Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Pol-sur-Mer - Saint-Pol-sur-Ternoise - Saint-Pons-de-Thomières - Saint-Porchaire - Saint-Pourçain-sur-Sioule - Saint-Priest, Alexis de - Saint-Privat-la-Montagne - Saint-Quay - Saint-Quentin - Saint-Rambert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint-Pol-sur-Mer [sæ-’pål-syr-’mæ.r]. By i
det nordlige Frankrig, Dept Nord, 2 km V. f.
Dunkerque, 10000 Indb. (1921). Spinderier,
Væverier. Badested.
E. St.
Saint-Pol-sur-Ternoise
[sæ-’pål-syr-tær’nwa.z], By i det nordøstligste Frankrig,
Dept Pas-de-Calais, ved Ternoise, VNV. f.
Arras, 4200 Indb. S. P. har et Bibliotek, et
Museum, et Agerbrugskammer, Ølbryggeri,
Fabrikation af Klæde. Handel med Kreaturer, Fjerkræ,
Æg og Tobak. — Arrond. S.-P. (6 Canton’er)
har 73000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Pons-de-Thomières
[sæ-’på-t-tå-’miæ.r], By i det sydlige Frankrig, Departement
Hérault, liggende paa Sydskraaningen af Mont
de l’Espinouse, ved Jaur og Sydbanen, NV. f.
Narbonne, 2700 Indb. S. P. har en tidligere
befæstet Domkirke, opført i 12. Aarh., et
Erhvervskammer, Jernbjergværk, Marmorbrud,
Uldspinderi, Fabrikation af Klæde og Garveri. — Arrond.
(5 Canton’er) har 38000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Porchaire [sæ-pår’∫æ.r], Fajancerne
fra S. P., ogsaa kaldet »Faïences Henri II«,
udmærker sig mere ved deres store Kostbarhed og
Sjældenhed end ved særlig Skønhed. Der
kendes i det Hele taget kun c. 60 Stk. De er
næsten alle Luksusstykker og ikke egnet til
praktisk Brug. Tiden for disse Fajancers Tilblivelse
ligger mellem 1525 og 1565. De er lavede af fint
hvidt Ler, ofte meget tynde. Dekorationen er
udført med Stempler, der er trykket ned i
Massen, og den fremkomne Hulhed er saa fyldt med
forsk. farvet Ler: gult, brunt, grønt, violet, sort
og blaat, sjældent rødt og derpaa brændt i grand
feu. Fra de sidste Aar findes et enkelt Stykke i
Palissy’s Stil med Firben og Frøer i naturfarvet
Relief. 1889 betaltes en Lysestage fra S. P. med
92000 frc.
Arn. K.
Saint-Pourçain-sur-Sioule
[sæ-pur’sæ-syr-’sinl], By i det indre Frankrig, Dept Allier, ved
Sioule, S. f. Moulins, 5000 Indb. S. P. har en
tidligere Klosterkirke, Vinavl,
Brændevinsbrænding. Fremstilling af Olie og Garverier. Handel
med Kvæg.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Priest [sæ-’priæst ell. sæ-’pri], Alexis
de, Grev, fr. Diplomat og Historiker (1805—51),
fødtes i Petrograd som Søn af en fr. Emigrant
og en Fyrstinde Galitzin; hans Farfader havde
1788—90 været Ludvig XVI’s Minister og
1795—1800 Ludvig XVIII’s Raadgiver. Han tilbragte sin
Barndom i Odessa, hvor Faderen var Guvernør,
og fulgte 1822 med ham til Frankrig. 1830 gik
han i diplomatisk Hverv til Parma, blev 1833
Sendemand i Brasilien, 1835 i Portugal og
1838—44 i Kbhvn; 1841 ophøjet til Pair. Han skrev:
Histoire de la royauté, considérée dans ses
origines (2 Bd, 1842), Hist. de la chute des jésuites
au 18. siècle (1844) og Hist. de la conquête de
Naples par Charles d’Anjou (4 Bd, 1847—48) og
blev derfor 1849 Medlem af Académie française.
E. E.
Saint-Privat-la-Montagne
[sæ-pri’va-la-må’tanj], Landsby, liggende paa et højt
Plateau c. 12 km NV. f. Metz. Bekendt p. Gr. a.
den preuss. Gardes blodige Angreb her 18. Aug.
