Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint-Vallier - Saint-Vallier, Charles - Saint-Victor, Paul de - Saint Vincent - Saint Vincent - Saint Vincent Gulf - Saint-Yrieix - Saint-Yves - Saipan - Saïs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slot i gotisk Stil (Chabrillan). Fabrikation af
Porcelæn og Fajance, Silkespinderier og
Silkevæverier og Handel med Landbrugsprodukter.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Vallier [sæ-va’lie], Charles, Greve,
fr. Diplomat (1833—86), indtraadte allerede 1852
i den diplomatiske Tjeneste, var 1860—63
Legationssekretær i Konstantinopel under Moustir og
blev 1866 dennes Kabinetschef, da han blev
Udenrigsminister. Jan. 1869 blev han
Sendemand i Stuttgart (advarede forgæves sin
Regering mod at stole paa Hjælp fra Sydtyskland i
Tilfælde af en Krig med Preussen) og var
1871—73 Generalkommissær ved de tyske Tropper,
der forblev i Frankrig, samt førte de
Underhandlinger, der gik forud for deres Bortgang.
1876 blev han Senator (genvalgt 1885) og
sluttede sig til de maadeholdne Republikanere. Han
blev Jan. 1878 Sendemand i Berlin og deltog s.
A. i Kongressen der, men trak sig tilbage i
Novbr 1881, da Gambetta blev Førsteminister.
E. E.
Saint-Victor [sæ-vi’ktår], Paul de, Greve,
fr. Forf., f. i Paris 11. Juli 1827, d. smst. 9.
Juli 1881. Han var opdraget i Rom og saa i sin
Ungdom meget af Europas bedste Kunst i dens
Hjemlande. 1848 var han Lamartine’s Sekretær,
og i Kejserdømmets senere Aar udnævntes han
til Inspecteur général des beaux-arts. Som
parisisk Kunst- og Teaterkritiker virkede han
allerede tidlig, 1855—66 ved Presse som Th.
Gautier’s Efterfølger, 1866—69 ved E. de Girardin’s
Liberté, fra 1869 ved Moniteur universel. S. var
en af sin Tids bedste Kritikere, udmærket ved
Aand og Varme; hans Sprog er farverigt og
kraftfuldt. Selv samlede han en Del af sine
Bladartikler til Bøger; nemlig Hommes et Dieux
(1868; paa Dansk ved Rud. Schmidt, 1878),
Barbares et bandits, ou la Prusse et la Commune
(1871) og Les deux masques (Skuespilkunstens
Historie, ufuldendt, 1880). Efter hans Død er
fl. lgn. Samlinger udkomne, hvori man har
grupperet Artikler af ham om V. Hugo, om
Augier og Dumas fils m. m. Som officiel
Kunstforsker har han forfattet Histoire et description
de l’église Saint-Thomas d’Aquin et de l’église
Saint Germain-des-Prés (2 Bd, 1884), Del af
Inventaire général des richesses d’art de la
France.
E. G.
Saint Vincent [sənt-’vinsənt], britisk Ø i
Vestindien, ligger mellem Grenada og Santa
Lucia, 381 km2 med (1921) 44925 Indb.,
hvoriblandt c. 3000 Hvide, 2000 Indere og 200
Kariber, Resten Negere. Øen er vulkansk.
Gennem dens sydlige Del strækker sig en
Bjergryg, der i Morne à Garou naar 1580 m og ved
en Lavning skilles fra Vulkanen Soufrière paa
Øens Nordspids. Øen er fattig paa Skov, hvilket
især skyldes de hyppige Orkaner, der
hjemsøger den. De lavere Egne er dyrkede og
frembringer Bomuld af fortrinlig Kvalitet, Sukker,
Kakao, Kaffe, Arrowroot o. s. v. Udførslen
havde 1921 en Værdi af 70532 £. Hovedstad er
Kingston. S. V. opdagedes 1498 af Columbus og
kom 1672 under britisk Herredømme. 1902 led
Øen meget ved et Udbrud fra Soufrière.
