Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saker - Saki - Šakiai - Sakka - Sakkara - Sakkara-Tavlen - Sakmara - Sakning - sakral - Sakralhvirvel - Sakralret - Sakrament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stamme, beslægtet med Iranerne. Perserne i
Achæmenidetiden havde oftere Kampe at bestaa med
dem. Da de i 2. Aarh. f. Kr. af det fra Tibet
kommende, for de fremtrængende Hunner
flygtende Folk Yue-tschi blev fordrevne fra deres
Hjemland, vandrede de mod Syd. En Del af
dem dannede det indoskytiske Rige i det
nordvestlige Indien, medens en anden Del brød ind
i Østiran og besatte store Dele af det nuv.
Afghanistan. Landet om Hilmend-Floden har efter
dem faaet Navnet Sakastan (Sacastene), nu
Sistan. Afghanerne er vistnok Efterkommere af
disse indvandrede S., og det afghanske Sprog,
Pashto, en Fortsættelse af S.’s Sprog (af nogle
kaldet »Nordarisk« ell. »Khotansk«), som man
har lært at kende gennem Manuskriptfund i kin.
Turkeistan.
A. C.
Saki, d. s. s. Sakka-Kaffe (se Kaffe).
Šakiai, Schaki, Kreds og By i det
vestlige Litauen med (1923) henh. 66522 og 2037
Indb.
N. H. J.
Sakka (Sanskrit Çakra), i Buddhismen den
alm. Betegnelse for Guden Indra.
D. A.
Sakkara (Saqqara) (arab., Høgerede),
ægyptisk Landsby med c. 4000 Indb., omtr. 5 km
V. f. Nilen ved Ørkenens Rand, og 20 km S. f.
Kairo. Omegnen omkr. S. var det nærmeste
ved Ægyptens gl. Hovedstad Memfis liggende
Sted, der egnede sig til Anlæg af Grave, som
udhuggedes i Klippegrunden, hvorfor man
netop her finder en Mængde Grave fra meget
forsk. Tid. Der er saaledes fundet Rester fra
den thinitiske Tid, d. e. fra de første 3
Dynastier; men de mærkeligste Rester ved S.
tilhører den »Memfitiske Tid« ell. det »Gamle Rige«;
dog er der ogsaa fundet ikke faa Grave fra flg.
Tider, bl. a. fra saïtisk Tid. Man ser ved S.
den saakaldte Trinpyramide, der vistnok
stammer fra det 3. Dynasti, og fl. Pyramider fra
5. og 6. Dynasti (se Pyramide). Disse
sidste, alle Kongegrave, blev aabnede i Mariette’s
sidste Dage 1881. Man fandt i dem interessante
hieroglyfiske Indskrifter, alle af rituelt
Indhold; egl. historiske Indskrifter findes slet ikke
hverken i disse Pyramider ell. i andre.
Indskrifterne i disse er alle udgivne og tolkede af
Maspero (i det af ham udgivne Tidsskrift
Recueil de travaux [1882—94]; samlet Udgave:
Inscriptions des Pyramides de Saqqarah [1894]).
I Nærheden findes mange storartede
Gravbygninger, opførte af Stormænd fra »det gamle
Rige« ell. den memfitiske Tid. Man ser paa
Væggene i disse mange fortræffelig udførte
Billeder af Livet i det gl. Ægypten i denne fjerne
Tid. Prøver er at se i mange europæiske
Museer, bl. a. i Ny Carlsbergs gl. Glyptotek. En
af de største og mærkeligste Grave var opført
for en Stormand ved Navn Ti; dens Opdagelse
skyldes Mariette. Den holdes aaben for
Besøgende, medens andre atter er dækkede af
Ørkensandet. En meget stor interessant
Gravbygning fra samme Tid opdagedes og udgravedes
af J. de Morgan 1893; den har over 30 Sale,
hvoraf de flestes Vægge er prydede med
Basreliefs, forestillende Scener af Datidens Liv.
