Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Paul (By i Minnesota, U. S. A.) - Saint Paul (vulkansk Ø i det ind. Ocean) - Saint-Paul (By paa Réunion i det indiske Ocean) - Saint-Paul-de-Fenouillet - Saintpaulia - Saint-Paulien - Saint-Paul-Trois-Châteaux - Saint-Péray - Saint Peter - Saint-Pierre (By paa Martinique) - Saint-Pierre (By paa Réunion) - Saint-Pierre, Charles Irénée Castel - Saint-Pierre, Jacques Henri Bernardin de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Statens Myndigheder. — Dens Anlæggelse
gaar tilbage til 1839. Navnet S. P. antog den
efter et 1841 af en Jesuitermissionær opført
Kapel. 1849 blev den Hovedstad i Territoriet
Minnesota, 1854 blev den Købstad. Endnu 1870
havde den kun 20000 Indb., men voksede siden
hurtigt, samtidig med Præriens Opdyrkning.
G. Ht.
Saint Paul [sæ-’pål], vulkansk Ø i det ind.
Ocean, 7 km2, uden Indbyggere, bestaar af et
uhyre Krater, hvis indtil 272 m høje Væg paa
den ene Side er nedbrudt, saa at Havet over et,
kun af lavt Vand dækket, Rev staar i
Forbindelse med Kraterets vandfyldte Indre. Flere
Steder paa Øen findes varme, Kilder, 2—3 m under
Overfladen er fundet en Temp. paa over 200°.
Drikkevand mangler. Vegetationen er meget
sparsom; derimod findes Søfugle i stort Antal.
S. P. opdagedes 1617 af Hollændere. Frankrig
gør Fordring paa Herredømme over Øen.
M. V.
Saint-Paul [sæ-’pål], By paa Vestkysten af
den fr. Ø Réunion i det indiske Ocean, har
(1921) 19456 Indb. S. P. ligger paa en Tange
mellem Havet og en Strandsø, der er en aaben
Red, men 6 km N. f. Byen er anlagt en Havn,
Nouveau Port. Der er Jernbaneforbindelse
over Havnebyen til St Denis og mod Syd med
St Pierre
M. V.
Saint-Paul-de-Fenouillet
[sæ-’pål-dö-fnu’jæ], By i det sydligste Frankrig, Dept
Pyrénées-Orientales, ved Agly, VNV. f. Perpignan,
1800 Indb. S. P. har Svovlkilder, Badeanstalt og
Fabrikation af drejede Artikler. 3 km N. f. Byen
ligger Grotten St Antoine de Galamus,
der er et stærkt besøgt Valfartssted.
(M. Kr.). E. St.
Saintpaulia [sæŋ’pa^u’lia] Wendl., Slægt af
Gesneriaceæ, med en enkelt Art S. ionantha
Wendl., en lav Plante, næsten uden overjordisk
Stængel og meget lig Ramondia, men med
kødede Blade. Blomsterne er uregelmæssige og
5-tallige, med 2 Støvdragere og 2 Staminodier; de
har blaa Krone med en gul Plet i Svælget.
Planten stammer fra Østafrika og dyrkes som
Prydplante i Varmehus.
A. M.
S. formeres bedst ved Frø, som ikke maa
dækkes; det saas i flade Frøskaale i Lyngjord, men
kan ogsaa formeres ved Bladstiklinger eller
Deling af ældre Planter. De unge Planter prikles
et Par Gange og plantes derefter i Smaapotter
i en let Jord. De kan bl. a. anvendes som
Kantplante i Varmhuset og, omend kortvarigt, som
Stueplante.
(L. H.) P. F.
Saint-Paulien [sæ-på’liæ], By i det
sydøstlige Frankrig, Dept Haute-Loire, NV. f. le Puy,
2500 Indb. S. P. har en gl romansk Kirke (11.
Aarh.) med gotisk Taarn. 3 km S. f. Byen ligger
Landbrugsskolen Nolhac og 2 km SV. f. Byen
Slottet La Roche Lambert, en meget
malerisk Bygning fra 15. Aarh. S. P. er Oldtidens
Revessio (Ruessio).
(M. Kr.). E. St.
Saint-Paul-Trois-Châteaux
[sæ-’pål-trwa-∫a’to], By i det sydøstlige Frankrig, Dept. Drôme,
Ø. f. Rhône og S. f. Montelimar, 1800 Indb. S. P.
