Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sahara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kendskab til S. umuligt at give, men i Alm.
regner man med, at c. 20 % er Sandørken, 40 %
Stenørken, 20 % Bjergland, 15 % Steppeland og
2 % er Oaseland.
Det høje Midterparti deler Ørkenen i en
vestlig og en østlig Del. Det bestaar af tre mægtige
Bjerglande: Touaregernes Bjergland Ahaggar,
Tibesti og Aïr. Ahaggar (Hoggar) udgør et
Plateau mellem 23° og 26° n. Br. og 4° og 7°
ø. L. f. Grw. Det er sammensat af
trappeformede Terrasser og Højsletter, over hvilke der
hæver sig Bjergtoppe paa 3000 m’s Højde; de
højeste Toppe, Ilaman, Tahat o. a., er af vulkansk
Oprindelse. SØ. f. Ahaggar strækker Tibesti
sig som en mægtig Kæde fra NV. til SØ.; i sin
centrale Del naar den 3300 m. Mere isoleret
mod Syd ligger Bjerglandet Aïr ell. Asben,
der naar 1800 m’s Højde. Mellem Bjerglandene
og Middelhavet ligger den mest typiske
»Hamada«, Hamada el Homra. Fra
Ahaggar-Plateauet strækker store Hamada’er sig mod V.
og Syd. De sænker sig mod V. til et særdeles
øde Parti, der indeslutter det stensaltrige
Klitkompleks El Djouf (Ørkenens Liv) (100 m
o. H.) og mod V. begrænses af Bjerglandet
Adrar med det sydligere liggende Bakkeland
Tagant. Egnen langs Atlanterhavet er atter
lav med indtil 140 m høje Klitter. Den Ø. f.
Midterpartiet liggende Del af Ørkenen benævnes
den libyske Ørken; den bestaar
overvejende af Sandflader og hæver sig jævnt fra
den tidligere omtalte Depression SØ. f. Barkas
Højland mod Syd, saaledes at f. Eks.
Kufra-Oaserne allerede ligger i en Højde af 400 m;
den sydøstlige Del af den libyske Ørken udgør
en udstrakt stenet Højslette, der omtr. ved 28°
n. Br. omslutter flere Oaser. Karakteristisk for
de fastere Dele af Ørkenen er de lange
udtørrede Flod- ell. Erosionsdale Vadi’er ell.
Oued’er; saaledes udstraaler fra
Ahaggar-Plateauet mod N. Oued Igharghar, der fører
til Chott Melghrir i Depressionen inden for den
lille Syrte, mod Syd Oued Tin Tarabin
o. a. Angaaende S.’s Geologi og Oprindelse
henvises til Behandlingen af dette Omraade i
Afrika, S. 245 ff.
Klimaet er et udpræget tropisk-subtropisk
Fastlandsklima, udmærket ved enorme
Temperaturmodsætninger og overordentlig tør Luft.
Dagstemperaturen kan om Sommeren stige til
over 52° i Skyggen, og Sandet kan ophedes i
Solen til henimod 80°, men selv paa denne
Aarstid udmærker Nætterne sig ved en forfriskende
Kølighed, og om Vinteren kan man endogsaa
iagttage Nattemperaturer paa flere Grader
under Frysepunktet. Vindretningen er hyppigst
nordøstlig, men ogsaa sydlige Vinde
forekommer, især om Foraaret, og de kan da blæse ud
over Kystlandet ved Middelhavet og
Nedreægypten, hvor de medfører en overordentlig høj
Varmegrad og Tørke. Særlig farlig er den hede
Ørkenvind »Samûm«, der ledsages af stærke
Sandfygninger, som kan blive ødelæggende for
Karavanerne. Trods Luftens store Tørhed er
Regn dog ikke ukendt i S.; undertiden optræder
heftige Regnbyger, der forbigaaende fylder de
tørre Vadi’er med Vand. Vinteren 1922
(Novbr—Decbr) faldt saa store Mængder Regn, at
mægtige Oversvømmelser var Følgen deraf. Beboerne
er dog saa afvante med Regn, at de stedvis
opfører deres Huse af Ler, ja endog af Salt,
Materialer, der ingenlunde er skikkede til at
modstaa Regnbyger. N. fra trænger
Middelhavsegnens Vinterregn til Tider saa langt Syd paa
som til Ahaggar og Mursuk, og omvendt
trænger Syd fra den tropiske Sommerregn ind i
Ørkenen indtil Aïr; i det hele mangler S.’s
Bjergland ikke Regn. Biskra Jan. 10,6°, Juli
31,9°, Nedbør 17 cm. Ourgla Jan. 10,8°, Juli
34,3°, Nedbør 10,7 cm. In Salah Jan. 12,2°, Juli
36,5°.