M. V.
Saint Vincent [sənt-’vinsənt], se Jervis.
Saint Vincent Gulf [sənt-’vinsənt],
Indskæring paa Kysten af Sydaustralien, adskilt fra
Spencer Gulf ved Yorkes Peninsula. Uden for
S. V. G. ligger Kangaroo Island, som deler
Indløbet i Investigator Street mod NV. og
Backstairs Passage mod Ø. Ved Østkysten af S. V. G.
ligger Port Adelaide, Havnestaden til
Sydaustraliens Hovedstad.
M. V.
Saint-Yrieix [sæt-e’riæks], By i det indre
Frankrig, Dept Haute-Vienne, ved Loue, S. f.
Limoges, 8200 Indb. Byen har en Kirke fra
11.—12. Aarh. (gotisk Stil), et Collège,
Kaolingruber, Fabrikation af Porcelæn og Uldvarer.
Arrondissementet S.-Y. (4 Canton’er) har 50000
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Saint-Yves [sæ’t-i.v], se Setubal.
Saipan, Ø af Marianernes sydlige Gruppe,
185 km2, overvejende græsbevokset Bakkeland,
hvis Højde ikke overstiger 150 m, men ved Øens
nordlige Ende rager den 410 m høje, paa
Toppen flade, Vulkankegle Tapatshao i Vejret.
M. V.
Saïs, Grækernes Navn paa en
gammelægyptisk By, der indtil den sidste indfødte ægyptiske
Konges Fald henimod. Midten af 4. Aarh. f. Kr.
var Ægyptens Hovedstad, ligesom den i
kunstnerisk og industriel Henseende var en af
Landets vigtigste Byer. Byens ægyptiske Navn var
Saï, der ofte nævnes i de ægyptiske Indskrifter,
da Stedets fornemste Guddom, Gudinden Neith,
fra ældgammel Tid nød stor Anseelse i hele
Landet. Neith var en med Isis nær beslægtet
Gudinde, ved Siden af hvem man tillige
dyrkede Osiris, der her antoges for Neith’s Gemal.
Stifteren af det 24. Dynasti Bokkoris synes at
have kaaret S. til sit Kongesæde, men han
regerede kun kort. Under det 26. Dynasti var S.
derimod i over 140 Aar Kongesæde og
forskønnedes meget af Kongerne af dette Kongehus,
særlig af Stifteren Psametik og af Amasis. Men
i vore Dage er der kun uformelige Grusdynger
tilbage. Stedet har dog bevaret det gl. Navn,
idet det hedder Sâ med Tilnavnet el-Hagar.
Det ligger henved 20 km N. eller NNV. for
Kafr-ez-zajat, Ø. for Nilens vestlige Hovedarm,
Rosette-Armen. Da Gravene i S. fra den
oldægyptiske Tid laa nær Jordens Overflade og
derfor var let tilgængelige, er de Billedværker,
hvormed de i Oldtiden var prydede, tidlig
blevne slemt mishandlede, saaledes at det kun er
yderst sjældent, at et Skulptur arbejde fra S.
har undgaaet Ødelæggelse. Da Europæere i Beg.
af 19. Aarh. gav sig til at samle ægypt.
Oldsager, var S. et af de første Steder, der
gennemsøgtes, og der fremdroges her snart mange
mindre Mindesmærker, Statuer o. l., hvilke
efterhaanden har fundet Vej til europæiske
Samlinger. Kun faa Stykker er nogenlunde helt
bevarede. De fleste stammer fra Grave. Et af
de Museer, der indeholder de fleste Sager fra
S., er Pavens Mus. i Vatikanet. — Systematiske
Udgravninger, der er foretagne i nyere Tid
(mest ledede af Daressy), har kun givet
forholdsvis ringere Udbytte. Men der er dog i
Ruinerne af S. fundet en stor Samling
Statuetter, mest af Bronze, fremstillende ægyptiske
Guder, hellige Dyr, foruden Amuletter m. m. De
tilhørte den senere saitiske Tid og var ødelagte
ved Ild, rimeligvis under Kampe i den sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
