Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Louis (By i U. S. A.) - Saint-Louis (By i Senegambien) - Saint-Macaire - Saint-Maixent - Saint-Malo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kødpakkerier samt Fabrikation af Vogne, Møbler, Klæder
og endelig en stor Tobaksindustri. Som
Handelsby er S. L. Centrum for et vældigt Opland
med en uhyre Landbrugsproduktion. 13 store
Jernbanesystemer med mange Linier fører
Varer og Mennesker til og fra S. L., som desuden
staar i Dampskibsforbindelse med alle
betydeligere Havne i Mississippi-Systemet. —
Oprindelsen til S. L. gaar tilbage til 1764, da nogle
Franskmænd her opførte deres Blokhuse. S. L.
forblev dog længe en isoleret Handelsplads, der
kun beboedes af fr. Kreoler. 1768 kom Byen
under Spanien, hvor den forblev, indtil Louisiana
1800 atter kom til Frankrig, der 1804 solgte
Landet til U. S. A. Fra nu af steg Pladsens
Handel og Bet. hurtig, og 1823 fik den
Byrettigheder. 1904 holdtes i S. L. en Verdensudstilling,
Louisiana Purchase Exposition til Minde om
Købet af Louisiana 1804.
G. Ht.
Saint-Louis [sæ-’lwi], Ndar i
Joloffersproget, By paa Vestkysten af Afrika,
Hovedstad i den fr. Koloni Senegambien, ligger paa
en 12 km lang Ø, 18 km N. f. Floden Senegals
Munding i Atlanterhavet. (1921) 18100 Indb.,
med Forstæder c. 30000. Byen er meget
regelmæssig bygget, med brede Gader, men kun med
lave Huse og er p. Gr. a. Øens ringe Højde
hyppig udsat for Oversvømmelser. Bl. de
betydeligere Bygninger kan fremhæves:
Guvernørens Palads, Militærhospitalet, en kat. Kirke,
en Moské, Raadhuset o. fl. Kaserner; ved
Kajerne paa Øens Østside er Handelens Sæde med
store Pakhuse. Ved den 650 m lange Bro Pont
Faidherbe er Byen forbundet med
Bouetville, en Forstad paa Flodens vestlige Bred,
hvorfra Jernbanen til Dakar udgaar. Med tre
mindre Broer er den forbundet med den østlige
Bred, hvor der ligger to Smaabyer, Guet
Ndar, hvis runde, bikubeformede Hytter er
beboede af en indfødt Fiskerbefolkning, og
Ndar Toute med Villaer, offentlige Hover
og en pragtfuld Palmeallé. Befolkningen er
meget blandet; foruden en Del Europæere findes
Fellataher, Joloffer o. a. Negerstammer. S. L.
er den fr. Guvernørs Residens og en betydelig
Garnisonsby; den var tidligere Senegambiens
betydeligste Handelsby, men dens Havneforhold
er meget uheldige, da en Sandbarre med
2 1/2—4 m’s Vandhøjde spærrer for Indløbet, og
efter Anlæggelsen af Jernbanen til Dakar 163 km
mod Syd er Handelen derfor for største Delen
gaaet til denne By. Klimaet er meget varmt og
usundt, hvad der tidligere især skyldtes en
daarlig Vandforsyning; denne Ulempe er dog nu
til Dels afhjulpen. S. L. blev anlagt 1626 og er
den ældste fr. Bosættelse paa Afrikas Fastland.
Dens nyere Udvikling daterer sig dog først fra
1854.
C. A.
Saint-Macaire [sæ-ma’kæ.r], By i det
sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, ligger paa
højre Side af Garonne og lige over for Langon,
SØ. f. Bordeaux, 2100 Indb. S.-M. har gamle
Fæstningsmure, en romansk Kirke,
Saint-Sauveur, fra 12.—13. Aarh., en Havn, Stenbrud,
Savskæreri og Dyrkning af og Handel med Vin.
