Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Simonisme - Saint Thomas (se Sankt Thomas) - Saint Thomas (Industriby i Canada) - Saint Thomas Mount - Saint Thomas the Apostle - Saint-Trond - Saint-Tropez - Saint Ubes - Saint-Vaast-la-Hougue - Saint-Vaast - Saint-Valéry-en-Caux - Saint-Valéry-sur-Somme - Saint-Vallier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forelæsningsrække, Bazard holdt 1828—29, og som senere
udkom, dels i Form af Brochurer, dels samlet
under Titlen Doctrine de Saint-Simon.
Expo-sition (1. année 1828, 2. année 1830). I dette
Værk fik S. sit teoretiske Grundlag. Uden at
fordre den individuelle Ejendomsrets
Ophævelse kræver S. Arverettens Afskaffelse og den hele
Mængde af Produktions- og Konsumtionsmidler
overført til Staten, der saaledes meget snart
vilde komme til at absorbere al økonomisk
Virksomhed. Den Uro i Gemytterne, som
Julirevolutionen 1830 vakte, gav S. Vind i Sejlene. Der
udfoldedes paa den Tid en nidkær Propaganda
gennem Foredrag og Udsendelse af talrige
Brochurer og Flyveblade, der fandt Læsere over
hele Frankrig. Til de vigtigere af dem maa
regnes Lettre au Président de la Chambre des
Députés af Bazard og Enfantin (1830). Le Globe
var »Sektens« Dagblad 1830—32, og i
L’Organisateur havde den 1829—31 et Ugeskrift.
Den indre Krise i S. fremkaldtes ved
Enfantin’s stadig mere utøjlede Fantasteri og
anmassende Optræden. Novbr 1831 tog Bazard,
Retningens Rationalist og en af dens ædleste tog
bedst udrustede Personligheder, aabent
Kampen op mod Le Père Suprème, der imidlertid
havde drevet det til ikke blot at erklære sig for
at være Guds Messias og Nationernes Konge,
men nu ogsaa lod søge over hele Frankrig og
ud over dets Grænser efter en Mère Suprème,
i hvis Person den af ham forkyndte
Seksualisme, »Kødets Emancipation« og skrankeløse »fri
Kærlighed« skulde helliggøres. Der indtraadte
en Spaltning i Brodersamfundet, af hvilket de
mere nøgterne Elementer traadte ud. Med sine
sidste Trofaste — de 40 Apostle — trak
Enfantin sig 1832 tilbage til sin Villa i Forstaden
Ménilmontant, hvor »Familien«, som de kaldte sig,
skullde afvente bedre Tider. De afholdt sig
imidlertid ingenlunde fra offentlige
Demonstrationer, og da disse til Slut forekom alt for
udfordrende, fandt Regeringen Paaskud til — for
øvrigt helt unødigt — at sætte Enfantin og hans
nærmeste Medhjælpere under Tiltale for Brud
paa Sædelighed og Overskridelse af Reglerne
for den offentlige Ordens Opretholdelse. 27. Aug.
1832 fik de en mild Dom. Hermed var S.’s Saga
ude. Men af S.’s sværmeriske Ynglinge
dukkede senere et mærkeligt stort Antal op som
Mænd, der meget vel forstod af tillempe sig for
den praktiske Virkelighed. Som Politikere,
Journalister, Finansmænd og Grundlæggere af store
industrielle og tekn. Foretagender fandt de sig
udmærket til Rette under det 2. Kejserdømme.
(Litt.: Foruden den under Saint-Simon,
H., nævnte: Vinçard ainé, Mémoires
épisodiques d’un vieux chansonnier Saint-Simonien
[Paris 1878]; G. Weill, L’Ecole S.-Simonienne
[Paris 1896]; Seb. Charléty, Histoire du S.
1825—64 (Paris 1896]; H. Fournel,
Bibliographie S.-Simonienne de 1802 au 31. Décembre
1832 [Paris 1833]).
(K. V. H.). Sv. N.
Saint Thomas [sənt-’tåməs], se Sankt
Thomas.
