Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Jean-de-Maurienne - Saint-Jean-du-Gard - Saint-Jean-Pied-dy-Port - Saint John (se Sankt Jan) - Saint John (Sø i Canada) - Saint John (Flod i Nordamerika) - Saint John (By i Canada) - Saint John, Charles Edward - Saint Johns (Flod i U. S. A.) - Saint Johns (Hovedstad på New Foundland) - Saint Johnsbury - Saint Johnstown - Saint Johns Wood - Saint Joseph - Saint-Josse-ten-Noode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gravmæler, gotiske Korstole og sin smukke
Korsgang. Byen har Rester af ældre
Fæstningsværker. Museum. Skifer- og Gipsbrud.
Kobberminer. Kvægavl (Fremstilling af Ost) og
Vinavl. Arrondissementet (6 Kanton’er) har 51000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Jean-du-Gard [sæ-’зã-dy-’ga.r], By
i det sydøstlige Frankrig, Dept Gard, ved
Gardon, V. f. Alais, 3600 Indb. Byen har
Silkespinderier og Fabrikation af Silkestrømper.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Jean-Pied-dy-Port
[sæ-’зã-’pie-dy-’på.rj, By i det sydvestligste Frankrig, Dept
Basses-Pyrénées, ved Nive, SØ. f. Bayonne, 1600
Indb. S.-J.-P.-d.-P. er en Fæstning af tredie
Orden, som skal beherske Passet Roncesvalles
i Pyrenæerne. Byen har Handel med Uld,
Fabrikation af uldne Tæpper. Den var tidligere
Hovedstad i Nedre-Navarra og kom ved
Pyrenæer-Freden 1659 under Frankrig.
E. St.
Saint John [sənt-’dзån], se Sankt Jan.
Saint John [sənt-’dзån], Lake S. J., Sø i
Dominion of Canada, ligger N. f. Quebec og
afvandes gennem Saguenay River, der falder
i St Lawrence. S. J. er 945 km2 og modtager
mange betydelige Floder (Ashuapmuchuan,
Mistassini, Peribonka o. fl.). Om Foraaret,
under Snesmeltningen, stiger Søen 6 à 8 m. Den
er omgivet af frugtbart Land med mange
fr.-kanadiske Nybyggere.
G. Ht.
Saint John [sənt-’dзån], Flod i Nordamerika,
danner paa et Stykke Grænsen mellem Staten
Maine i U. S. A. og Provinsen New
Brunswick i Dominion of Canada. S. J. løber i en
Bue uden om den nordlige Del af Maine og
udmunder i Fundy-Bugten ved Byen Saint John.
Floden har en Længde af 340 km. 718 km fra
Mundingen danner den de 24 m høje Grand
Falls, hvorefter den for mindre Skibe er
sejlbar til sin Munding. Større Skibe med indtil
2,2 m Dybgaaende kan dog kun gaa 136 km
oven for denne indtil Fredericton: I en
Snævring ved Mundingen danner Tidevandet
imidlertid Strømhvirvler, saa Stedet kun kan
passeres visse Tider daglig.
G. Ht.
Saint John [sənt-’dзån], By i Dominion of
Canada, Prov. New Brunswick, ligger paa en
høj Klippeodde paa den nordlige Side af S. J.
Rivers Munding i Fundy-Bugten. Med
Forstaden Portland har den (1921) 47106
Indb. Til Forstaden Carleton, hvor
Dokkerne findes, fører en Hængebro og en
Jernbanebro. S. J. er vigtig ved sin Havn, der stedse er
isfri. Der udføres især Korn. S. J. er
Hjemsted for en stor Fiskerflaade. Byen har
mangesidig Industri. S. J. er Provinsens materielle
Gentium, skønt den ikke er politisk
Hovedstad. Den anlagdes af Franskmændene 1635 og
kom 1758 under England. 1877 blev Halvdelen
af Byen lagt i Aske.
