Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saliske Lov - Salis-Seewis, Johann Gaudenz - Salit - Saliva - Salivahana - Salivation - Salix - Sallanches - Sallet, Alfred von - Sallet, Friedrich von - Sallinen, T. K. - Salling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilfalder mandlige Arvinger. I 14. Aarh., længe efter
at s. L. havde ophørt at have Gyldighed, fandt
man paa at begrunde den forinden i Praksis
fastslaaede Eneret for Mænd til Tronfølgen i
Frankrig paa den nævnte privatretlige Regel i s.
L., og da Filip V af Spanien 1714 indførte
Kronens Arveret i Mandsstammen, betegnedes
denne Arvegangsmaade uden videre som »den
saliske Lov«. Af Udgaver kan nævnes:
Pardessus, Loi salique (Paris 1843); Behrend og
Boretius, »Lex salica nebst den
Capitularien« (Berlin 1874; 2. Aufl. ved R. Behrend
1897); Hessels, Lex salica, the ten texts with
the glosses and the lex emendata (London
1880); H. Geffcken, Lex salica (med
Kommentar) (Leipzig 1898).
(Ludv. H.) P. J. J.
Salis-Seewis [’za.les-’ze.ves], Johann
Gaudenz, Friherre, tysk Digter, f. paa
Slottet Bodmar ved Malans i Schweiz 26. Decbr
1762, d. smst. 29. Jan. 1834. Han blev Officer i
den fr. Schweizergarde og protegeredes af
Marie Antoinette. Under Revolutionens Storme
vendte han hjem, besøgte Goethe, Schiller og
Herder, sluttede Venskab med Matthisson og
bosatte sig 1793 i Chur, hvor han virkede for
Graubündens Tilslutning til Schweiz. De østerr.
Troppers Indmarch fordrev ham og hans
Familie til Zürich. Han blev Oberst i Helvetiens
Hær og ledede Graubündens Militærvæsen. Som
Digter er han paavirket af sin Ven Matthisson,
men han overgaar denne i sin elegiske
Naturdigtnings mandigere og folkeligere Tone. Bl.
hans Digte maa fremhæves »Das Lieb ist tief
und stille« og »Unsere Wiesen grünen wieder«,
»Gedichte von J. G. S., gesammelt von seinem
Freunde Matthisson« (Zürich 1793), »Auswahl
herausg. v. A. Frey« (Stuttgart 1894). (Litt.:
W. Röder, »Der Dichter J. G. v. S.« [1863];
A. Frey, »J. G. v. S.« [1889]; W. Stern,
»Beiträge z. Literaturgeschichte des 17. u. 18.
Jahrhunderts« [1893]).
C. B-s.
Salit, se Pyroxengruppen.
Saliva, d. s. s. Spyt.
Salivahana, en ind. Sagnkonge (Sanskrit:
Çalivahana), som spiller en betydelig Rolle
i Sydindiens Eventyrlitteratur. Efter Sagnet var
han Søn af Slangekongen Çesha og skal have
regeret i sidste Halvdel af 1. Aarh. e. Kr. i
Pratishthana, hvorfra han skal have erobret
Malava og besejret Kong Vikramaditya (s. d.)
i Ujjayini. Hans Rige skal have strakt sig ud
over store Dele af Sydindien, ligesom han
ogsaa siges at have besejret Indoskytherne
(Sakerne) i Nordindien og til Minde herom at have
indstiftet en ny Tidsregning, den saakaldte
Çaka-Æra (se Saka, jfr Indien, »Historie«,
S. 278). (Litt.: Chr. Lassen, »Indische
Alterthumskunde«, 2. Bd (2. Udg. 1874); N. L.
Westergaard, »Bidrag til de ind. Lande
Malavas og Kanyakubjas Historie« [Kbhvn
1868]).
D. A.
Salivation (lat.), forøget Spytafsondring.
Salix, se Pil.
Sallanches [sa’lã.∫], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Haute-Savoie, NV. f. Mont Blanc,
1940 Indb. S. har en smuk Beliggenhed i
Arve-Flodens Dal med en herlig Udsigt til Mont
Blanc. Byen har en Kirke, et med
Freskomalerier smykket Raadhus og et Museum,
Fabrikation af Klæde og Urdele. I Nærheden
sølvholdigt Blyglans.
