Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saksklup - Saksnæb - Saktal ell. Baugatal - Sakti - Sakuntala - Sakurashima - Sakya-muni - Sal - Sala - Sala, George Augustus Henry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
parallelle ved Hjælp af 2 Krydsstænger, som er
drejelige, dels om deres Forbindelse med
Linealernes inderste Ende, dels om deres eget
Skæringspunkt, og som med den yderste Ende er
fæstede i Hylstre, der glider paa Linealerne.
Umiddelbart foran Haandtagene paa de to
Linealer sidder der en 3. og inddelt Lineal
vinkelret paa de to andre; denne Maalestok er fæstet
paa den ene Lineal og glider i en Rille paa
den anden.
C. V. P.
Saksnæb (Rhýncops), se Terner.
Saktal ell. Baugatal, d. e. »Bøde« — ell.
»Ringeberegning«, kaldtes i oldn. Retssprog de
i større ell. mindre Detail udførte Skemaer for
Drabsbøders Fordeling paa Medlemmerne af
saavel den oppebærende som den udredende
Æt. Opr. var Udredelse og Modtagelse af
»Mandebøder« (oldn. baugar, d. e. »Ringe«, fordi
de erlagdes med et Antal Betalingsringe af
Sølv ell. Guld) indskrænkede til en forholdsvis
liden Kreds af Drabsmandens og den dræbtes
nærmeste Slægtninge paa Mandssiden og af
Mandkøn (baugamenn, bauggildismenn), og
hverken i Sverige og Danmark ell. paa Island
(jfr dog ndf.) synes denne Kreds i Tidens Løb
at være bleven Genstand for synderlig
Udvidelse. I Norge tog Udviklingen derimod en
anden Retning. Først indlemmedes her ogsaa
de nærmeste Slægtninge paa Spindesiden
(nefgildismenn) i de berettigedes Tal, og der
fastsattes Tillægsbøder til Fordel for Kvinderne.
Men dernæst gjorde efterhaanden tillige de
fjernere Slægtninge af den dræbte Krav paa
Andele i Bøderne, hvilket førte til Anvendelse
af ny Benævnelser og forsk. indviklede Regler
og Bibestemmelser. I Gulatingsloven, hvor
denne Udvikling bedst kan følges, naaede man,
som det synes, i første Halvdel af 12. Aarh.,
til sidst lige derhen, at beslægtede i 15.
kanoniske Led erklæredes berettigede til Andel i
Drabsbøderne. I Henseende til Udredelsen var
Hovedreglen den, at de med Drabsmanden
beslægtede skulde betale til vedk. lige nære
Slægtninge af den dræbte. Saaledes kom ogsaa
Forpligtelsen til at naa helt til 15. Grad.
Systemet fuldstændiggjordes ved Suppleringsbøder
af forsk. Art. Endelig kom hertil
Hovedhensynet til den dræbtes og Drabsmandens Stand,
der forlangte en efter Omstændighederne
afpasset og i det virkelige Liv meget ulige
Ansættelse af Bødernes Størrelse. Overhovedet
blev den praktiske Benyttelse af dette højst
uoverskuelige System stedse vanskeligere og
fremkaldte en Reaktion. Den ansete Lagmand
Bjarne Mardssøn udarbejdede i Beg. af 13.
Aarh. et forenklet S. i 6 Alternativer, efter som
den samlede Udredelse bestemtes at skulle
udgøre 1—6 Mark i Guld (1 Mark = i
Nutidsvægt 215,8 g, altsaa omtr. 535 Kr i Nutidspenge,
men selvfølgelig med en mangedobbelt
Betalingsevne). Dette yngste S. er vedføjet
Gulatingsloven som Anhang og ligger desuden til
Grund for en i Frostatingsloven optagen
Sammenarbejdeise af Bjarne’s S. med det ældre
nordenfjeldske, der saavel i Terminologi som
andre Enkeltheder delvis afveg fra det
vestenfjeldske. Derimod er selve dette ældre
Frostatings-S. kun bevaret os i et kummerligt, men
dog ret oplysende Brudstykke, der tilmed er
fuldt af Huller, hvilke imidlertid Prof. K. v.
