Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Lambert, Jean François de - Saint-Laurent-de-la-Salanque - Saint Lawrence - Saint Lawrence Bugt - Saint Lawrence River
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kærlighedsforhold til galante og aandrige
Damer. Da han som Hofmand levede ved den
forhenværende polske Konge Stanislaus’
lothringske Hof i Lunéville, distancerede han Voltaire
i Mme Du Châtelet’s Gunst (1748); hun døde
Aaret derpaa i Barselseng. Fra 1755 lige til sin
Død var S. optaget af det inderligste Forhold
til den begavede Grevinde d’Houdetot, der som
Genstand for J. J. Rousseau’s heftige Kærlighed
har en Plads i denne berømte Mands Levned.
Hvad S.-L.’s ydre Livsomstændigheder angaar,
er kun at nævne, at han deltog i Krigen
1756—57, men for Resten kun levede som Litterat;
Akademiker blev han 1770 p. Gr. a. det
beskrivende Digt Les Saisons (1765). Hans
Digterværker har ikke bevaret deres Ry; mere
Bet. har han, der stod Encyklopædisterne nær,
faaet ved sit filosofiske Værk Catéchisme
universel ell. Principes des mœurs chez toutes les
nations (1798—1801), en Haandbog i læg Moral,
paavirket af Holbach’s og Helvétius’
Sensualisme.
E. G.
Saint-Laurent-de-la-Salanque
[sæ-lå’rã-d-la-sa’lã.k], By i det sydøstlige Frankrig, Dept
Pyrénées-Orientales, ved Agly og 4 km fra
Middelhavet, NØ. f. Perpignan, 4400 Indb. S. L.
har Udvinding af Havsalt, Fiskeri, Bødkeri,
Handel med Korn og Vin. Ved Aglys Munding
ligger dens Havneby Le Barcarès, der
tillige er Badested.
(M. Kr.). E. St.
Saint Lawrence [sənt-’£å.rəns], Sankt
Lorenz, Ø i Bering Havet, S. f. Bering
Strædet, ligger 80 km fra den asiatiske og 175
km fra den amerikanske Kyst, men
regn-es til U. S. A.’s Territorium Alaska. S. L.
strækker sig fra VNV.—SSØ. med en Længde af
150 km og en Bredde, der sædvanlig er 55—60
km, men paa eet Sted midt paa Øen indsnævres
til 14 km. S. L. har afvekslende flade og stejle
Klippekyster, der er byggede af Granit.
Overfladen er lav og temmelig jævn. Skov findes
ikke; men Plantevæksten indskrænkes til lave
Buske og Polarvækster. Øen har en enkelt
større Sø og talrige Damme, der besøges af
Sværme af Svømmefugle. Paa mange af Kystens
Fremspring ligger Eskimolandsbyer, hvis
Beboere sproglig hører til de asiatiske Yuiteskimoer
og lever af Jagt paa Hvaler, Sæler og
Svømmefugle. S. L. opdagedes 1728 af Bering.
G. Ht.
Saint Lawrence Bugt [sənt-’£å.rəns-], Sankt
Lorenz Bugt, Gulf of Saint
Lawrence, Bugt paa Østkysten af Nordamerika, ligger
mellem Labrador mod Nord, New Brunswick
og Nova Scotia mod Syd og afspærres fra
Havet ved Øerne Newfoundland og Cape Breton.
S. L. B. har Udløb til Havet gennem det 18
km brede Belle-Isle-Stræde mellem
Newfoundland og Labrador, gennem det 96 km brede
Cabot-Stræde mellem Newfoundland og Cape
Breton samt mellem sidstnævnte Ø og New
Scotland gennem Gut of Canso, der kun er 1,6
km bred. Regner man S. L. B.’s Hovedakse fra
SV.—NØ., bliver Bugten 820 km lang og 370 km
bred. S. L. B. afsætter fl. Bugter, deriblandt
Chaleur Bay paa New Brunswicks Kyst, og
rummer en Mængde Øer som Anticosti, Prins
Edvard samt Magdalen- og Shippigan-Øerne. S.
