Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saldanha Oliveira, João Carlos - saldere - Saldern, Caspar von - Saldo - Saldokvittering - Saldoni, Baltasar - Sale (By i England) - Sale (By i Australien) - Saleh - Saleilles, Sébastien Félix Raymond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han fl. Gange som Fører for Oppositionen i
Pairskamret, var 1863—69 med nogen
Afbrydelse Sendemand i Rom og gjorde Maj 1870
Forsøg paa at gentage sin Optræden fra 1851,
idet han med nogle Soldater trængte ind i
Slottet og tvang Kongen til at udnævne ham til
Førsteminister. Hans Styrelse varede dog kun
3 Maaneder, og Febr n. A. drog han som
Sendemand til London. (Litt.: Carnota, Memoirs
of the Duke of S. [2 Bd, London 1879]).
E. E.
saldere, betale, afgøre Restmellemværende.
I Bogholderi menes med s., at Debet- og
Kreditsidernes Poster, sammenlagte, gaar lige op mod
hinanden; Kontoen, resp. Mellemværendet er
udlignet.
Ch. V. N.
Saldern [’zaldərn], Caspar von,
holsten-gottorpsk og russ. Statsmand, f. 11. Juli 1710,
d. 31. Oktbr 1786, tilhørte en holstensk
Embedsmandsfamilie og blev, efter at have uddannet
sine ypperlige Evner ved Universiteterne i Kiel
og Göttingen, Amtsforvalter i Neumünster, men
afskedigedes 1748. 1752 købte han Godset
Schierensee, hvor han opholdt sig til 1761, da
han rejste til Petrograd, hvor han vandt
Tronfølgerens, den holsten-gottorpske Hertug Carl
Peter Ulrik’s Gunst. Efter dennes Tronbestigelse
blev han udnævnt til Konferensraad og fik
megen Indflydelse paa Chefen for det gottorpske
Kancelli i Petrograd. Men samtidig traadte han
mod Løfte om rigelig Betaling i Forbindelse
med den danske Regering, der søgte hans Hjælp
til Afværgelse af den Krig, Tsar Peter III
truede Danmark med. Han indlod sig saaledes i
et farligt Dobbeltspil, drevet dertil saavel af
Pengegridskhed som af Ønsket om en Udsoning
mellem Danmark og Tsaren til Bedste for
Holsten. Efter Tsarens Mord i Juli s. A. bevarede
han sin Indflydelse hos Katharina II og blev af
hende anvendt som holstensk Afsending i Kbhvn
under de snart efter optagne Forhandlinger
om en Mageskiftetraktat mellem Danmark og
Huset Gottorp, hvorved Holsten helt kom til
Danmark. S. lod sig rigelig betale for sin
Tjenstvillighed, idet han, naar alt regnes med,
har kostet den danske Statskasse mindst ½
Mill. Kr, hvorhos han 1773—86 oppebar en
aarlig Pension af c. 42000 Kr. Desuden fik han
Grevetitel, som han dog ikke selv, men først
hans Søn førte, og Elefantordenen. Værre end
hans skamløse Pengebegærlighed var det
brutale Overmod, hvormed han under sit Ophold
i Kbhvn 1767—68 deltog i de politiske Kampe,
der paa den Tid fandt Sted mellem de ledende
Mænd; med Trussel om Kejserindens Uvillie fik
han saaledes fjernet alle, som han mente var
imod Bernstorff’s og hans Politik. Men Maalet,
Mageskiftetraktaten, naaedes (22. Apr. 1767).
1771—72 var han Ruslands Gesandt i Warszawa,
hvor ham umiddelbart før Polens første
Deling viste Ruslands Overmagt ved Anvendelse
af en Haardhed og Grusomhed, som har
skaffet ham en sørgelig Berømmelse i Polens
Historie. Efter Mageskiftetraktatens endelige
Ratifikation (30. Apr. 1773) vendte han tilbage til
Kiel, hvor han, opbrusende som sædvanlig, men
i øvrigt med Indsigt og Dygtighed ledede
Overdragelsen af det gottorpske Holsten til
Danmark. Men hermed var hans Rolle udspillet,
idet han 1774 faldt i Unaade hos Katharina p.
