- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
809

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Simon, Claude Henri de Rouvroy de - Saint-Simon, Louis de Rouvroy - Saint-Simonisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortsætte hans Værk (se
Saint-Simonisme). Moralsk forfægter ban en positiv og
utilitaristisk Humanisme, der betoner det jordiskes
Værd uden at fornægte den religiøse Følelses
Ret til at udfolde sig frit; han vil, at de enkelte
Individer skal være gennemsyrede af
Næstekærlighed, og at en for Teologiens Dogmer lutret
Religion, den af ham forkyndte »ny
Kristendom«, skal være den styrende Magt i Samfundet.
Arbejdet er en hellig Pligt for alle, og
Folkeskolens Undervisning bør være anlagt paa at
dygtiggøre for Livets praktiske Gerning. S.’s
Ærgerrighed var at samle al Viden for af dens
Sum at opbygge sit System som Grundlag for et
nyt Samfund. Han blev aldrig færdig, naaede
kun til Udkast, som han med Journalistens
hastende Jag strøede ud i en spredt Produktion,
fuld af geniale Glimt, af frugtbare Kim, der slog
Rod og gav Grøde Aarh. igennem. — Af S.’s
Skrifter findes ingen samlet Udgave. I Mangel
af Originaludgaverne, der for en Del er meget
sjældne, maa man nøjes med Œuvres de S. et
d’Enfantin
, udgivne af sidstnævntes
Testamentfuldbyrdere i 47 Bd (Paris 1865—78); en Del
Arbejder, der ikke findes i denne Udgave,
foreligger i Œuvres choisies de S., udg. af Ch.
Lemonnier i 3 Bd (Bruxelles 1859—61). (Af den rige
Litt. om S. fremhæves: G. Hubbard, S., sa
vie et ses travaux
[Paris 1857]; Booth, S. and
Saint-Simonism
[London 1871]; P. Janet, S.
et le Saint-simonisme
[Paris 1878]; O.
Warschauer
, »S. und der Saint-Simonismus«
[Leipzig 1892]; G. Weill, S. et son œuvre
[Paris 1894]; Quack, De Socialisten [3. Udg., Bd
II, Amsterdam 1900]; G. Adler og G. Mayer
i »Handwb. d. Staatsw.« [3. Udg., Bd VI, Jena
1911] og i »Geschichte d. Sozialismus u.
Kommunismus« [Bd II]; enkelte Sider af S.’s aandelige
Fysiognomi og Virksomhed findes belyste i: P.
Weisengrün
, »Die socialwissenschaftl. Ideen
S.’s« [Basel 1895]; Em. de Witt, S. et le
Système industriel
[Paris 1902]; G. Dumas,
Psychologie de deux messies positivistes: S. et
Auguste Comte [Paris 1905]; H. Michel, L’Idée de
L’État
[Paris 1896]; F. Alengry, Essai
historique et critique sur la Sociologie chez Auguste
Comte
[Paris 1899]; Samme, Condorcet [Paris
1903]).
(K. V. H.). Sv. N.

Saint-Simon [sæ-’si’må], Louis de
Rouvroy
, Hertug af, fr. Memoireforfatter
(1675—1755), var Søn af en Adelsmand, der havde
staaet i stor Yndest hos Ludvig XIII og af
denne var blevet ophøjet til Hertug og Pair af
Frankrig. Det blev en Hovedopgave for S. hele
Livet igennem at værne om sin arvede
Pairs-Værdighed. 1691—1702 var han Officer, tog sin
Afsked som saadan, fordi han mente sig
forbigaaet, søgte derefter kun at vinde Fremgang
som Hofmand, yppede megen Kiv om
Rang-Spørgsmaal, men naaede aldrig at faa nogen
stor politisk Rolle. Han indtraadte 1715 i
Regentskabet, men maatte efter »Regenten«’s Død
1723 helt fortrække fra Hoffet. Berømmelse har
S. vundet ved sine omfangsrige »Memoirer«,
der er en Hovedkilde til Frankrigs Historie for
den Tid — fra 1691 til 1723 —, de omhandler.
»Bl. alle Tiders navnkundige Memoireværker
hører S. til de mest fremragende, og man tør
trygt sige, at intet andet har givet Historikerne
saa meget Stof, og den alm. Læser saa megen
Underholdning«. S. er en skuffet, mod
Enevælden bitter Aristokrat, og hans Domme om
Personer og
Forhold er
ensidige. Men der
er Livets
Fylde over hans
Skildringer, og
paa
ejendommelig og
udmærket Maade
forstaar han
at tegne
Karakterer,
Situationer og
Tilstande. Det er
det Billede, han
giver af
Ludvig XIV og hans
Tidsalder, der
— ved Siden
af Voltaire’s —
maa siges at være gaaet over i den alm.
historiske Opfattelse. Memoirerne udgaves første
Gang 1788, siden i fl. Udgaver, den sidste
fuldstændige og kritiske ved A. de Boislisle (19 Bd,
1879—1906). Et kort Uddrag foreligger i dansk
Oversættelse ved P. Læssøe-Müller (1914).
(Litt.: Sainte-Beuve, Causeries de lundi
[Bd III, XV] og Nouveaux lundis [X];
Biografier af Chéruel [1865], Baschet [1874],
Cannan [Lond. 1885], Crozal [1891] og G.
Boissier
[1892], Indledn. til P.
Læssøe-Müller’s Overs.).
H. J-n.

L. de R. Saint Simon.
L. de R. Saint Simon.


Saint-Simonisme [sæŋ-] kaldes den
socialreformatoriske Skole, der dannedes af
Saint-Simon’s Tilhængere efter hans Død (1825), og
som spillede en fremtrædende Rolle i Frankrig
i Tiden omkr. 1830, indtil den opløstes 1832.
»Skolens« Lære falder ingenlunde sammen med
Saint-Simon’s egen Lære. Denne sidste, der
aldrig af Ophavsmanden selv udformedes til et
ordnet System, var i Kraft af sine geniale
Udsyn og sin Rigdom paa politisk og
videnskabeligt frugtbringende Tanker vel egnet til at
danne Kernen i en ny Opfattelse af Samfundet og
dets Udvikling; men de unge Mænd, der grebne
af Mesterens vindende Personlighed og hans
Ideers Magt tog Arven op efter ham, førte snart
hans Teorier videre, socialt over i Radikalisme,
religiøst ind i Sværmeri og Mysticisme. Augustin
Thierry og Auguste Comte, der begge havde
været Saint-Simon’s Elever og Sekretærer, kan
ikke regnes til den egl. S., da de snart gik
deres egne Veje. Grundlæggende Bet. for denne
fik derimod Prosper Enfantin og Aman Bazard,
der bl. a. støttedes af den senere Statsmand og
Socialøkonom Michel Chevalier. Om disse
samledes efterhaanden en Flok begavede unge
Mænd, bl. a. Pierre Leroux, Henri Fournel,
Brødrene Pereire, Ferdinand de Lesseps,
Hippolyte Carnot, Philippe Buchez, Félicien
David, Armand Carrel, Jean Reynaud, Léon
Halévy, Eugène d’Eichthal, ligesom den hele
Retning kom til at øve en ikke ringe Indflydelse
i vide Kredse. Megen Bet. fik den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:03 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free