Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sadolin, Jørgen Jensen - Sadonsk - Sadoveanu, Mihail - Sadowa - Sadyattes - Saenredam, Jan - Safar (se Dhafar) - Safar (muhammedansk Månedsnavn) - Šafařik, Paul Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Medhjælper i Ordet«, og snart blev han eneraadende,
da Biskop Knud sendtes til Norge som
Flaadens Anfører mod Christian II. I den Tid søgte
S. baade med Mund og Pen at faa Præsterne
til at tage sig af Børnenes og de unges
Undervisning efter Luther’s Katekismus, men de kat.
Præster i Odense stiftede en Sammensværgelse
mod ham, saa han maatte søge Værn hos den
gamle Biskop Jens Andersen Beldenak paa
Taasinge. Efter Biskop Knud’s Hjemkomst kunde
han atter virke frit. Ukendt er hans Kaar
mellem 1533 og 1536, men i det Aar var han
Prædikant ved Vor Frue Kirke i Kbhvn. Han
deltog i Forsamlingerne om Kirkeordinansen og
indviedes 1537 til Superintendent for Fyns Stift.
Fast tog sindig ordnede han de kirkelige
Forhold i Stiftet i Overensstemmelse med
Ordinansen, alt for lemfældig over for de
Gammeltroende efter de Radikales Mening. Han holdt
Ligtalen over Christian III, døde selv s. A.
(Litt.: J. Th. Sadolin, »Slægten S. gennem
300 Aar« [1924]).
L. M.
Sadonsk [za’dånsk], se Zadonsk.
Sadoveanu, Mihail, rum. Forf., f. 1880, en
af det moderne Rumæniens ypperste
Folkelivsskildrere. Han er især glimrende i sine
Noveller, hvor han, ofte paa Baggrund af prægtige
Naturskildringer, med stort Mesterskab og i et
ægte folkeligt Sprog lader forsk. Typer af den
rumænske Befolkning træde lyslevende frem,
saaledes f. Eks. i Crâşma lul Moş Precu
(»Gamle Precu’s Værtshus«), der udkom 1904
sammen med tre andre Debutarbejder: Pouestiri
(»Fortællinger«), Dureri tnndbuşite (»Kvalte
Smerter«) og Şoimii (»Falkene«, Roman), en
frodig Produktion, som han senere har fortsat
med Povestiri din rasboiu (»Fortællinger fra
Krigen« [i 1877]), Floare ofilită (»Den visnede
Blomst«, Roman), Amintirile caprarului
Gheorghiţă (»Korporal G.’s Erindringer«), Mormântul
unui copil (»Et Barns Grav«) og mange andre
Bøger.
K. S.
Sadowa [’sadàva], se Königgrätz.
Sadyattes, Konge i Lydien, tilhørte
Mermnadernes Dynasti og var en Søn af Ardys og
Fader til Alyattes; han regerede i Slutn. af 7.
Aarh. f. Kr. Ligesom de andre Konger af samme
Dynasti arbejdede han ivrig for at lægge de
ioniske Grækere ind under sit Herredømme.
H. H. R.
Saenredam [sa.nre’da.m], Jan, hollandsk
Kobberstikker, f. i Saerdam c. 1565, d. 1607 i
Assendelft, en af Goltzius’ betydeligste Elever.
Han har med den store tekniske Færdighed,
der kendetegner Goltzius-Skolen udført et stort
Antal Stik baade efter egne Kompositioner,
hvoriblandt de fem med de kloge og de
daarlige Jomfruer, efter sin Lærers Tegninger og
efter de nederlandske Manieristers Arbejder,
saavel som ogsaa efter enkelte ital. Kunstnere
(Polydoro Caldara og Paolo Veronese). Hans
Søn Pieter S., f. 1597 i Assendelft, d. i
Haarlem 1665, virkede som Maler. Han er en af de
første, der opdyrker Arkitekturmaleriet i
Holland; han vælger saa godt som udelukkende
Kirkeinteriører til sine Motiver og gengiver
dem med stor Paalidelighed og malerisk
Følelse. Ogsaa hans Haandtegninger sættes højt,
baade af kunstneriske og arkæologiske Grunde.
En Rk. Værker af S. findes i Museet i
Amsterdam (Interiører fra S.-Bavo-Kirken i Haarlem,
fra Marie-Kirken i Utrecht og fra Kirken i
Assendelft), andre bl. a. i Berlin, Haarlem,
Braunschweig, Kassel og Rotterdam.
(A. R.). L. S.
Safar, se Dhafar.
Safar er Navnet paa den anden Maaned i
det muhammedanske Maaneaar.
J. Ø.
Šafařik [’∫afarзek], Paul Joseph, tschk.
Etnolog og Sproglærd, f. 1795, d. 26. Juni 1861.
Af Oprindelse var S. Slovak, f. i en evangelisk
Præstegaard i Nordungarn; han fik en
fortræffelig
Skoleopdragelse, men
rent tysk. Først
Jungmann’s
Indflydelse
vakte hans
Folkefølelse, og 19
Aar gl udgav
han en tschekk.
Digtsamling;
siden samlede
han med
Kollár slovakkiske
Folkeviser, og
efter to Aars
flittige Studier
i Jena tog S.
mod en
Huslærerplads i
Pressburg, knyttedes samtidig til den nyfødte
nationale Rørelse i Böhmen og dens Ledere
som Dobrovský og Palacký. 1819 blev S.
udnævnt til Rektor for et græsk-ortodokst serbisk
Lyceum i Neusatz. Her lagde han Grunden til
et betydeligt, men aldrig fuldendt Værk, en
fællesslavisk Litteraturhistorie, hvoraf dog
først over 12 Aar senere en serbisk-kroatisk
og slovensk Del blev færdig; efter S.’s Død
udgav J. Jireček Bogen: »Geschichte der
südslavischen Literatur« (3 Bd, 1864—65), et
grundigt, men tørt, rent bio- og bibliografisk
Arbejde. 1828 udgav S. en første Afhandling over
oldslaviske Forhold: »Ueber die Abkunft der
Slaven nach Surowiecki« (1828). En samtidig
Afh. om gl. serb. Sprog, fik stor Bet. i Striden
om Kirkesprogets Oprindelse.
S. blev nu af sine Venner og ved deres Støtte
kaldet til Prag, og her fremkom 1837 S.’s
berømte Arbejde, grundlærd og skarpsindigt:
»Slovanské Starožitnosti«, »Slavisk Oldtid«; det
oversattes paa mange europ. Sprog (paa Tysk
af Mosig v. Aehrenfeld, 1843—44). Dog var de
to udgivne Bind kun den ene Del, den hist.,
af det planlagte Arbejde, som aldrig
fuldførtes, da det i for stor Maalestok manglede
Forarbejder.
S. blev fra nu af anset for den lærdeste
Kender af gammelslaviske Forhold. Hans vel
ukritiske Forhold til de bøhmiske
Haandskriftforfalskninger gjorde senere lidt Skaar i hans
Ry. Efter 10 Aars Tjeneste som østerr. Censor
blev S. Prof. i slavisk Filologi ved Univ. i
Prag 1848, tog virksom Del i Politik og
fordybede sig efter Frisindets Nederlag i Studier
 |
| P. J. Šafařik. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
