut og det
nævnte Exklave Schleusingen (Donnershauk
892 m). S. hører for største Delen til Elbens
Flodomraade, kun de vestlige Dele af
Provinsen har Afløb til Weser.
S. har et Areal af 25272 km2 med (1919)
3129193 indb.; 1910 talte Befolkningen 3089275
hvoraf 2830151 Evangeliske, 232573 Katolikker
og 7833 Jøder. Af det samlede Areal var (1913)
1522300 ha Ager- og Haveland, 267400 ha Eng-
og Græsgang, 548600 ha Skov. S. regnes bl. de
frugtbareste Prov. i Preussen; særlig kendte
for deres Frugtbarhed er Magdeburger Börde
og Goldene Aue. Bl. Kornsorterne dyrkes
fortrinsvis Rug, den betydelige
Roesukkerdyrkning indtog 1922 et Areal af 115149 ha.
Endvidere findes Kunst- og Handelsgartneri,
særlig i Omegnen af Erfurt og Quedlinburg. I
Saale-Dalen modnes Vindruen. S. er særdeles
rig paa Brunkul, der vindes i en Zone fra
Zeitz over Halle til Egnen om Magdeburg.
Stenkulslejer findes ved Wettin NV. f. Halle.
S. har de rigeste Stensaltlejer i Preussen,
saaledes de mægtige Salt- og Kalilejer ved
Stassfurt samt ved Aschersleben, Elmen, Artern og
Erfurt; ved Schönebeck, Halle, Dürrenberg og
Sangerhausen udvindes Salt af vandig
Opløsning. Af Mineraler nævnes Kobber-, Sølv-, Jern-
og Nikkelmalme, der særlig forefindes og
udsmeltes i Omegnen af Mansfeld. Ved
Bjergværksdrift, Hyttevæsen og Saltudvinding var
1907 55020 Mennesker beskæftigede. Industrien
er betydelig og meget omfangsrig; nævnes maa
Sukkerfabrikation, Bearbejdning af Metaller,
Jernstøberi, Maskinfabrikation, kem. Industri,
Uld- og Bomuldsspinderi, Papirfabrikation,
Bryggeri og Tobaksfabrikation. Hovedsæderne
for Handelen er Magdeburg og Halle.
S. deles i 3 Regeringsdistrikter: Magdeburg
11523 km2 med (1919) 1245508 Indb., Merseburg
10216 km2 med 1340084 Indb. og Erfurt 3533
km2 med 543601 Indb. Overpræsidenten har
Sæde i Magdeburg, Provinsialforvaltningen i
Merseburg. Den evangeliske Kirke forvaltes af
Konsistoriet i Magdeburg, den kat. Kirke staar
under Biskoppen i Paderborn. Provinsen
danner Overlandsretsdistriktet Naumburg a. Saale.
Af Undervisningsanstalter nævnes Universitetet
i Halle, Præsteseminariet i Wittenberg, 27
Gymnasier, 7 Realgymnasier og 12
Skolelærerseminarier. (Litt.: Beiche, »Der Provinz S.
und ihr Boden« [Delitzsch 1874];
»Geschichtsquellen der Provinz S.«, udg. af den hist.
Kommission for Provinsen S. [Halle siden 1870];
E. Jacobs, Geschichte der in der preuss.
Provinz S. vereinigten Gebiete« [Gotha 1884];
Kirchhoff, »Die territoriale
Zusammensetzung der Provinz S.« [Halle 1891]).
(Joh. F.). O. K.
Historie. Navnet S. brugtes i Tidernes
Løb om tyske Landsdele af forsk. Udstrækning
og Beliggenhed og har derfor efterhaanden
skiftet Bet. Her omhandles de sachsiske
Landes Historie under eet, idet der i øvrigt
henvises til de særskilte Artikler om dem.
Det ældste og opr. S. omfattede Landstrøgene
omkr. Elbens Munding og de uden for liggende
Øer (insulæ Saxonum), men herfra bredte
Sachserne sig mod Syd sammen med andre
Stammer. De bemægtigede sig i 5. og 6. Aarh.
Britannien (se Angelsachserne), og 530
omstyrtede de i Forbund med Frankerne det
thüringske Rige. Det varede dog ikke længe,
inden de kom i Afhængighedsforhold til
Frankerne. Under de sidste svage Merovinger
genvandt S. sin Uafhængighed, men Karl Martel
og Pipin lagde det atter under Frankernes
Herredømme og begyndte at udbrede
Kristendommen bl. de hedenske Folk, der atter og
atter rejste sig til Kamp for sin Frihed og
gamle Tro, sidste Gang i den langvarige og
blodige sachsiske Frihedskrig
(772—804) mod Karl den Store, hvem de paa
Rigsdagen i Paderborn (785) fuldstændig maatte
underkaste sig (senere spredte Oprør var uden
Bet.). Sachsernes tapre Hertug, Widukind,
maatte tage mod Daaben, der under Dødsstraf
paabødes overalt i S., Bispedømmer stiftedes,
Kirker og Klostre byggedes og frankisk
Grevskabsstyrelse indførtes, idet dog den gamle
sachsiske Lov (Lex Saxonum) vedblev at gælde.
Hedenskabet forsvandt hurtig fra de sachsiske
Landskaber (Ostfalen og Westfalen, Ø.
og V. f. Weser, Engern, langs begge
Bredder af samme Flod, og Nordalbingien N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
