Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Lawrence River - Saint-Léon, Charles Victor Arthur - Saint-Léonard - Saint-Leu - Saint-Leu-Taverny - Saint-Lizier - Saint-Lô - Saint-Louis - Saint Louis (By i U. S. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa 16 km, men derefter tiltager den jævnt i
Bredde, saa den ved Point des Monts er blevet
45 km bred. 190 km neden for Quebec mærkes
Havvandet, idet Flodens Vand bliver brakt. S.
L. R. er sædvanligvis isdækket fra Beg. af
Decbr til Slutn. af Apr. Skibsfarten er saaledes
afbrudt henimod 5 Maaneder af Aaret. Dog er
S. L. R. en af Verdens vigtigste Vandveje.
Oceandampere paa 9 m Dybgaaende kan, efter at
Sejlløbet er uddybet gennem Skt Peter Sø, naa
op til Montreal. Flodskibe og smaa
Oceandampere, indtil lidt over 4 m Dybtgaaende, kan ved
Hjælp af et fortrinligt Kanalsystem naa helt op
til Øvresøen. De første Kanalanlæg ved S. L. R.
skete omkr. 1780, men det var først efter
Napoleonskrigene, at man for Alvor tog fat paa at
bygge en Række af Kanaler, ved Hjælp af
hvilke Strømhvirvlerne mellem Montreal og Ontario
Søen kunde omgaas. Lachine-Kanalen oven for
Montreal byggedes 1821—25; længere op ad
Floden anlagdes Soulanges, Cornwall, Farrans
Point, Rapide Plat og Galops Kanalerne, som var
fuldførte 1843. — Navnet S. L. R. skyldes
Cartier, der 10. Aug. 1535 navngav Floden efter
Dagens Helgen.
G. Ht.
Saint-Léon [sæ-le’å], Charles Victor
Arthur, fr. Balletdanser (1821—70), nar
ogsaa komponeret forsk. Ballettekster, bl. a.
Coppelia; tillige var han en dygtig Violinspiller og
har skrevet fl. Violinkoncerter. Han var gift
med Danserinden Fanny Cerrito.
S. L.
Saint-Léonard [sæ-leå’na.r], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Haute-Vienne, ligger
paa en Bakke ved højre Bred af Vienne, Ø. f.
Limoges, 6000 Indb. Over Vienne fører en smuk
Bro fra 18. Aarh. Byen er Station paa
Orléans-Banen og har en romansk Kirke (11.—13. Aarh.),
Uldspinderier, Fabrikation af Porcelæn, Papir,
Hatte og Skotøj. S.-L. er den berømte Fysiker
Gay-Lussac’s Fødeby.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Leu [sæ-lø], se Bonaparte, S. 627.
Saint-Leu-Taverny [sæ-’lø-tavær’ni], By
i det nordlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, ved
Nordbanen og den vestlige Udkant af Skoven
ved Montmorency, NV. f. Paris, 3600 Indb., har
en Kirke med Gravmæler over Napoleon I’s
Broder Kong Ludvig af Holland, der efter 1810
antog Titlen »Greve af S.-L.-T.«, og dennes
Fader, Carlo Bonaparte. Det af Ludvig
Bonaparte beboede Slot gik over til Prinsen af
Condé, men blev efter dennes Selvmord fuldstændig
nedbrudt.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Lizier [sæ-li’zie], By i det sydligste
Frankrig, Dept Ariège, ligger 460 m o. H. ved
højre Bred af Salat og Sydbanen, SV. f.
Toulouse, 1300 Indb. S.-L. er en særdeles gl By,
nævnt i rom. Skr (Lugdunum Consoranorum)
og med Rester af rom. Mure og Taarne.
Bispesæde indtil 1790. Domkirke (10.—14. Aarh.).
