Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Andrews (By i Skotland) - Saint Andrews (en af Bahama Øerne) - Saint Anne's on the Sea - Saint Anthony - Saint-Antonin - Saint-Arnaud, Jacques Leroy de - Saint Asaph - Saint-Aubain, Andreas de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Golfspillets Mekka«. Endelig er Byen et af
Skotlands fineste Badesteder. (Litt.: A. Long,
S. A. [London 1893]).
G. G.
Saint Andrews [sənt-råndru.z] (Andros),
en af Bahama Øerne.
Saint Anne’s on the Sea [sənt-’änz-ən-ðə-’si.],
By i det nordvestlige England, Lancashire, 35
km N. f. Liverpool, er et kendt Badested og er
i senere Aar vokset stærkt. Byen havde 1921
15041 Indb.
G. G.
Saint Anthony [sənt-’äntəni] (Anthony),
Navn paa fl. Smaabyer i Nordamerika, af hvilke
nævnes S. A. i U. S. A., Staten Kansas, med c.
1000 Indb.
G. Ht.
Saint-Antonin [sənt-ãtå’næ], By i det
sydlige Frankrig, Dept Tarn-et-Garonne, ved
Aveyron og Orléans-Banen, ØNØ. f. Montauban, 3600
Indb. S.-A. har af gl Bygninger et romansk
Raadhus (13. Aarh.) og en Bro og af nyere en
smuk Kirke. Byen har en jernholdig Kilde,
Fosfatbrydning og Stenbrud, Handel med
Trøfler, Papirfabrikker, Spinderier og Væverier for
Uldvarer.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Arnaud [sæt-ar’no], Jacques
Leroy de, fr. (Marskal, f. 1798, d. 1854 paa
Krim. Han udmærkede sig som Officer i
Fremmedlegionen i Afrika; naaede 1844
Oberstgraden og forfremmedes kort efter til General. Før
Statskuppet 2. Decbr 1851 blev han
Krigsminister (efter Aftale med den senere Napoleon III),
og Aaret efter udnævntes han til Marskal.
Under Krim-Krigen førte S. A. en Tid
Overkommandoen og kæmpede ved Alma 20. Septbr 1854.
P. Gr. a. Sygdom maatte han allerede 26. Sept.
afgive Kommandoen og døde et Par Dage efter
(B. P. B.). E. C.
Saint Asaph [sənt-’azəf] (Llanelwy), By
i det nordlige Wales, Denbrigshire og Flintshire,
34 km SV. f. Liverpool og ved Glwyd, har en af
Englands mindste Domkirker og er en
uregelmæssigt bygget By. (1921) 15020 Indb. I
Omegnen findes smukke Herresæder.
G. G.
Saint-Aubain [sæŋto’bæŋ eller ’sængt-],
Andreas de, dansk Forf. under
Pseudonymen Carl Bernhard, f. Kbhvn 18. Novbr
1798, d. smst. 25. Novbr 1865. Ved Fødsel
tilhørte S. det
kbhvn’ske
Bourgeoisi, Faderen
var
Artilleriofficer, Moderen
var af den
kendte Familie
Buntzen paa
Christianshavn,
hvor Sønnen
henlevede sin
Barndom og
Ungdom. Han
blev sat i
Metropolitanskolen, men senere
(1818) privat
dimitteret. Hans
Hu stod til den
diplomatiske
Løbebane, men hans Beskytter, den gamle
Statsminister Rosenkrantz, opgav af en eller
anden Grund sin Interesse for ham. Imidlertid
var hans Fiamilie ved det Buntzen’ske
Handelshus’ Fallit kommen i trykkende Kaar, og
vistnok var det opr. økonomiske Bevæggrunde, der
gav S. Pennen i Haand og førte ham ind paa
Forfatterbanen. Han debuterede anonymt 1828
med Novellen »Nummer Syv« i Fætteren J. L.
Fleiberg’s Ugeblad »Den flyvende Post«. I nogle
Aar hører man intet fra ham, men fra 1834
begynder en meget stærk Produktivitet, der
strækker sig gennem 16 Aar for saa næsten lige
saa pludselig igen at ophøre. Efter
Tidsordningen falder S.’s Forfattergerning naturligt i to
Grupper. Den ene omfatter hans talrige større
og mindre Noveller, og næsten alle disse skrives
i 1830’erne, saaledes: »Et Aar i Kjøbenhavn«
(1834), »Dagvognen« (1835), »Kommissionæren«,
»Børneballet« — vel nok den tankevægtigste af
Novellerne —, »Tante Franciska«,
»Skjødesynderne« (1836); Romanen »Lykkens Yndling«, der
vistnok i det væsentlige er bygget over egne
Ungdomserindringer, udkom 1837 og er maaske
i Kraft af denne personlige Indsats, som de
andre mangler, den af S.’s Bøger, som længst
vil blive læst; fra 1838 kan nævnes »Et Løfte«,
»En Familie paa Landet«, »Et Ordsprog«.
Senere ’fremkommer nu og da en Novelle i et
Ugeblad e. l. som »To Venner«, »Det gyldne
Skind«, hans sidste Arbejde »En Baderejse«,
men alt dette er lidet betydeligt. En i hvert
Fald i Samtidens Øjne nok saa betydelig
litterær Bedrift øver S., da han med »Gamle
Minder« — den første Struensee-Fortælling — 1840
giver sig i Kast med den historiske Roman.
Endskønt det »historiske« hos S. A. er saa
uhistorisk som tænkeligt, gjorde denne Bog dog
megen Lykke, og S. fulgte det givne Vink og
digtede videre med Mérimée’s Chroniques du
règne de Charles IX som Forbillede sine
»Krøniker fra Christian II’s Tid« (1846) og
»Krøniker fra Erik af Pommern’s Tid« (1850). Men
hermed er hans Forfattervirksomhed omtrent
forbi, og den sirlige Mand, der hyldede en
maadeholden Epikuræisme, maatte tilbringe
Resten af sit Liv i smaa Kaar; dette forklarer
maaske til Dels den Bidskhed, som lyser ud af
hans Breve, mod næsten alt og alle (en Suite
Breve er meddelte i »Personalhist. Tidsskr.«,
III, 4).
Baade som Menneske og som Forf. var S. en
Mand af l’ancien régime. Ikke for intet hørte
han hjemme i den Heiberg’ske-Buntzen’ske
Familie og gik ud og ind i de med den beslægtede
Kredse. Han havde det æstetiske Livssyn fælles
med sin talentfulde Fætter, men besad intet af
dennes poetiske Evne. S.’s Noveller og
Romaner er da væsentlig en sleben og dannet Mands
behagelige og rolige Fortællen; kulturhistorisk
set har fl. af dem en vis Interesse, fordi der ud
af dem aander en Duft, lidt sødlig som La
vendelblade og lidt hengemt som Potpourriroser,
fra Hovedstadens Borgerhjem i Frederik VI’s
og Christian VIII’s Dage. Men nogen
Fortjeneste ud over at være til harmløs Underholdning
vil man næppe mere tillægge dem; dertil er de
alt for fattige paa Indhold og lodder for lidt i
Dybden. I Højde med de samtidige
Prosaforfattere, Blicher og Fru Gyllembourg, naar S.
ingenlunde. — Hans samlede Skr foreligger i
14 (Bd (2. Udg.); det sidste Bd indeholder nogle
 |
| A. de Saint-Aubain. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
