Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sahara - Saharanpur - Sahet-Mahet - Sahib - Sahla, Richard - Sahlberg, Johan Reinhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(længst mod Syd) og fl. Lærker. Af Krybdyr
kendes over 20 Arter alene i den libyske
Ørken, og Krokodillen skal efter Duveyrier findes
i en Sø ell. Sump paa Nordøstsiden af
Ahaggar. Bl. Insekterne maa især fremhæves
Skorpioner og Græshopper, hvilke sidste ofte
optræder ødelæggende for Kulturlandet, men til
Gengæld tjener til Føde baade for Mennesker
og Dyr. Af Husdyr er det vigtigste
Dromedaren, der er saa godt som uundværlig for
Karavansamfærdselen gennem Ørkenen. Blandt
Ørkenens Mineralskatte skal foruden Salpeter,
Natron og Alun fremhæves Saltet i Bilma og
Kaouar-Oaserne mellem Murzuk og Tsad-Søen,
der af vældige Karavaner føres til Sudan for
at borttuskes for Korn, samt Lejerne omkring
Taoudeni, hvis Salt føres til Tombouctou med
Karavaner, der tæller flere Tusinde Kameler
(Azalai).
Ogsaa Befolkningen er større, end man
tidligere antog. Dens Antal anslaas til c.
2 1/2—3 Mill. Overvejende tilhører den den eranske
Race. Længst mod V. sammenfattes de forsk.
Stammer under Fællesbenævnelsen Maurere,
der dog hyppig har blandet sig stærkt med
Negre. Midterpartiet bebos af den store
Berberstamme Touaregerne (Imochag), høje,
velskabte Folk, opr. meget krigerske og derfor
en slem Gene for Europæernes geogr.
Undersøgelser; karakteristisk for dem er det
saakaldte »Litham«, et Klæde, hvormed de
tilhyller Ansigtet, ikke blot for at værne sig mod
Ørkenvinden og Flyvesandet, men ogsaa for at
skjule Munden, som det er upassende at vise
bltttet, og muligvis ogsaa for at være
ukendelige paa deres Røvertogter. Touaregerne er dog
nu fuldstændig pacificerede og
Franskmændenes gode Venner. Aïr bebos af
Kelovierne, der i Midten af 18. Aarh. trængte derind
og blandede sig stærkt med den derboende
Negerbefolkning. Tibesti bebos af Tedaerne,
eller Tibbuerne (Tibbou, Teda), der
er beslægtede med Touaregerne, men taler
Kanurisproget fra Bornu. Foruden disse Folk
findes der spredt overalt Arabere, Jøder
og Negre, hvilke sidste i Reglen er indførte
som Slaver. Sproget er mange Steder Arabisk
og Religionen saa godt som udelukkende
muhammedansk. Hovednæringsvejene er — uden
for Oaserne, hvor der naturligvis drives
Agerbrug — Kvægavl og Handel, delvis ogsaa
Røveri. Handelen foregaar ved Hjælp af
Kamelkaravaner og følger fra gammel Tid visse
bestemte Baner gennem Ørkenen.
Hovedformaalet for Handelen bestaar i Udveksling af
Kvæg og Salt til Sudan med Slaver, Elfenben
og Korn. Disse Produkter i Forbindelse med
Strudsfjer, Alun, Gummi o. a. føres da til
Kystegnene mod Nord. Nord fra forsynes
Befolkningen med Vaaben, Krudt og Manufakturvarer.
Siden Slavehandelen til Dels er hørt op, og
efter at Sudan mest faar sine Varer ad
Senegal, Niger og Benuë, er Karavanhandelen gaaet
meget tilbage. De vigtigste Karavanveje er:
Marokko—Taoudeni—Tombouctou,
Marokko—Adrar—Tombouctou,
Alger—Touat—Tombouctou, Alger—Ghadames—Ghat—Aïr—Kano,
Tripolis—Murzuk—Bilma—Kuka,
Benghasi—Kufra—Borkou—Kuka, Kahirah—Selime—Fasher.