Amira i München mesterlig har udfyldt. En
endnu ældre Version af det gl thrønderske S.
er engang i anden Halvdel af 12. Aarh. af en
Islænder bleven lagt til Grund ved
Udarbejdelsen af det interessante »Baugatal«, som findes
optaget i det ene Hovedhaandskrift af den
islandske Graagaas, »Konungsbók«, og som udgør
et i det store taget vellykket Forsøg paa at
forbinde de for mere moderne ansete norske
Principper for Bodefordelingen med den paa Island
selv nedarvede enklere Ordning og Terminologi,
hvilken vi for øvrigt kun kender, dels fra selve
dette yngre Arbejde, dels fra Hentydninger i
mere ell. mindre udførlige Udtryk i de
islandske Sagaer. — Hvorvidt Baugetallet, enten i sin
ældre ell. yngre Skikkelse, paa Island har haft
formel Gyldighed som Lov, kan maaske være
Genstand for Tvist. Derimod bør der ikke
herske Tvivl om, at de norske S. kun er at opfatte
som autoritative Anvisninger for en rimelig
Fordeling af Mandebøderne, hvilke i det
enkelte praktisk foreliggende Tilfælde saa meget
mere kunde fraviges, som det retslig set stod
den dræbtes Æt frit for overhovedet at nægte
Indgaaelsen af ethvert Forlig. —- S.’s
Anvendelse bortfaldt saavel i Norge som paa Island
ved de Lovreformer, som fra 1260 indledede
Udfærdigelsen af Magnus Lagabøter’s Lovbøger.
For Retshistorien er deres Studium imidlertid
af stor Interesse ved det Indblik, de giver i
Konstruktionen af de gl. Ætte- og
Samfundsforhold.
(E. H.).
Sakti, se Çakta.
Sakuntala, d. s. s. Çakuntala.
Sakurashima [’∫i-], Ø i Kagoshima Bugten
paa Kiushiu, Japan, berømt for sin Avl af
Æbler. Paa Øen findes fl. Vulkaner, hvoraf en
havde et stærkt Udbrud 1914.
M. V.
Sakya-muni, Navn paa Gotama Buddha som
Vismanden af Sakiya-(Çakya-)Slægten, se
Buddha, S. 199.
Sal, lat. Navn for Salt. I mange Tilfælde
benyttes endnu det lat. Navn for forsk. Salte,
f. Eks. Sal acetosellæ, Syresalt, Sal alcali
minerale, Natriumkarbonat, Sal alcali vegetabile,
Kaliumkarbonat, Sal cornu cervi,
Ammoniumkarbonat, Sal microcosmicum,
Natrium-Ammoniumfosfat, Sal armeniæ, Salmiak o. s. v.
(O. C.). S. P.
Sala, Sølvgruber, ligger 3 km fra Byen
Sala i Sverige og er dreven paa en stejlt
staaende Malmstok, fortrinsvis indeholdende
sølvholdig Blyglans, og liggende i kornet Kalk,
omgivet af Egnens krystallinske Skifere. Det
største Dyb er 320 m, og Mægtigheden har været
op til 40 m. Blyglansens Sølvgehalt veksler fra
0,25—1,5 %. S. blev optaget omkr. 1500 og har
siden den Tid givet 1/2 Mill. kg Sølv, og gav
især indtil 1550 et meget rigt Udbytte.
(A. G.). M. H.
Sala [’seilə], George Augustus
Henry, eng. Forf. (1828—95). Han debuterede 1859
i Dickens’ Household Words med forsk.
Londoner-Skitser. Som Korrespondent for Daily
Telegraph var han 1863 i Amerika, derpaa i
Algier, Marokko, paa Krigsskuepladsen i
Frankrig, i Italien, Spanien, Rusland og endnu fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