Den tilhørte en Stormand ved Navn Merra
ell. Merri. 1899 begyndte Loret en ny
Udgravning ved S., der førte til Opdagelsen af en
hel Gravgade med store Gravminder, alle
Mastaba’er, fra det gl. Riges Dage paa begge
Sider. De to følgende thebanske Tidsrum, det
mellemste og det ny Rige, har forholdsvis
efterladt sig føerre Mindesmærker i S. Dog er der i
en Grav fra 19. Dynasti af Mariette opdaget et
meget vigtigt Aktstykke, Sakkara-Tavlen (s. d.).
Talrige højst vigtige Mindesmærker fra det ny
Rige og fra de flg. Tidsrum opdagedes 1851 af
Mariette ved S. i Apis-Gravenes Katakomber,
hvis i lange Tider ukendte Indgang hans
Skarpsindighed og Energi genfandt og aabnede for
Videnskaben (se Serapeion). Ved S. er
der ogsaa fundet interessante Grave fra den
saitiske Tid, særlig ved de af Maspero ledede
Udgravninger. I en af disse Grave fandtes en
Mængde Guldsager, der ses i det ny Museum i
Kairo. Her er der ogsaa udstillet mange
interessante Sager, fundne i S. i Grave fra
Ptolemæer- og Romertiden.
V. S.
Sakkara-Tavlen kaldes en af Mariette i en
Grav ved Sakkara fundet hieroglyfisk Indskrift,
paa hvilken de vigtigste af de Konger, der
havde siddet paa Ægyptens Trone, er
opregnede, i det væsentlige ordnede efter deres
Rækkefølge. Den opdagedes af Mariette 1860 og
er forfattet under Ramses II, vist efter
Aktstykker og Indskrifter, som var at se i Memfis
paa denne Konges Tid. Den er tillige med to
lgn., der er fundne i Abydos, og en Tavle fra
Karnak (nu i Nationalbiblioteket i Paris),
Aktstykker af største Bet. for Studiet af Ægyptens
Oldhistorie, idet man ved Hjælp af dem kan
ordne de fleste Konger, der har efterladt sig
Indskrifter, i deres Rækkefølge. (Litt.:
Mariette, La table de Saqqarah i Revue
Archéologique, Nouvelle Série X [Paris 1864]).
V. S.
Sakmara, Kamysch-Sakmara. Flod i
det østlige Rusland, dannende paa et Par
mindre Strækninger Grænsen mellem Baschkir- og
Turkestan Republikkerne, udspringer paa den
vestlige Skraaning af Ural-Bjergene og
udmunder efter et 694 km langt Løb i Ural-Floden
umiddelbart neden for Byen Orenburg. S.
benyttes ved Foraarshøjvande til
Tømmerflødning.
(H. P. S.). N. H. J.
Sakning (Søv.) er Betegnelse for et Skibs
Fart agter over; lægge Roret for S., at dreje
Roret saaledes, at Trykket paa dets Bagside
virker til Drejning af Skibet i den ønskede
Retning.
C. B-h.
sakral (lat. af sacer, hellig) bruges i forsk.
Ordforbindelser til at betegne Religionen, det
hellige, f. Eks. Sakraloldsager.
Sakralhvirvel, d. s. s. Krydshvirvel, se
Hvirvelsøjle.
Sakralret, se jus sacrum.
Sakrament (lat.) er en ældgammel kirkelig
Betegnelse, hvis nærmere Bet. dog har været
ret forsk. I den gamle Kirke, hvor man gengav
det gr. Ord μυστήριον (Hemmelighed) ved
S., betød dette alt, hvad der var
hemmelighedsfuldt, enten i Lære ell. Kultus. Da Begrebet om
det hemmelighedsfulde er meget ubestemt, saa
kunde de mest forsk. Ting og Handlinger blive
kaldt for S., naar de blot stod i en nær
Forbindelse med den kristne Religion. Særlig hvad
der havde en symbolsk Karakter, kom ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