Saint Thomas [sənt-’tåməs],
Jernbaneknudepunkt og Industriby i Dominion of Canada,
Provins Ontario, ligger 182 km SV. f. Toronto ved
Kettle Creek, der falder i Lake Erie. (1920)
16026 Indb. S. T. har et kendt Kvindecollege.
G. Ht.
Saint Thomas Mount [sənt-’tåməs-’mau^nt],
Forstad til Madras, med stærk Garnison og en
gl portugisisk Kirke, bygget over et her fundet
Kors med gammelpersisk Indskrift, der antages
at stamme fra Apostlen Thomas.
M. V.
Saint Thomas the Apostle
[sənt-’tåməs-ði-ə’pås£], Forstad SV. f. Byen Exeter i
Sydengland, 55 km NØ. f. Plymouth, har (1921) 26479
Indb.
G. G.
Saint-Trond [sæ-’trå] (St. Truiden), By
i den belg. Prov. Limburg, 32 km NV. f. Liège,
Jernbaneknudepunkt og Fabriksby (Støbegods af
Jern og Kohber, Lærred, Læder, Spiritus) og
har (1920) 15355 Indb. S.-T. har fl. gl. Kirker,
bl. a. Nôtre Dame (15. Aarh.), et Raadhus (17.
Aarh.), et Vagttaarn (Beffroi), fra 1606, et
Bibliotek og et Seminarium, der ligger paa et
nedlagt Klosters Plads.
G. G.
Saint-Tropez [sæ-trå’pæ.s], By i det
sydøstligste Frankrig, Dept Var, ved en Bugt fra
Middelhavet, SV. f. Cannes, 3700 Indb. S. T.
har en udmærket Havn. Byen er Sædet for en
Handelsdomstol, har et Fyrtaarn, godt besøgte
Søbade, Skibsbyggeri og Fiskeri, Fabrikation af
Korkpropper, Brændevin og undersøiske Kabler.
(M. Kr.). E. St.
Saint Ubes [sənt-’ju.bz], se Setubal.
Saint-Vaast-la-Hougue [sæ-’va.st-la-ug],
By i det nordvestlige Frankrig, Dept Manche,
ligger malerisk paa Østsiden af Halvøen
Cotentin, ved Kanalen, ØSØ. f. Cherbourg, 2600 Indb.
S. V. har en god Havn, Søbade, Skibsbyggeri,
Fiskeri og Østersfangst, Udførsel af Smør, Ost
og Æg. 2 km Ø. f. Byen findes paa den lille Ø
Tatihou et Fort og en zool. Station. S. f.
Byer ligger den sandede Halvø La Hougue.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Vaast [sæ-’va.st], Landsby i den belg.
Prov. Hainaut, 17 km fra Mons. Kulminer.
(1920) 1963 Indb.
G. G.
Saint-Valéry-en-Caux [sæ-vale’ri-ã-’ko],
By i det nordvestlige Frankrig, Dept
Seine-Inférieure, ligger ved Kanalen, NØ. f. Fécamp,
3500 Indb. S. V. har en gotisk Kirke, en
Handelsret, en mindre Havn, Fiskeri, Østersfangst
og Fremstilling af henkogt Fisk. 8 km mod Ø.
ligger Badestedet Veules.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Valéry-sur-Somme
[sæ-vale’ri-syr-’såm], By i det nordøstlige Frankrig, Dept
Somme, NV. f. Abbeville, 3600 Indb. S. V.
ligger paa Sydsiden af Somme-Flodens
tragtformede Munding, hvorover der er en 1,4 km
lang Jernbaneviadukt. Byen bestaar af to
Kvarterer: et ældre, højtliggende med snævre Gader
og en gotisk Kirke (15. Aarh.), og en nyere,
lavereliggende med en Havn, hvor Sandet
stadig ophober sig, Kasino, Søbade, Skibsbyggeri,
Handelsret. Her udskibede Vilhelm Erobrer sig
30. Septbr 1066 for at erobre England.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Vallier [sæ-va’lie]. By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Drôme, ved Galaures
Udmunding i venstre Rhône-Bred, N. f. Valence, 4400
Indb. S. V. er Station paa Lyon-Banen, har et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
