Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Francis - Saint-Gaimier - Saint-Gaudens - Saint Gaudens, Augustus - Saint-Gelais, Melin de og Octavien de - Saint Genois, Jules Ludger, Baron de - Saint George - Saint-Georges (Belgisk Landsby) - Saint-Georges (Belgisk Fabrikby) - Saint-Georges, Georges Henri Vernoy de - Saint-Germain, Claude Louis de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint Francis [sənt-’fra.nsis], 1) Flod i U.
S. A., udspringer i Staten Missouri og strømmer
med sydlig Retning gennem Arkansas, indtil den
udmunder i Mississippi, 14 km oven for Byen
Helena. I den nordlige Del af Arkansas
gennemstrømmer den den lange S. F. Lake, der
opstod ved et Jordskælv 1811. Floden er 610 km
lang og sejlbar indtil S. F. Lake. — 2) Flod i
Dominion of Canada, Prov. Quebec, udspringer i
S. F. Lake, optager Tilløbet fra Memphremagog
Lake, der ligger paa Grænsen til Staten
Vermont i U. S. A., og udmunder i den saakaldte
St Peters Lake, der er en Udvidelse af St
Lawrence River.
G. Ht.
Saint-Gaimier [sæ-gal’mie], lille By i
Loire-Dept, SV. f. Lyon, 400 m o. H., med talrige
kulsyreholdige Kilder (i nogle af dem ogsaa lidt
Jern). Vandet benyttes mindre som Kurmiddel
end som et forfriskende Drikkevand og
forsendes i stor Udstrækning.
(Lp. M.). E. F.
Saint-Gaudens [sæ-gå’dæ.s], By i det
sydlige Frankrig, Dept Haute-Garonne, 90 km SV. f.
Toulouse, ved højre Bred af Garonne, 7100 Indb.
S.-G. er Station paa Sydbanen, driver
Fabrikation af Klæde og virkede Artikler. Den mest
fremtrædende Bygning er en Kirke i romansk
Stil (11. og 12. Aarh.), hvis Portal er opført
senere (16. Aarh.) og er i gotisk Stil. — 10 km
S. f. Byen ligger Badestedet Encausse med
3 kalkholdige Svovlkilder (22—28°), Badeanstalt
og Parkanlæg. — Arrond. S.-G. (11 Canton’er)
har 107000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint Gaudens [sənt-’gå.dəns], Augustus,
amer. Billedhugger, f. 1. Marts 1848 i Dublin, d.
1907 i Cornish (New Hampshire), Amerika. S. G.
kom tidlig til Amerika (Faderen fr., Moderen
Irlænderinde) og opnaaede der stort Ry. Hans
Kunst, der fra Studietiden i Paris (1867—70) var
paavirket af Jouffroy og Mercié (med hvem han
var 3 Aar i Italien), gav amer. Skulptur ny
Impulser. Hans mest berømte Arbejder er
Monumentet over Admiral Farragut i New York
(1880), de tre Rytterstatuer fra Borgerkrigen:
Generalerne Logan (Chicago), Shaw (Boston) og
Sherman (1903, New York), Monumentet over
Lincoln i Chicago og Puritaneren Deacon Chapin
i Springfield samt det store Bronzerelief »Amor
caritas« (Luxembourg-Mus. i Paris). (Litt.: R.
Cortissoz, »S. G.« [Boston 1908]; Souvenirs
d’ A. S. G. [New York 1913]).
A. Hk.
Saint-Gelais [sæ-’зlæ], 1) Melin de, fr.
Digter (1491—1558). Hans væsentligste
Fortjeneste er at have indført Sonetten i fr. Poesi.
Ved Frants I’s Hof stod han i høj Gunst, men
hans digteriske Produktion, der viser en stærk
ital. Paavirkning, er uden Betydning.
2) Octavien de, fr. Lyriker (1466—1502)
Han var lidet original, og hans
allegorisk-lyriske Digte er Efterklangpoesi, der nærmest
skyldes Paavirkning fra Charles d’Orléans.
Større Interesse frembyder hans smagfulde
Overs: af Vergil og Ovid.
Kr. N.
Saint Genois [sæ-зö’nwa], Jules Ludger,
Baron de, flamsk Forf., f. 22. Marts 1813, d.
10. Septbr 1867. Efter at have taget jur.
Eksamen blev han Højskolelærer og Bibliotekar
ved Univ. i Gent. Han var en ivrig Forsvarer
af det flamske Sprog, men skrev dog sine fleste
Værker paa Fransk. Mange af dem oversattes
dog paa Flamsk. Hans Arbejder er mest
Hverdagshistorier, nogle hist. Noveller og
Skuespil, hvoriblandt kan nævnes: »De St.
Lievens-Zolten« (1852).
(A. I.). V. K.
Saint George [sənt-’dзå.ədз], By i det
sydvestlige England, Gloucestershire, ved Floden
Avon og saa tæt Ø. f. Bristol, at den kan regnes
for en Forstad til denne, med (1921) 59933 Indb.
(M. Kr.). G. G.
Saint-Georges [sæ-зårз], belgisk
Landsby, Vestflandern, 2 km Ø. f. Nieuport, ved Yser.
Her rasede stærke Kampe mellem Belgierne og
Tyskerne, især i Oktbr 1914. 1635 Indb. (1920).
G. G.
Saint-Georges [sæ-зårз], Fabrikby i den
belgiske Prov. Liège, 15 km V. f. denne By,
med Kulgruber og Teglværker. (1920) 6251 Indb.
G. G.
Saint-Georges [sæ-зårз], Georges Henri
Vernoy de, fr. dram. Forf., f. i Paris 7.
Novbr 1799, d. smst. 23. Decbr 1875. Hele sit
Liv igennem var han sysselsat med at skrive
for Teatret, dels ene, dels sammen med Scribe
o. a. Han har navnlig skrevet gode
Operatekster, bl. a. La reine de Chypre, L’éclair,
Les mousquetaires de la Reine (komponerede
af Halévy), Martha (Opera af Flotow), La fille
du régiment (af Donizetti), L’ambassadrice og
Les diamants de la Couronne (af Auber), La
jolie fille de Perth (af Bizet). Det habile
Teaterstykke Farinelli, der i J. L. Heiberg’s
Bearbejdelse blev saa yndet i Kbhvn, er af ham
(og to Medarbejdere). Ogsaa nogle Romaner
har han forfattet, saaledes L’espion du grand
monde (1851).
E. G.
Saint-Germain [sæ-зser’mæ], Claude
Louis de, Greve, fr. og dansk Officer og
Krigsminister, f. 15. Apr. 1707 i Franche Comté,
d. 15. Jan. 1778 i Paris. Efter at have tilbragt
sin Barndom i
en Jesuitskole
og sin første
Ungdom i en
fr. Bataillon
gik S. G. 1729
som Løjtnant i
Kurfyrsten af
Pfalz’ Tjeneste;
5 Aar senere
blev han
Kaptajn i den
kejserlige Hær og
erhvervede sig
i Tyrkerkrigen
Majorsgraden,
men tog 1741
sin Afsked, da
Østerrig kom
i Krig med
hans Fædreland. Han modtog
Ansættelse i Kurfyrsten af Bayerns Hær og steg
hurtig til Feltmarskalløjtnant, men da hans ny
Krigsherre døde 1745, vendte han tilbage til
Frankrig, hvor han blev maréchal de camp
(Generalmajor). Under Moritz af Sachsen og
Løvendal deltog han med Berømmelse i de fire
flanderske Felttog, blev Generalløjtnant og fik
 |
| C. L. de Saint-Germain. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
