- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
768

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saflor - Safn Fræðafjelagsins um Ísland og Íslendinga - Safn til sögu Íslands og íslenzkra bókmenta - Safonov, Wassili Iljitsch - Safran - Safrangult - Safraniner - Safraninmetoden - Safrol - Safrosin - Saftbladhat - Saftflaad - Saftgrønt - Safthug - Saftleven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

værdiløse gule Farvestof, Safrangult, der vel farver
stærkt, men hurtigt bliver brunt. Det egentlige
Farvestof er det i Vand uopløselige, men i
Alkohol letopløselige røde Carthamin. Det er
omtr. fortrængt af Safranin, men bruges dog
endnu lidt til Sminke, Næringsmidler og
Pastelfarver. Navnet S. bruges ogsaa om ristede
Koboltmalme (se Kobolt).
S. P.

Safn Fræðafjelagsins um Ísland og
Íslendinga
[’sabn-’fra^i.ða’fjæ.lagsens-øm-’i.s-
-lands-åk-’i.slændeŋga], Litteratursamfundets
Samling om Island og Islændinge,
besørges og udgives af Det islandske
Litteratursamfund i Kjøbenhavn. S. F. u. I. o. I. skal
indeholde Afh. om Island, dets Historie,
Litteratur, Kultur og Naturforhold, samt
Levnedsbeskrivelser af betydelige Islændinge, Breve,
Aktstykker o. fl. Der er udkommet 4 Bd [Kbhvn
1922—24).
B. Th. M.

Safn til sögu Íslands og íslenzkra
bókmenta
[’sab.n-tel-’sö.gø-’i.slands-åg-’i.slænskra-
’bo.kmænta], Samlinger til Islands Historie og
Litteratur, er en af det Islandske litterære
Selskab besørget og udgivet Samling af
Afhandlinger, baade ældre og yngre, vedrørende
Islands Historie, Topografi, Personalhistorie,
Tidsregning m. m. Der er hidtil udgivet godt
og vel 4 Bd.
F. J.

Safonov [sa’fånåf], Wassili Iljitsch,
russ. Musiker (1852—1918), studerede særlig
Klaverspil i Konservatoriet i Petrograd under
Brassin, [blev 1881 Lærer smst. og 1889
Direktør for Konservatoriet i Moskva samt Leder af
det kejserlige Musikselskabs Koncerter og har,
ogsaa ved Optræden uden for Rusland, bl. a.
fl. Gange i Skandinavien, skaffet sig Navn som
en original og fremragende Orkesterdirigent;
hans Speciale var russisk Musik og ganske
særlig Tschaikofsky’s Symfonier; den tyske
klassiske Musik stod ham fjernere.
W. B.

Safran er Arrene af Crocus sativa,
Høstsafran, der blomstrer om Efteraaret og dyrkes
i Sydeuropa, Persien o. fl. a. St. Der gaar
omtrent 200000 Ar paa 1 kg, og S. forfalskes
derfor paa mange Maader, f. Eks. ved at tage
Grifler og Støvtraade med. Varen kaldes da
ofte for Feminel. S. anvendes noget som
Krydderi. Som Farvestof benyttes det nu kun til
Sminke og til Næringsmidler. Hertil maa man
vogte sig for at bruge Surrogatet,
Dinitrokresolkalium, da dette er meget giftigt. S.
indeholder en bittert smagende Olie og et gulrødt
Farvestof, Polychroit ell. Krocin.
S. P.

Safrangult, se Saflor.