Plantevæksten er naturligvis p. Gr. a.
det tørre Klima overordentlig fattig. Store
Strækninger, navnlig Klitomraaderne og
Sandfladerne, er aldeles nøgne; uhyggeligst i denne
Henseende er Tanezrouft hvoraf den mest kendte
ligger V. og SV. f. Ahaggar: men de fleste St.
ser man dog Repræsentanter for en fattig
Ørkenflora. Hist og her ser man nogle Mimoser,
Akacier og Tamarix, og de højere Egne af
Ahaggar skal endog være bevoksede med
Naaletræer og Pistacier. Paa saltfri Jordbund finder
man lave, tornede ell. laadne, ofte bladløse
Buske (Zizyphus, Retama, Ephedra o. a.), der
dog alle er særlig tilpassede til Livet i
Ørkenen og navnlig ofte udmærker sig ved meget
dybtgaaende Rødder. Paa saltholdig Jordbund
findes især Saltplanter. Græsserne stemmer
overens med de asiatiske Steppeformer, ogsaa
de er nøje afpassede til Ørkenlivet.
Ejendommelige ved deres Tilpasning over for Udtørring
er ogsaa Jeriko-Rosen (Anastatica
hierochontica) og det spiselige Mannalav (Parmelia
esculenta), der ofte løsrives af Storme og falder
til Jorden som Mannaregn i smaa ærtelignende
Stykker. Løgplanter er sjældne, Rigest
udfolder Plantelivet sig, hvor Grundvandet nærmer
sig Overfladen ell. endog trænger frem som
Kilder, og der opstaar Oaser. Den typiske
Oaseplante er Daddelpalmen, der synes at have
sit egl. Hjem her og paa mange Steder danner
Betingelsen for Menneskelivet; foruden denne
findes andre Palmer mod S., saaledes
Dumpalmen i Aïr; af andre Kulturplanter i Oaserne
kan nævnes Hvede, Byg og de alm. Sydfrugter;
om Vinteren kan der endog dyrkes visse
mellemeuropæiske Grøntsager. Oasernes Antal er
ingenlunde saa ringe, som man tidligere antog,
ligesom de ofte naar betydelig Størrelse; mod
V. træffer man saaledes de store Grupper
Touat, Taoufilelt, Touggourt og
Adrar, i Midten Fezzan og mod Ø. langs
Randen af den libyske Ørken Augila,
Djarabub, Djalo, Farâfra, Siwe (Siva),
Barieh, Dachel, Charge, og i Midten
af den libyske Ørken Kufra. — S.’s
Dyreliv hører i den nordlige Del til
Middelhavsomraadet, medens den sydlige Del bærer et
mere central-afrikansk Præg. Grænselinien
mellem begge Dyreprovinser følger omtr.
Vendekredsen. Ørkenfaunaen er fattig. Af
Pattedyr kan nævnes Gazellen (Antilope Dorcas) og
den stribede Hyæne. Løven er derimod sjælden
i selve Ørkenen, da der ikke findes
tilstrækkelig Føde; længst mod SØ. kan man derimod
træffe Giraffen i de mindre golde Egne;
endvidere findes Ørkenræve, Harer og vilde
Æsler. Bl. Fuglene kan nævnes den afrik. Struds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