Papirfabrikker.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Lô [sæ-’lo]. By i det nordligste
Frankrig, Hovedstad i Dept Manche, paa et
Klippedrag ved højre Bred af Vire og ved Vestbanen,
V. f. Caen, 9170 Indb. (1921), en gotisk
Kirkebygning (14.—16. Aarh.) med to 75 m høje
Taarne, en endnu ældre Kirke (11. Aarh.) med
romansk Portal og et nyere Raadhus. S.-L. har
ikke ringe Industri (Uldspinderier, Fabrikation
af Klæde, Flonel, Papir og Støbegods) og
Handel. Arrondissementet S.-L. (9 Canton’er) har
78000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Louis [sæ.-lwi], By paa den franske
Ø Reunion i det Indiske Ocean, ligger paa Øens
Sydvestkyst ved Mundingen af Floden St
Etienne. (1921) 14803 Indb. S.-L. har Jernbane til
St Denis og St Pierre.
(H. P. S.). M. V.
Saint Louis [sənt-’£u.is], By i U. S. A.,
Missouri, ligger paa den vestlige Bred af
Mississippi, 32 km neden for Missouris Munding og
1870 km oven for New Orleans. (1920) 772897
Indb. S. L. er den sjettestørste By i U. S. A.
Set fra Floden tager Byen sig godt ud, da den
er opført paa et Kalkstensplateaus indtil 60 m
høje Terrasser, der trinformig sænker sig mod
Floden. Men i det Indre gør den et kedeligt
Indtryk, da den er meget ensartet bygget og
anlagt. Gaderne er lige og brede og afsatte med
mat. Regelmæssighed. Byen er overordentlig
rigt udstyret med Parker. Den største er Forest
Park, hvor der 1904 holdtes Verdensudstilling.
Dens bot. Have anses for at være den bedste i
Amerika. Bl. de andre Parker fremhæves
Fairground, der har en stor Sportsplads. De største
og smukkeste Kirkegaarde er Belle Fontaine og
Calvary Cemetery. Over Mississippi fører til
East S. L. (s. d.) to vældige Broer og en 1460 m
lang Tunnel. Selve Byen deles i et nordre og
søndre Parti ved Mill Creek, over hvis Dal
fører 7 Broer. Langs Floden fører i hele Byens
Længde en 31 m bred Kaj (Front Street) med
store Pakhuse og Forretningslokaler. Her og i
de nærmeste Gader pulserer det store
Forretningsliv. Fourth Street ell. den fjerde Gade fra
Floden er det financielle Centrum, First og
Second Street samt Washington Avenue er viede
til Engroshandelen, Fifth Street ell. Broadway
og Olive Street til Detailhandelen. Blandt de
offentlige Bygninger, der som Regel er opførte
i klassisk Stil ell. i fr. Renaissance, fremhæves
Justitspaladset med en 90 m høj Kuppel, det ny
Raadhus, Four Courts ell. Overretsbygningen
med Fængsel samt Byens Kunstmuseum. S. L.’s
Univ. er stiftet 1818; det har (1922) 94 ordinære
Professorer, c. 200 assisterende Professorer,
Lektorer o. a. Lærerkræfter og 2126 Studenter,
et geofysisk Institut og et Bibliotek paa 50000
Bd; det er en af de ledende Jesuit-Højskoler i
U. S. A. Større videnskabelig Bet. har det 1853
stiftede Washington University med 109
Professorer, over 200 andre Lærere, 4800
Studenter, et Bibliotek paa 1/4 Mill. Bd, fl. Museer og
Laboratorier og et astronomisk Observatorium.
Desuden findes i S. L. en Lægeskole og en
Farmaceutskole o. fl. lærde Selskaber samt fl.
teol. Seminarier. Byen har fl. store offentlige
Biblioteker. Byen underholder fl. Hospitaler,
en Sindssygeanstalt og en Arbejdsanstalt.
I Nærheden af de to mægtige Strømme
Mississippis og Missouris Sammenløb og i
Knudepunktet for talrige Jernveje besidder S. L. en
ganske udmærket Beliggenhed, der først og
fremmest kommer Handelsomsætningen til
gode. Men ogsaa Industrien staar paa et særdeles
højt Trin. S. L. har næst efter Boston den
største Fodtøjsfabrikation i U. S. A. Dertil
kommer Kornmøller, Jernindustri og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