L. B. optager foruden fl. mindre Vandløb den
vældige Strøm S. L. River. Dybden er mindst
i den sydlige Del, hvor den ikke overskrider
100 m. Dybere er den nordlige Del og fremfor
alt et Strøg fra Flodmundingen til
Gabot-Strædet. V. f. Anticosti er S. L. B. indtil 417 m dyb,
S. f. samme Ø 572 m og i Cabot-Strædet 549 m.
Gennem Belle Isle-Strædet modtager S. L. B.
Tilførsel af koldt Polarvand og Drivis. Og
denne Strøm i Forbindelse med Floden og
Strømmen ind gennem Cabot-Strædet frembringer i
S. L. B. en Strømhvirvelbevægelse, der i Tidens
Løb har afrundet Øer og Kyster. Bugten fryser
aldrig til, men Sejladsen hemmes om Vinteren
af Pakisen.
G. Ht.
Saint Lawrence River [sənt-’£å.rəns-’rivə],
Sankt Lawrence Flod, Sankt
Lorenz Flod, Flod i det østlige Nordamerika,
tilhører hovedsageligst Dominion of Canada og
danner Afløbet for de 5 store kanadiske Søer.
S. L. R. Udspringer fra Lake Ontario og
strømmer i nordøstlig Retning, indtil den udmunder
i S. L. Bugten. Den egl. S. L. R. har en
Længde paa 1140 km; men regner man som dens
Kildeflod St.-Louis River, der er 260 km lang
og den største af de i Lake Superior faldende
Floder, bliver den 3360 km lang og afvander et
Omraade paa over 1,4 Mill. km2. Navnet S. L. R.
anvendes dog kun fra Lake Ontario til Havet.
Ved Udtrædelsen af Lake Ontario er S. L. R.
allerede af en meget betydelig Bredde og
rummer paa en Strækning af 50 km c. 1700
Smaaøer af Gnejs og Morænegrus (»de Tusind Øer«).
S. f. 45° n. Br. danner S. L. R. Grænsen
mellem U. S. A. og Dominion of Canada; men paa
denne Bredde træder den fuldstændig ind i
sidstnævnte Lands Omraade. Forinden har den
dannet Strømsnævringerne Galop Rapids, Plat
Rapids og Long Sault, og kort efter udvider
den sig til den 15 km brede Saint Francis Lake,
ved hvis Udløb findes Strømsnævringer. Meget
snart udvider S. L. R. sig atter og danner Saint
Louis Lake, der N. fra optager en Arm af
Ottawa River, medens et Par andre udmunder
længere mod N. og sammen med selve S. L. R.
danner Øerne Montreal og Jesus, af hvilke den
første bærer Byen Montreal, der ligger paa
Nordbredden af S. L. R. Ved Udløbet af Saint
Louis Lake og oven for Montreal har Floden
imidlertid dannet de maleriske
iLachine-Strømhvirvler. Fra Ontario Søen til Montreal falder
S. L. R. 69 m; ved Montreal ligger Flodens
Vandspejl kun 3,6 m o. H., og her begynder det
rolige nedre Løb. Neden for Montreal modtager
S. L. R. Syd fra Richelieu River og udvider sig
derefter endnu engang til en Sø, den 20 km
brede Lake Saint Peter, der Syd fra optager
Saint Francis River. Paa dette Sted begynder
Havets Ebbe og Flod at kunne mærkes, og fra
Udløbet af Søen, der ligger 544 km oven for
Mundingen, indtil Havet har Floden stejle
Bredder, der ofte danner maleriske Klippevægge som
det berømte Diamond Point, paa hvilket Byen
Quebec ligger. Paa denne Strækning optager S.
L. R. Syd fra Chaudière River og Nord fra en
Mængde betydelige Tilløb, deriblandt Saint
Maurice River og Saguenay River. Neden for
Quebec omflyder S. L. R. med to Arme Øen
Orleans. Ved Quebec har S. L. R. en Bredde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
