Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saga (Fortælling) - Saga (By) - Sagacitet - Sagaier - Sagain - Sagan - Sagapen - Sagar (Ø) - Sagar (By) - Sagara - Sagasik - Sagasta, Mateo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gislasaga og Grettissaga, andre handler om
enkelte kraftige Personligheder, der tillige var
Skjalde, som Egilssaga, Vigaglúmssaga o. s. v.
Af en særegen Art og Bet. er Njálssaga; den er
saa omfattende (i sin nuv. Form), at den
bliver en Bygdesaga; det samme gælder S. som
Eyrbyggjasaga og Laxdælasaga. De allerfleste
Kongesagaer er kun de enkelte Kongers
Biografier af samme Art og Indretning som
Islændersagaerne. Det samme gælder
Bispesagaerne. De isl. Slægtsagaer er fortrinsvis
knyttede til Vest- og Nordlandet; kun nogle faa
— men fortræffelige S. — hidrører fra en
enkelt Egn paa Østlandet; fra Sydlandet kun et
Par Stykker. Der er Formodning for, at
Sagaskrivningen paa en ell. anden Maade er
knyttet til de Egne, hvor der var Klostre eller
Undervisningscentrer, men de er dog næppe
forfattede i Klostrene selv. Forfatterne er uden
Tvivl i de allerfleste Tilfælde Gejstlige, men
disse stod fuldstændig paa national Grund og
var i al deres Tænkemaade folkelige. Derfor
har S. fuldstændig bevaret deres folkelige
Karakter; den folkelige Tradition og med den
den alm. naturlige, svulstløse Fortællemaade er
helt igennem fremtrædende. Forfatterne maa
antages at have samlet Stoffet, der uden Tvivl
allerede forelaa i større ell. mindre fast
formede Grupper, til et Hele; de har ikke
betragtet sig som egl. Forfattere, men kun som
Samlere; derfor er de allerfleste S. uden
Forfatternavn. Kun sjælden har de paa ældre
Tider overført deres Samtids Tilstande og
Kulturenkeltheder. I det hele viser de sig
velunderrettede, og S. er sikkert langt mere
Historie end Roman. De ældste og bedste S. er
fra 12. Aarh. og omkr. 1200. I den flg. Tid er
de hyppig blevne afskrevne; herunder er de
tit og ofte blevne mere ell. mindre
bearbejdede, idet de ikke talene i Stil, men ogsaa m.
H. t. Indhold blev forandrede, interpolerede og
udvidede, enkelte Gange ogsaa forkortede. I
enkelte Tilfælde gik den opr. S. til Grunde; der
blev da senere (omkr. 1300) dannet en ny, men
som i Troværdighed og øvrige Egenskaber stod
langt tilbage for den gamle. Ogsaa blev helt
ny S. skrevne til den sidstanførte Tid;
saaledes har man faaet en yngre Gruppe af S.,
der maa betegnes som efterklassisk, og som
staar midt mellem de hist. S. og de opdigtede
Eventyrsagaer fra 14. Aarh. Ogsaa Overs. af
fremmede hist. Værker, af gejstlige Legender
o. l. kaldtes S. Se i øvrigt Island anf. St.
(Litt.: P. E. Müller, »Sagabibliotek«, I—III
[Kbhvn 1817—28]; Th. Möbius, »Ueber die
ältere isl. Saga« [Leipzig 1852]; B. Döring,
»Bemerkungen über Typus u. Stil der isl. S.«
[Leipzig 1877]; K. Maurer, »Ueber die
Ausdrücke o. s. v.« [München 1867]; A.
Gjessing, »Kongesagaens Fremvækst«, I—II [Oslo
1873, 1876]; R. Heinzel, »Besohreibung der
isl. S.« [Wien 1881]; A. U. Bååth, »Studier
öfver Kompositionen i några isl. ättsagor«
[Lund 1885]; R. Meissner, »Strengleikar«
[1902]; endvidere de litteraturhistoriske
Samlingsværker og de der anførte Skr).
