Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagfører - Sagførerraad - Sagførersamfund - Saggivelse - Sagina - Saginaw City - Sagitta (se Pilen) - Sagitta (se Sagittidæ) - Sagittaria - sagittarii - Sagittarius - Sagittidæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endnu skal fremhæves, at Vejen til
Dommerembeder i England gaar gennem
Sagførerstillingen meget ofte saaledes, at de
højeste Dommerembeder søges af og gives til
de mest fremragende og erfarne S., der
derefter bliver i Dommerembedet Resten af deres
Liv, en Ordning, der muliggøres ved, at de eng
Dommerlønninger er overordentlig høje. I
Nordamerikas forenede Stater, hvor
Dommerne ligeledes tages bl. S., hænder det
jævnlig, at en S., efter at have været Dommer en
Tid, f. Eks. p. Gr. a. forandrede politiske
Forhold gaar tilbage i sin Sagførerstilling. I
romanske Lande endelig, hvor Dommere
ogsaa jævnlig tages bl. S., foregaar dette mere
paa den Maade, at unge Advokater indtræder i
underordnede Dommerstillinger, for derfra at
avancere til de højere. — Endelig kan nævnes,
at i Frankrig og i det sydlige Europa spiller
Sagførerstillingen en fremtrædende Rolle som
Overgangsled til politisk Virksomhed.
(E. T.). K. Hch.
Sagførerraad, se Sagfører.
Sagførersamfund, se Sagfører.
Saggivelse, et i ældre Tid ofte benyttet jur.
Udtryk, der betegner den Akt, hvorved en Sag
indbringes for Retten; smlg.
Irettesættelse.
K. Hch.
Sagina L. (Firling, Femling, norsk
Smaaarve), Slægt af Nellikefamilien
(Fladstjerne-Gruppen), smaa en- ell. fleraarige Urter
med linie- ell. syldannede Blade og hvide
Blomster, der er 4- ell. 5-tallige, og hvis Kronblade
undertiden er meget smaa ell. mangler;
Kapselen aabner sig helt til Grunden. 16—20 Arter i
nordlige tempererede Egne; de fleste blomstrer
i Højsommeren. 5-tallige Blomster har S. nodosa
(L.) Bartl. (Knudret Femling) og S.
subulata Torr. et Gray (Sylbladet F.), der begge
er fleraarige; den første har 2—3 Gange
længere Kronblade end Bægerblade og er alm. i
Danmark og Norge paa fugtige Steder; hos den
anden er Kron- og Bægerblade lige lange, den
findes i Klitegne, sjælden i Danmark, og paa
Strandklipper i Norge. Ogsaa et Par i Norge
voksende, men sjældne Fjeldarter har 5-tallige
Blomster. De tre flg. Arters Blomster er
4-tallige. S. procumbens L. (Fremliggende
Firling) er fleraarig og har en kort
Stængel med rosetstillede Blade og rodslaaende
Grene; alm. paa Marker og tørre Steder i
Danmark og Norge. S. apetala L. (Kronløs F.) er
enaarig og stærkt grenet med
nedliggende-opstigende Grene; Bægerbladene er udstaaende fra
Kapselen; hist og her i det sydlige Danmark paa
dyrkede Marker, ej i Norge. S. maritima Don
(Rank F.) er ogsaa enaarig, ugrenet ell. fra
Grunden grenet med oprette Grene;
Bægerbladene er tiltrykte Kapselen; hist og her i
Danmark og det sydlige Norge, mest paa
Strandenge.
A. M.
S. nodosa og S. subulata er de mest dyrkede;
de formeres ved Frø, der saas i April paa
Blivestedet, ell. ved Deling.
(L. H.). P. F.
Saginaw City [’säginå.-’siti], By i U. S. A.,
Michigan, ligger paa begge Bredder af
Saginaw River, 47 km fra dennes Udløb i
Saginaw-Bugten, der er en Underafdeling
af Lake Huron. Den Del af Byen, der ligger
paa Flodens østlige Bred, kaldes East
Saginaw, men blev 1890 indlemmet i S. C. (1920)
61903 Indb. Omegnen har meget rige Kulminer.
I S. C. drives især Savskæreri og Maskin- og
Motorfabrikation.
G. Ht.
Sagitta, se Pilen.
Sagitta, se Sagittidæ.
Sagittaria, se Pilblad.
sagittarii (lat.), Bueskytter, fandtes i den
rom. Hær kun som fremmede Hjælpetropper.
Sagittarius, se Skytten.
Sagittidæ (Chætognatha) er slanke,
symmetriske vandklare Dyr, der i Form og
Bevægelse i høj Grad kan ligne
Smaafisk. Legemet er delt i
3 Afsnit: Hoved, Krop og
Hale, der hver indeholder en
Del af Legemshulen. De to
sidste Segmenter, især Halen,
er omgivet af en glasklar,
ganske tynd, vandret
Finnedannelse, der er støttet af
fine Ribber. Huden er et
enlaget Epithel, under den
findes en Hudmuskelsæk,
dannet af tværstribet
Muskulatur; den er delt i 4
Længdefelter ligesom hos
Rundormene. Hovedet er afrundet,
adskilt fra Kroppen ved en
halsagtig Indsnøring. Munden
er en Længdespalte, der
sidder paa Undersiden næsten
i Legemets Spids. Paa hver
Side af Hovedet findes en
Gruppe slanke, sabelformede
Gribehager, der bevæges mod
Munden ved særlige Muskler
og atter kan bredes
vifteformet ud; 1—2 Rækker
kegleformede Tænder sidder paa
Hovedets Forende. Hovedet
med Gribetænderne er
omgivet af et Par tynde
Hudfolder, der tilsammen danner
en fortil aaben
»Hovedkappe«. Tarmen er lige,
sammentrykt og munder paa
Undersiden lige foran
Halesegmentet; den er ophængt i en
lodretstillet Hinde, der deler
Kroppens Hulrum i 2
Sidehalvdele og ved sin
Fortsættelse gennem Halens Hulrum deler dette
paa samme Maade. Kropsegmentet er
nærmest valseformet, medens Halesegmentet
er tilspidset; Længden af det sidste er forsk.,
indtil Halvdelen af Legemets Længde.
Nervesystemet bestaar af et Hjerneganglie, der ved
en Svælgring staar i Forbindelse med et Par
smaa Ganglier ved Munden og med et stort
Bugganglie, som forsyner Krop og Hale med
Nerver, der ender i et fint Nervefletværk,
medens Hovedet forsynes fra Hjernegangliet.
Kredsløbsorganer mangler, og
Ekskretionsorganer kendes ikke. Af Sanseorganer findes paa
Hovedet et Par smaa Øjne med Linse og
undertiden 2 Føletentakler, medens talrige
Grupper af Følebørster er udbredt over Legemet;
 |
| Sagitta cephaloptua, set fra Rygsiden. F bageste Finne, G Ganglie, Te Tentakler, R Lugteorgan, Ov Æggestok, Od Æggeleder, T Testikel, Vd Sædleder, Sb Sædblære. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