(M. Kr.). E. St
Saint-Maixent [sæ-mæ’(k)sã], By i det
vestlige Frankrig, Dept Deux-Sèvres, ved Sèvre
Niortaise og Banelinien Poitiers—Niort, SV. f.
Poitiers, 5600 Indb. Byen har to Kirker: en
Klosterkirke, der opbyggedes i 12.—15. Aarh. og
1565 blev ødelagt af Hugenotterne, men senere
genopførtes i gotisk Stil, og en protestantisk
Konsistorialkirke, desuden en Officersskole,
Erhvervskammer, Uldspinderier, Fabrikation af
Uld- og Lærredsvarer. Mindesmærke for
Denfert-Rochereau, der er født i denne By. S. M.
er opstaaet omkr. et gammelt Abbedi,
grundlagt i 5. Aarh.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Malo [sæ-ma’lo], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, meget
malerisk liggende paa en lille Klippehalvø paa
Østsiden af Indløbet til Rance-Bugten, en
fjordagtig Flodmunding, der fra Kanalen ell. rettere
fra S.-M.-Bugten i sydlig Retning skærer sig ind
i Landet. 7000 Indb. Ved en Dæmning er Byen
forbundet med Fastlandet, men ved en Bugt
skilt fra en sydligere liggende By St-Servan
(s. d.), tidligere en Forstad til S. M., men nu
en selvstændig By. De er dog nøje
sammenknyttede, idet Havnen og Befæstningen er
fælles for dem begge. S. M. har snævre og
krogede Gader og er omgivet af Mure fra 15.
Aarh., men har kun faa fremtrædende
Bygninger: en gotisk Kirke (Saint-Vincent) fra 12.
Aarh. med et smukt Klokketaarn, et Raadhus, et
Slot fra 15. Aarh., der nu benyttes som
Kaserne, et Kasino med godt besøgte Søbade paa
den af 4 Taarne flankerede Dæmning og et
smukt Mindesmærke for Chateaubriand af
Millet. Som Spadsereveje benyttes de gamle
Fæstningsvolde. Havnen, der er blevet forbedret
i den nyere Tid, bestaar af en Forhavn og 3
Bassiner med 7 m’s Dybde og 5 km Kaj. En
bevægelig Bro fører over Kanalen mellem Bugten
og Havnen til St-Servan. Der indføres navnlig
Stenkul, Tømmer, Klipfisk, Salt og Fosfat, Vin
og Brændevin og udføres Slagtekvæg, Fjerkræ,
Æg, Smør, Korn, Frugt, Cider og Tobak. I
Havnen er en betydelig Fiskerflaade
hjemmehørende. I Fiskeriet ved Newfoundlands-Banken og
ved Island deltager talrige Fartøjer fra S. M.
Foruden Handel, Skibsfart og Fiskeri, derunder
ogsaa Østersfangst, er ogsaa en Række andre
Foretagender som Skibsbyggeri, Sejleri og
Fabrikation af Kættinger og Skibstvebakker
knyttede til Havnen. Uafhængig af denne er
derimod Tilvirkningen af Kniplinger. Af
Institutioner findes en Domstol, en Handelsret, en
Navigationsskole, et Bibliotek (28000 Bd), et Mus.,
et Teater og et Agerbrugs- og Erhvervskammer.
Med Omegnen staar S.-M. i Forbindelse ved
Hjælp af Vestbanen (Stationen ligger 1 1/2 km Ø.
f. den egl. By i Forstaden Rocabey). I
Nærheden (3 km Ø. f. S.-M.) ligger Landsbyen
Paramé (2000 Indb.), en Bade- og Villaby.
Ved en Dampfærge er der Forbindelse med den
lige overfor liggende By Dinard, og der er
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Øen
Jersey og Southampton, hvortil en stor Del af
Landbrugsprodukterne føres. Sammen med St
Servan er S.-M. en Fæstning af 2. Klasse,
bestaaende af fl. Forter, navnlig paa
Klippeholmene uden for Havnen. — S.-M. grundlagdes
i 8. Aarh., men var meget udsat for Overfald
af Sørøverflaader. S.-M. har selv været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