Frankrig har ført fl. Jernbanelinier over
Atlas-Bjergene et Stykke ud i Ørkenen og har
projekteret en Linie, der skal skære Ørkenen fra Nord
til Syd. I politisk Henseende tilhører den
større vestlige Del af S. Frankrig med
Undtagelse af en Strækning ved Atlanterhavet (Rio
de Oro), der staar under Spanien, Landet
inden for Syrterne (Libia) Italien, og den østlige
Del Ægypten og England. Om
Opdagelseshistorien henvises til Artiklen Afrika, S. 261 ff.
I de senere Aar er der især fra fr. Side gjort
overordentlig meget for at udvide Kendskabet
til S. De to betydeligste Navne er Pater
Foucauld (død 1916) og General Laperrine (død
1921). 1922—23 blev S. for første Gang krydset
af Automobiler (Citroën, Mission
Haardt—Audouin—Dubreuil). S. A. (1922—23) var en
dansk Ekspedition under Ledelse af Prof.
Olufsen i S. (Litt.: Duveyrier, Exploration
du S. [Paris 1846]; Soleillet, Exploration
du S. central [Algérie 1874]; Largeau, Le
S. algérien [Genève 1876]; Chavanne, »Die
S.« [Wien 1878]; Nachtigal, »S. und Sudan«
[Berlin 1879—81]; Zittel, »Die S., ihre
Physik, und geolog. Beschaffenheit« [Kassel 1884];
Lenz, »Timbuktu« [Leipzig 1892];
Schirmer, Le S. [Paris 1893]; E. F. Gautier og
R. Chudeau, Missions au S. [Paris 1908—09];
Les Territoires du Sud de l’Algérie [Algérie
1922]; E. F. Gautier, Le S. [Paris 1923]).
(C. A.). E. St.
Saharanpur, By i det nordlige Forindien,
Nordvestprovinserne, Sæde for
Generaldirektoratet for Djamna-Kanalen, har (1921) 62261
Indb., hvoraf over Halvdelen Muhammedanere.
I Byen findes en stor Moské og en bot. Have.
Der afholdes betydelige Hestemarkeder.
M. V.
Sahet-Mahet, Ruinomraade i det nordlige
Forindien, Audh, ligger ved Floden Rapti og
indeholder sparsomme Ruiner af den i den
buddhistiske Tid berømte By Sravasti.
M. V.
Sahib (arab.), Herre, Mester, Besidder. Ordet
bruges hyppig i orientalske Sprog som første
Led i Sammensætninger. Tillige anvendes det,
navnlig i Indien, som Ærestitel, idet det sættes
efter Navnet. Som Tiltaleform til Europæere
bruges det ogsaa i Persien.
A. C.
Sahla [’sa.la], Richard, østerr. Musiker,
f. 17. Septbr 1855 i Graz, uddannede sig som
Violinist ved Konservatoriet i Leipzig, var en
Tid lang Koncertmester i Göteborg og i
Hannover og blev 1888 Hofkapelmester i
Bückeburg. S., betydelig baade som Violinspiller og
som Dirigent, har komponeret Koncertstykker
for Violin, en rum. Rapsodi, Sange m. m.
W. B.
Sahlberg, Johan Reinhold, finsk
Entomolog, Søn af Entomologen Reinhold Ferdinand
S., f. i Helsingfors 1845, blev Student 1865,
Magister 1869, Docent i Zoologi 1871 og
ekstraordinær Prof. i Entomologi 1883. Paa talrige Rejser
i forsk. Egne af Finland har han mere end
nogen anden udvidet Kendskabet til sit Lands
Insektfauna; endvidere har han paa Samlerejser
besøgt f. Eks. Lapmarken, Nordsibirien, Korfu,
Transkaspien, Tunis og Algier. Han har
udgivet talrige faunistiske og systematiske
Arbejder inden for de forsk. Grupper af Insekterne,
og har iøvrigt indlagt sig stor Fortjeneste
saavel ved sin fortræffelige Administration af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