1870 (se Gravelotte). Slaget ved Gravelotte
benævnes ofte Gravelotte-S. P.
(B. P. B.). E. C.
Saint-Quay [sæ-kæ] eller Saint Quay
Portrieux, By i det nordvestlige Frankrig,
Dept Côtes-du-Nord (Bretagne), ved St
Malo-Bugten, NV. f. St Brieuc, 3000 Indb. Badested.
En Del af Indbyggerne driver Torskefiskeri ved
Newfoundland. Østersfangst. Udførsel af Kvæg
til England.
E. St.
Saint-Quentin [sæ-kã’tæ], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, ved højre Bred af
Floden Somme, Ø. f. Amiens, 37345 Indb. (1921).
S. Q. er Udgangspunkt for en Kanal, som
forbinder Somme og Escaut (Schelde). Den er i
overvejende Grad en Fabrikby med
Bomuldsspinderier og Væverier for Bomuld, Uld og
Silke, men har tillige Sukker- og
Maskinfabrikker, Bryggerier og Kniplingsindustri. Byen er
Knudepunkt paa Nordbanen og har navnlig
Handel med Korn, Hør, Bomuld og Garn. Af
fremtrædende Bygninger nævnes en got. Kirke (se
ndf.) fra 13. til 15. Aarh. med en ældre Krypt og
et ligeledes i got. Stil opført Raadhus (fra Beg. af
16. Aarh.) med en smuk Façade. For Maleren
Latour og Historieskriveren Martin saavel som
for Stadens Forsvar i Krigstid (1557 og 1870)
findes Mindesmærker. De gl Fæstningsværker er
nu omdannede til Spadsereveje. Af Institutioner
har Byen en Handelsdomstol, to Lyceer (det ene
for Piger), et Bibliotek, et Museum, et Teater,
Handelskammer, Erhvervskammer,
Agerbrugskammer, en Børs og en Filial af Frankrigs
Bank. — S. Q. er en af Frankrigs ældste Byer;
den benævnes af Romerne Augusta
Veromanduorum og blev senere opnævnt efter den
hellige Quintin, som led Martyrdøden 287, og
hvis jordiske Levninger bragtes til Byen 825.
S. Q. blev Hovedstad i Grevskabet Vermandois,
som 1215 forenedes med Frankrig, men
1425—1477 hørte til Bourgogne. Under Frankrigs Krige
har S. Q. 4 Gange maattet overgive sig til
Fjenden. 1557 blev Byen belejret af sp. Tropper
under Hertugen af Savoie og maatte efter et
energisk Forsvar af Admiral Coligny, og efter at
Undsætningshæren under Montmorency i
Slaget ved S. Q. (10. Aug.) var bleven slaaet af
Grev Egmont, overgive sig til Spanierne, som
dog ved den to Aar senere sluttede Fred
tilbagegav den til Frankrig. 1814 blev Byen besat af
russ. Tropper, og 1871 blev den efter det for de
fr. Tropper uheldige Slag ved S. Q. den 19.
Jan. besat af General Goeben. Under
Verdenskrigen var S. Q. besat af Tyskerne
28. Aug. 1914—1. Oktbr 1918. Den var først Generalkvarter
for 2. tyske Armé, blev 1917 evakueret for sin
civile Befolkning og indgik som Led i
Hindenburg-Linien. Trods gentagne Angreb af de
Allieredes Tropper holdt Tyskerne dog Byen. Den
var Udgangspunkt for den tyske Offensiv Marts
1918. September s. A. angreb
Franskmændene igen (Slaget ved Oise, Sarre og Aisne
25. Septbr—14. Oktbr) med det Resultat, at Byen
blev tilbageerobret 1. Oktbr. Den var da delvis
ødelagt, bl. a. var den ovenn. gotiske Kirke
ødelagt ved Ildebrand, antændt af Tyskerne. —
Arrond. S.-Q. (7 Canton’er) har 142000 Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Rambert [sæ-rã’bæ.r], By i det
østlige Frankrig, Dept Ain, ØNØ. f. Lyon, 5000
Indb. S. R. har Ruiner af Benediktinerkloster og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