G. Ht.
Saint John [sənt-’dзån], Charles Edward,
amer. Astronom, f. 15. Marts 1857 i Allen, Mich.,
var først i forsk. Lærerstillinger, blev 1889
Professor i Fysik og Astronomi ved Michigan
University og er fra 1908 ved Mt Wilson
Observatory, hvor han saa godt som udelukkende har
beskæftiget sig med Studiet af Solen, Bestemmelse
af Tryk i Solatmosfæren, Bevægelse i
Solpletterne, Laboratoriestudier af Solspektret,
Zeeman Effekt o. l., og herom har han i
Contributions from the Mt Wilson Observatory
offentliggjort talrige Afh. Sammen med W. S.
Adams har han diskuteret: Convection currents
in stellar atmosphere (1924), sammen med H.
B. Babcock: Pressure und currents in the suns
atmosphere (1924).
J. Fr. S.
Saint Johns [sənt-’dзånz], Flod i U. S. A.,
Florida, gennemstrømmer fl. Søer og udvider
sig endelig til et langt, søagtigt Bassin, der ved
Jacksonville udmunder i Atlanterhavet. S. J.
har frugtbare Omgivelser, er 720 km lang og
sejlbar paa en meget stor Del af sit Løb. Den er
kendt for sin Rigdom paa Alligatorer.
G. Ht.
Saint Johns [sənt-’dзånz], Hovedstaden paa
den eng. Ø New Foundland ved Østkysten af
Nordamerika, ligger paa Øens Østkyst, 3550
km V. f. Liverpool og 1450 km Ø. f. Quebec.
(1921) 37047 Indb., mest rom.-kat. Irlændere.
S. J. ses ikke fra Havet, da den ligger inderst
ved en Indskæring, der danner en udmærket
Havn, og bar en smal Indsejling mellem høje
Klipper, tilgængelig for de største Skibe. Den
har næsten hele New Foundlands Handel og
er det vigtigste Centrum for Fiskerierne. Byen
var tidligere næsten helt bygget af Træ: men
efter fl. store Ildebrande, den sidste 1892, har
den faaet mange Stenhuse. S. J. er grundlagt
af eng. Fiskere i Beg. af 16. Aarh. Den blev
fl. Gange erobret af Franskmændene, sidst 1762,
men snart efter tilbageerobret af
Englænderne. De fornemste Bygninger er den højtliggende
kat. Katedral, den anglikanske Katedral i
gammelengelsk Stil, Guvernørpaladset,
Parlamentsbygningen og det etnografiske og geologiske
Museum.
G. Ht.
Saint Johnsbury [sənt-’dзånzbəri], By i U.
S. A., Vermont, ligger ved Passumpsic River.
46 km ØNØ. f. Montpelier. (1920) 8708 Indb.
S. J. har en stor Fabrik for Vægte (Fairbanks
Scales Works).
G. Ht.
Saint Johnstown [sənt-’dзånzta^un] (Saint
John’s), Havn og Hovedstad paa Antigua, en
af de britiske Leeward Islands i Vestindien.
(1920) 9262 Indb.
G. Ht.
Saint Johns Wood [sənt-’dзånz-’wud].
Kvarter i London, V. f. Regents Park. S. J. W., der
ligger i Hampstead og Marylebone, har fine
Huse, talrige Haver, Marylebone-Klubbens
Kricketplads, Kaserne og Independenter-Seminarium.
(M. Kr.). G. G.
Saint Joseph [sənt-’dзouz.ef], 1) By i U. S. A.,
Missouri, ligger paa venstre Bred af Missouri,
c. 100 km NNV. for Kansas City. (1920) 77939
Indb. S. J. er omgivet af det frugtbareste
Præriland og har store Slagterier og Kødpakkerier
og Handel med Korn og Kvæg. Den er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt. En stor Jernbanebro
fører her over Missouri. S. J. er grundlagt
1843, blev Købstad (city) 1851 og voksede
hurtigt. 1900 havde den 103000 Indb., men gik
derefter noget tilbage. 2) By i U. S. A.,
Michigan, paa den østlige Bred af Michigan
Søen, 90 km, ØNØ. f. Chicago, har betydelig
Frugthandel. (1920) 7251 Indb.
G. Ht.
Saint-Josse-ten-Noode [sæ-’зås-tæn-’no.d],
østlig Forstad til Bruxelles, med et stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