T. C. har en gl Domkirke (11. og 12. Aarh.),
Stenbrud, Silkeavl, Fabrikation af
Kunstgødning. Det er en ældgammel By, som af
Romerne betegnedes Augusta Tricastinorum, og var
Bispesæde indtil 1790.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Péray [sæ-pe’ræ], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ardèche, tæt V. f. Rhône og V. f.
Valence, 2600 Indb. S. P. har et som
Statsfængsel tidligere benyttet Slot og paa Bredden af
Rhône Ruiner af Slottet Crussol (12. Aarh.).
Byen er Sædet for et protestantisk Konsistorium,
har Vinavl, Fabrikation af mousserende Vine og
Stenbrud.
(M. Kr.). E. St.
Saint Peter [sənt-’pi.tə], By i U. S. A.,
Minnesota, ligger 102 km SV. f. Saint Paul paa
venstre Bred af Minnesota River. (1920) 4176
Indb. S. P. har Statens Sindssygehospital og
driver Handel med Tømmer og Korn.
G. Ht.
Saint-Pierre [sæ-’piæ.r], By paa
Nordvestkysten af den fr. Ø Martinique i Vestindien,
havde tidligere 29000 Indb., men ødelagdes
fuldstændig ved det store Udbrud (1902) af
Montagne Pelée, hvorved Byen brændte, og kun to
Indbyggere overlevede Katastrofen.
M. V.
Saint-Pierre [sæ-’piæ.r], By paa Sydkysten
af den fr. Ø Réunion i det ind. Ocean, staar ved
Jernbane i Forbindelse med Hovedstaden St
Denis, har Øens bedste Havn og (1921) 27895 Indb.
M. V.
Saint-Pierre [sæ-’piæ.r], Charles Irénée
Castel, fr. Skribent (1658—1743), blev, endnu
inden han havde udgivet noget litterært
Arbejde, Medlem af det fr. Akademi 1695. Først
50 Aar gl begyndte han at offentliggøre sine
tankerige, men daarlig formede Skr. Da han
imidlertid! i et af disse kritiserede Ludvig XIV,
blev han udstødt af Akademiet. Berømtest bl.
hans Arbejder er Projet de paix universelle
(1713). Tanken heri var, at Freden, der var
grundet paa Utrecht-Aftalerne, skulde
opretholdes af samtlige Magter, og et staaende
Voldgiftsraad skulde udjævne fremtidige
Stridigheder. Han ønskede Munkenes Tal
indskrænket, kritiserede Cølibatet og ønskede bedre
Kundskaber udbredte bl. Gejstligheden. Som
Tænker var han i meget forud for sin Samtid.
(J. L.).
Saint-Pierre [sæ-’piæ.r], Jacques Henri
Bernardin de, fr. Forf., f. i Le Havre 19.
Jan. 1737, d. i Paris (ell. i Eragny-sur-Oise?) 21.
Jan. 1814. I sin Ungdom førte han et meget
eventyrligt og omflakkende Levned. Der rørte
sig hos ham allerede som Barn en, vistnok
nedarvet, Trang til Natursværmeri og Friluftsliv,
foruden en Hidsighed og Særhed, der lagde sig
ud med Omgivelserne, og da hans Gudmoder,
Mme de Bayard, som havde megen Indflydelse
paa Drengen, forærede ham »Robinson Crusoe«,
fortabte han sig snart i Drømmerier om øde
Øer og ideale Samfund, fjernede fra den
fordærvelige moderne Kultur. Han strejfede paa
egen Haand rundt i Landet, opnaaede at deltage
i en Sørejse til Martinique, men maatte endelig,
omtr. 20 Aar gl, til at søge sig Levevej og
Livsophold. Han studerede Ingeniørvidenskab og
havde i de flg. Aar den ene Stilling efter den
anden, men kom altid galt af Sted med sine
Foresatte; samtidig bombarderede han
Regeringskontorerne med et Utal af Projekter og
Mémoires. Til sidst forlagde han Skuepladsen
for sine utopiske Bestræbelser til Rusland,
hvorhen han rejste omtr. uden Penge, og hvor
Katarina II vel gav ham et Officerspatent, men ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