Gr. a. grove Bedragerier, hvortil hans
Havesyge havde forledt ham. Han slap dog med
Paalæg om for bestandig at forblive i Holsten,
hvor han 12 Aar senere døde paa Schierensee.
(Litt.: H. Schmidt genannt von
Lübeck, »Der Geheimrath C. v. S.« [»Neues
staatsbürgerliches Magazin«, VII, Kiel 1838]; E.
Holm, »C. v. S. og den dansk-norske
Regering« [»Hist. Tidsskr.«, IV, 3, Kbhvn 1873]; A.
Wetzel, »Zur Lebensgeschichte C. v. S.«
[»Zeitschr. der Gesellschaft für
Schleswig-Holstein-Lauenburgische Gesch.«, XXIII, Kiel 1893];
E. Holm, »Danmark-Norges Historie under
Christian VII« [Kbhvn 1902 ff.]; Aage Friis,
»Bernstorff og Moltke under Krisen 1762«
[»Hist. Tidsskr.«, IX, 1, Kbhvn 1918—20]).
C. A. T.
Saldo (ital.), Differencen mellem de
sammenlagte Beløb af en Kontos Debet- og Kreditside,
se i øvrigt saldere.
Ch. V. N.
Saldokvittering, se Generalkvittering.
Saldoni [sal’dåni], Baltasar, sp.
Komponist og Musikforfatter (1807—90), var opr.
Organist i Barcelona, gik derfra til Madrid,
blev Sanglærer ved Konservatoriet og 1840 —
efter nogen Tids Studier i Paris — første Prof.
i Sang. — S., der var en meget anset
Sangpædagog, skrev en stor Sangskole og en
Dicionario biografico om sp. Musikere. Han
komponerede Operaer og Zarzuelos (nationale
Sangspil), en Symfoni A mi patria, Kirkemusik, Kor
og Sange og udgav en Samling Vokaliser.
W. B.
Sale [sei£], By i det nordvestlige England,
Cheshire, ved Mersey, Forstad og Villaby 7 km
SV. f. Manchester, har bot. Haver og Dyrkning
af Grønsager. (1921) 16329 Indb.
G. G.
Sale [sei£], By i Australien, Stat Victoria,
ligger 182 km ØSØ. f. Melbourne ved Thompson
River. 5000 Indb. S. er Centrum for et stort
Landbrugsdistrikt.
M. V.
Saleh, Salé, By paa Vestkysten af Marokko
ved Mundingen af Bou-regreg, danner sammen
med den lige overfor liggende Rabat en
vigtig Handelsplads. (1921) 24200 Indb. S. har
været anset som en »hellig By«, hvori for indtil
kort Tid siden ingen Jøde ell. Kristen maatte
komme.
C. A.
Saleilles [salæ.j], Sébastien Félix
Raymond, fr. Retslærd, f. i Beaume 14. Jan.
1855, d. 3. Marts 1912, blev efter at have
studeret Retsvidenskab i Paris Docent i Grenoble
1884, i Dijon 1885, Prof. smst. 1892, knyttedes
1895 til Univ. i Paris, hvor han har beklædt
Lærestole i Strafferet, Civilret og smlgn.
Retsvidenskab. Samtidig har S. ved en rig og vidt
omspændende Forfattervirksomhed vundet Navn
som en af Frankrig’s betydeligste Retslærere,
han hører til den nyere Retning i fr. Retsvidenskab,
der ikke er eksklusivt »fransk«, men som
er vel bevandret i og har søgt Impulser i
ikke-fransk, specielt tysk Videnskab; hans
Indflydelse i fransk Jurisprudens er overordentlig. Af
S.’s mere hist. Arbejder skal fremhæves: De
l’établissement des Burgundes sur les domaines
des Gallo Romains (1891), Études sur
l’histoire des sociétés en commandite (1895 og 1897),
Les piae causae dans le droit de Justinien (1907)
o. a., af hans strafferetlige L’individualisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