(M. Kr.). E. St.
Sallet [’zalət], Alfred von, tysk
Numismatiker, f. i Breslau 19. Juli 1842, d. 25. Novbr
1897, studerede i Berlin, blev 1870 ansat ved
Møntsamlingen smst., hvor han 1884 blev
Direktør; har skrevet en Del Afh. vedrørende
Oldtidens Numismatik samt en bekvem lille
Haandbog: »Münzen und Medaillen« (udkom 1898) og
redigerede fra 1874 »Zeitschrift f. Numismatik«.
(P. B.). H. A. K.
Sallet [’zalət], Friedrich von, tysk
Forfatter, f. i Neisze 20. Apr. 1812, d. i Reichau
ved Nimptsch 21. Febr 1843. Han kom ind i
Kadetkorpset i Potsdam, blev 1830 Løjtnant i
Mainz, fjernedes p. Gr. a. en Satire, men
»benaadedes« med 2 Maaneders Fæstningsarrest.
1834 fik han Adgang til Krigsskolen i Berlin,
hvor han samtidig hørte Hegel’s Forelæsninger
over Filosofi. Han tog sin Afsked fra Hæren,
levede derpaa en Tid i Breslau, hvor han ogsaa
havde tilbragt nogle Ungdomsaar. Han har
skrevet stærkt reflekterende Lyrik: »Gedichte«
(1835), »Funken«, »Gesamm. Gedichte« (1843, 4.
Opl. 1864). Fremdeles episke Digte som »Die
wahnsinnige Flasche« og »Laieneviangelium«
Aaret for sin Død udgav han »Prosaische
Schriften«. »Samtliche Werke«, udg. af Paur
(5 Bd, Breslau 1845—48). (Litt.: Gottschall
u. Paur, »Leben u. Werken F. v. S.’s« [1844]).
C. B-s.
Sallinen, T. K., finsk Maler, f. 1879. S.,
udgaaet fra den finske »Novembergruppe«, er en
af det unge Finlands ejendommeligste
Kunstnere. Hans Kunst virker primitiv, næsten
urmenneskelig, fuld af Temperament, med en
raa Kraft, der gerne vælger uskønne mongolske
og russisk-karelske Folketyper, et tungt
Almuefolk, blottet for Kultur, fuldt af primitive
Instinkter og religiøs Fanatisme; Koloritten
svarer til Emnet, den kan virke raat forenklende,
men ejer Kraft og dyb Glød og giver ogsaa det
rammende Udtryk for S.’s stærkt personlige
Kunstnersind. Paa den finske Udstilling i Kbhvn
1919 var han finsk Kunsts mægtigste Mand;
ogsaa paa Göteborg-Udstillingen 1923; saaledes
det kolossale »Hihuliter«
(Sekterergudstjeneste, 1918, Kunstmus. i Helsingfors), »Tatarens
Døtre« (1917), »Heste ved Havet« (1917, begge
i Helsingfors’ Kunstmus.), »Bondedans« (1918),
det store »Læseprøven« (1919, Statens Mus. for
Kunst i Kbhvn), »Badstue« (3 nøgne Kvinder)
(1922) m. v.
A. Hk.
Salling (Sallingland), en c. 520 km2
stor Halvø i Jylland, der skyder mod N. ud i
Limfjorden mellem Skive Fjord, Hvalpsund og
Risgaarde Bredning mod Ø., Livø Bredning
mod N. og S. Sund, Lysen Bredning, Kaas
Bredning og Venø Bugt mod V. Paa Vestkysten
danner Lysen Bredning med Harre Vig samt
Hjerk Nor en større Indskæring. Overfladen er
et i det hele temmelig jævnt Plateau med en
Højde af noget over 30 m, dog gennemfuret af
Lavninger og Dalstrøg, langs Vandløbene.
Højeste Punkter er Urhøje (53 m) og Byhøj (50 m),
begge ved Østkysten. Jorderne er
gennemgaaende gode, ler- ell. sandmuldede og bedst i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