Safraniner er Tjærefarvestoffer, der hører
til Fenazinstofferne, hvis farvegivende
(chromofore) Gruppe bestaar af to paa særegen Maade
forbundne Kvælstofatomer. I de egl. S. findes
foruden disse to tillige to bundne som NH2 og
mindst 3 Kulstofringe. De kan fremstilles ved
Kondensation af Indaminer med Monaminer.
Den enkleste er Fenosafranin, C18H15N4Cl. Det
egl. S., der for største Delen bestaar af en
hermed homolog Dimetylforbindelse, fremstilles
tekn. ved Iltning af p-Toluolendiamin og
o-Toluidin og derpaa følgende Kondensation af
den derved dannede Indamin med Toluidin.
Dette Tolusafranin benyttes til at farvebejdset
Bomuld rødt med. Det først fremstillede
Tjærefarvestof, Mauvein, har senere vist sig at være
en fenyleret Tolusafranin. Baseler Blaat og
Indazin er andre S.; de giver henholdsvis bejdset
Bomuld og Silke smukke blaa Farver.
Rosinduliner er ogsaa en Slags S., hvori en Benzolkerne
er erstattet med en Naftalinkerne, medens
Magdalarødt, Naftalinrødt, er Fenosafranin, hvori
alle Benzolkerner er ombyttede med
Naftalinkerner.
S. P.

Safraninmetoden beror paa, at en fot.
Plade bliver mindre lysfølsom, naar den bades
i visse Farveopløsninger. Derved er det muligt
at fremkalde Bromsølvplader ved gult Lys ell.
svagt Dagslys og ortokromatiske Plader ved
stærkere Mørkkammerbelysning end ellers.
C. E. A.

Safrol, Shikimol, C10H10O2, udgør omtrent
90 % af Sassafrasolien; det er en farveløs,
meget giftig Vædske, der stivner krystallinsk
ved 11° og koger ved 233°. Teknisk vindes det i
stor Mængde af Kamferolie. Ved Kogning med
vinaandig Kaliumhydroxyd omdannes S. til
Isosafrol, der naturligt forekommer i
Ylang-Ylang-olie, og som derfor benyttes til kunstig
Fremstilling af denne Olie. Ved kraftig Iltning af
Isosafrol fremstilles det heliotropduftende
Piperonal ell. Heliotropin, der ogsaa er et til Parfumer
meget anvendt Duftstof. S. benyttes især meget
til Sæbe for at dække den ubehagelige
Fedtlugt.
S. P.

Safrosin, Eosin BN, Eosinskarlagen,
er et Tjærefarvestof, der bestaar af Alkalisalte
af Dibromdinitrofluorescein. S. er et brunt
krystallinsk Pulver, som let opløses i Vand med
gulrød Farve; den fortyndede Opløsning viser
svag grøn Fluorescens. S. farver Silke og Uld
blaaligrød.
(O. C.). S. P.

Saftbladhat (bot.), Navn for Arter af
Slægten Hygrophorus.

Saftflaad kaldes den Udstrømmen af Salt,
der især hos nogle Træarter fremkommer som
Følge af, at Træet saares paa Stamme eller
Grene i ell. kort før Vegetationsperioden; især
hos Mim er S. hyppig fra Frostrevner og giver
der Næring til en Mængde Bakterier.
C. V. P.

Saftgrønt, se Blæregrønt.

Safthug kaldes i Skovbruget enhver
Afhugning af Træer, dog især Bodstævning, som
foretages i Vækstperioden, altsaa medens Træets
Safter er i livlig Bevægelse; S. er hyppigst ved
Eg af Hensyn til, at Barken skal tages af til
Brug som Garvemiddel.
C. V. P.

Saftleven [’saft£e.fə(n)] (Saeftleven,
Sachtleven), 1) Cornelis, holl. Maler,
f. i Gorkum 1607, d. smst. 1681, Elev af
Faderen Herman d. Æ. og uddannet under
Indflydelse af Brouwer og Ryckaert. Hans hyppigste
Motiver er Scener fra Hyrdelivet og Bøndernes
Færden i Stuer og Stalde. De bedste af hans
Billeder er i deres kølige graabrune Kolorit
af fin malerisk Virkning (Rubens ejede otte
Malerier af C. S., til hvilke han selv havde
malet Staffagen) og af stor Omhyggelighed i
Udførelsen, særlig i den Nature-morte-agtige
indtrængende Gengivelse af Bondehytternes
Husgeraad, det blanke Messingtøj o. l. Af hans
betydeligste Arbejder fremhæves: »Hyrder i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0798.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free