Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagfører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helst Sag. Paa den anden Side staar det S.
frit for at befatte sig med andre Forretninger
end Sagførelse, og faktisk er Forholdet i
Danmark det, at de fleste S.’s vigtigste og mest
indbringende Forretninger ikke bestaar i at yde
Proceshjælp, men i at være jur. Konsulenter i
alle Slags Forhold, affatte Dokumenter, ordne
Salg og Prioritetslaan, administrere
Ejendomme, ordne Døds- og Konkursboer o. s. v.
Enhver S. er berettiget til at have en autoriseret
Fuldmægtig, der inden for visse snævre
Grænser er berettiget til at besørge Retsmøder
paa sin Principals Vegne.
Sagførerkorpset tæller her i Landet mere end
1400 Medlemmer. Det er iflg. Retsplejeloven
organiseret i et Sagførersamfund, hvis
Bestyrelse benævnes Sagførerraadet.
Dette, der bestaar af 13 Medlemmer, valgte af
og bl. S., fører Tilsyn med Sagførerstandens
Virksomhed og er udrustet med disciplinær
Myndighed, idet det kan anse de S., der forser
sig i Udøvelsen af deres Kald, med
Irettesættelse, Bøder ell. Suspensioner indtil 1 Aar.
(E. T.). K. Hch.
I Norge var Forholdet ved Christian V’s
norske Lov ordnet paa samme Maade som i
Danmark; men ved Frd. 19. Aug. 1735 blev
Landdistrikterne undergivet samme Regel som
Byerne. Frd. 1736 og Pl. 1810 gjaldt ogsaa for
Norge. Frd. 3. Juni 1796 krævede derhos en
Prøvetid af 2 Aar, og L. 2. Juni 1821 fordrede
3 Aars Praksis i jur. Stilling. L. 12. Aug. 1848
frigav Sagførernæringen for Under- og
Overretterne, og L. 28. Septbr 1857 ligeledes for
Højesteret. Iflg. disse Love har enhver, som
opfylder visse i Lovene fastsatte Betingelser,
Ret til af kræve at blive autoriseret, henh
som Underrets-S., Overrets-S. ell.
Højesteretsadvokat. Ogsaa Kvinder kan blive autoriseret
som S. og Højesteretsadvokater, L. 20. Febr
1894. L. om Domstolene af 13. Aug. 1915
gentager i Kap. 11 væsentlig de ældre Regler i en
fyldigere Udformning.
Autorisation til at udøve
Sagførervirksomhed gives af Justitsdepartementet. Den kan kun
gives til norske Statsborgere, som har fyldt 23
Aar, godtgør ved paalideligt Vidnesbyrd at have
ført en hæderlig Vandel, og har jur.
Embedseksamen med mindst næstbedste Karakter
(haud illaudabitis). Har Ansøgerens Bo været
under Konkursbehandling, ell. er
Konkursaabning nægtet, fordi Boet ikke havde Midler til
at dække Omkostningerne, kan han ikke faa
Autorisation uden at godtgøre, at Gælden er
ordnet ved Betaling, Eftergivelse ell. opfyldt
Akkord, ell. at den er faldet bort paa anden
Maade. Sagførervirksomhed kan ikke udøves af
Embedsmænd i dømmende Stilling,
Retsskrivere og Fylkesmænd, Fuldmægtige og Betjente
hos dem, samt Tjenestemænd ved
Paatalemyndigheden og Politiet. Denne Bestemmelse
gælder dog ikke S., som er opnævnt til
Tjeneste i en saadan Stilling for kortere Tid ell.
i en enkelt Sag. Kongen bestemmer, om nogen
anden offentlig Tjeneste skal være til Hinder
for Udøvelse af Sagførervirksomhed.
Ved Lagmandsretterne kan en S. ikke
optræde, uden at han i mindst 2 Aar efter
Embedseksamen har været i Virksomhed som S.
ell. autoriseret Fuldmægtig hos S., som
Dommer ell. Dommerfuldmægtig ell. som
Retsskriver. Erklæring om, at han har godtgjort dette,
udfærdiges af Justitsdepartementet.
En særlig Autorisation kræves for den, som
vil være S. ved Højesteret (Loven opretholder
ikke Benævnelsen Højesteretsadvokat). Vedk.
maa have jur. Embedseksamen med bedste
Karakter (laudabilis). Videre maa han i mindst
3 Aar derefter have været i Virksomhed som
S. ell. autoriseret Fuldmægtig hos S., som
Dommer ell. Dommerfuldmægtig, som Retsskriver
ell. som Universitetslærer ell.
Universitetsstipendiat i Retsvidenskab, deraf mindst 1 Aar
som S. ell. 2 Aar som Sagførerfuldmægtig.
Endelig maa han paa tilfredsstillende Maade have
aflagt Prøve for Højesteret ved at udføre 3
mundtlige Sager, deraf mindst 2 civile, den
ene for den tankende, den anden for den
indstævnte Part. Om denne Prøve indeholder
Loven flg. nærmere Bestemmelser: Den, som vil
aflægge den, maa sende Højesterets Formand
Erklæring fra Justitsdepartementet om, at han
kan faa Autorisation, hvis han bestaar Prøven.
Desuden maa han godtgøre, at han er antaget
til at udføre mindst 2 civile Sager som de
nævnte, i hvilke S. ved Højesteret har meldt
sig som mødende for den anden Part.
Afgørelsen af, om Prøven er bestaaet, træffes af alle
faste Højesteretsdommere, som har været med
i Paadømmelsen af de Sager, Ansøgeren har
udført. Bevidnelse om, at Prøven er bestaaet,
udfærdiges af Højesterets Formand. Den
Ansøger, som ikke bestaar Prøven, kan ikke faa
Adgang til at aflægge ny Prøve, før 2 Aar er
gaaet fra Rettens Afgørelse. Mere end 2
Gange kan ingen aflægge Prøven.
Loven har flg. helt ny Bestemmelse: En S.
kan ikke møde som Procesfuldmægtig, naar
hans Ægtefælle ell. Forlovede ell. nogen, som
han er i Slægt ell. Svogerskab med i op- ell.
nedstigende Linie ell. Sidelinien saa nær som
Søskende, sidder som Enedommer eller som
eneste retskyndige Dommer i Retten.
Bestemmelsen gælder ikke, naar S. har aabnet Kontor
i Embedskredsen, før Dommeren blev ansat, ell.
før Loven blev udfærdiget.
Loven indfører ikke Sagførertvang. Parterne
kan selv foretage alle Proceshandlinger; dog
maa skriftlige Ankeerklæringer og Begæringer
om Genoptagelse underskrives ell.
medunderskrives af en S. Men inden visse Grænser
opretholder Loven det ogsaa i den ældre Ret
gældende Sagførermonopol. Som
Procesfuldmægtig for Højesteret under mundtlig
Hovedforhandling ell. skriftlig Ankebehandling kan
kun Højesteretssagførere benyttes. Under
Forberedelsen af Højesteretssager og i Søgsmaal
for Lagmandsret og for Herreds- eller Byret
kan foruden S. benyttes enhver, som er fast
ansat i Partens Tjeneste, ell. som styrer ell.
tager Del i Styrelsen af Partens Anliggender,
samt Ægtefælle, ell. nær beslægtede ell.
besvogrede Personer. Frit er Valget af
Fuldmægtig, under Tvangsfuldbyrdelsen og ved
enkeltstaaende Rettergangsskridt; ligeledes ved
Skønsforretninger og i Skiftesager, naar de
ikke behandles i Søgsmaalsformer, samt i
Umyndiggørelsessager. Fuldmægtigen maa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