F. J.
Saga, By paa den nordvestlige Del af Øen
Kiushu, Japan, paa en frugtbar Slette, med
(1920) 33528 Indb., tidligere Residens for
Fyrsterne af Hizen.
M. V.
Sagacitet (nylat.), Skarpsindighed, Kløgt.
Sagaier [-gaj’ər], tyrk. Folkestamme i det
sydlige Sibirien, der drager nomadiserende om
paa Abakan-Steppen fra Askys-Floden indtil
Abakans Kilder.
M. V.
Sagain (Sagaïng), tidligere Hovedstad for
Riget Birma, ved Iravadi, lige over for Ava,
nu ganske forfalden.
M. V.
Sagan [’za.gan], By i preuss. Prov. Schlesien,
Regeringsdistrikt Liegnitz, 54 km V. f. Glogau
ved Oders Biflod Baber, Hovedstad i Kredsen
S., har (1919) 15315 Indb., Garnison, Amtsret,
Filial af Rigsbanken, Handelskammer,
Gymnasium (tidligere Jesuiterkollegium), evangelisk
Lærerseminarium. S. har Rester af den gamle
Befæstning, gamle Patricierhuse og et stort
Slot, bygget af Wallenstein, Lobkowitz og
Peter af Kurland. Industriens Hovedgrene er
Klædefabrikation, Uldspinderi,
Strømpefabrikation, Sæbefabrikation og Jernstøberi;
endvidere findes Kvægmarkeder og i Omegnen
Hørspinderi. S. skal være grundlagt 1140 og er
Hovedstad i det tidligere Fyrstendømme S. i
Nedreschlesien, der omtr. omfatter Kredsen S.
og før 1397 var en Del af Fyrstendømmet
Glogau.
(Joh. F.). O. K.
Sagapen (Sagapenum) er Gummiharpiksen
af en ikke nøjere kendt Ferula-Art, som vokser
i Persien og Arabien. S. udføres til Indien og
London som indtil fl. kg tunge Klumper ell.
som Korn; den lugter løglignende, men
svagere end Dyvelsdræk og har en Del Lighed
med Galbanum, fra hvilken den bl. a. afviger
ved stærkere Lugt. S. indeholder svovlholdig
æterisk Olie, indtil 60 % Harpiks
(Umbelliferon — Sagaresinotannol) og indtil 30 %
Gummi. Den har været anvendt især ved Hysteri.
B. G.
Sagar, Ø i Ganges-Deltaet ved Mundingen
af Hugli, har Fyrtaarn, Telegrafstation og
meteorologisk Station. Øen er meget udsat for
Oversvømmelse. 1688 omkom næsten alle Øens
Indbyggere. 1864 druknede 4100 af 5600 Indb.
Senere er den blevet beskyttet ved Digeanlæg,
men er stadig meget tyndt befolket. I Januar
besøges den af talrige Pilegrimme.
M. V.
Sagar (eng. Saugor), By i
Centralprovinserne, Forindien, paa Vejen imellem Bombay og
Benares, ligger ved en Sø og har (1911) 45908
Indb., hvoraf 9520 Muhammedanere, 614
Kristne, Resten Hinduer. I Byen findes et stort
Fængsel, et Fort smed stærk Garnison, mange
hinduiske Templer.
M. V.
Sagara, en Sagnkonge i den ind. Mytologi,
som spiller en fremtrædende Rolle i Myterne
om Floden Ganges (se Bhagiratha).
D. A.
Sagasik, se Zagazik.
Sagasta, Mateo, sp. Statsmand, f. 21. Juli
1827, d. 5. Jan. 1903. Han uddannede sig til
Ingeniør og tog allerede 1854 Del i den
revolutionære Bevægelse, valgtes derefter til den
grundlovgivende Forsamling og udfoldede stor
og lidenskabelig Veltalenhed. 1856 deltog han i
Gadekampen i Madrid imod O’Donnell og
maatte derfor flygte til Frankrig, indtil
Amnestien 1860 tillod ham at vende hjem. Han blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
