Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salme - Salmebog (se Salme) - Salmebog (zool.) - Salmeron, Alfons - Salmeron, Nicolas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik den af A. Hauge 1863 udgivne
»Psalmebog til Kirke- og Husandagt«, der opr. var
tænkt som en revideret Udg. af Guldberg’s
Salmebog, men som i Virkeligheden blev et
selvstændigt Værk med stærkt konservativt Tilsnit.
Ogsaa denne Salmebog autoriseredes til
Kirkebrug (1873). En Samling Salmer (»Nokre
Selmar«) af højt Værd, originale og oversatte,
udgaves paa Landsmaalet af E. Blix 1869 (med
senere Tillæg) og autoriseredes 1892 til Brug
ved Siden af de ældre Salmebøger. Om
Melodierne til Landstad’s Salmebog, se L. M.
Lindeman. I en Aarrække har dels Gustav
Jensen, dels en særlig Kommission arbejdet paa
en ny norsk Salmebog, og Udgivelsen er nær
forestaaende. — I Sverige udgav
Reformatoren Olaus Petri allerede 1526 en lille
Salmesamling paa Svensk, der senere øgedes.
1567 kom den første egl. Salmebog, udg. af
Broderen, Laurentius Petri, med c. 100
S. I den flg. Tid kom forsk. Samlinger med
Tillæg i Brug. 1643 nedsattes en Kommission til
at udarbejde en ny Salmebog, og Kommissionen
udgav 1645 Upsala-Salmebogen, der har
166 sv. og 15 lat. S., men de andre Salmebøger
forsvandt ikke derfor. I Slutn. af 17. Aarh.
arbejdede Emanuel Swedenborg’s Fader, den
senere Biskop Jesper Svedberg m. fl. paa
at faa en ny Salmebog, og efter ret voldsomme
Fejder o. fl. Revisioner autoriseredes 1698 en
ny Salmebog, den Svedberg’ske ell.
Salmebogen af 1695. I den er optaget S. af
fl. samtidige Digtere, som Svedberg selv,
Spegel og Arrhenius. I Pietismens Dage kom
en Salmebog »Mose og Lambsens visor« (1717),
præget af denne Retning, og 1778 udgaves en
herrnhutisk Salmebog, »Zions nya sånger«,
skrevet af A. K. Rutström. Biskop Olof
Celsius udgav første Del af en Salmebog
1765 og anden Del 1767, men den blev ikke
antaget af Kirken. Samme Skæbne fik forsk.
Prøvesalmebøger i Rationalismens Dage. Men 1816
wdgav Pastor Johan Olof Wallin en
Salmebog, hvortil bl. a. han selv, F. M.
Franzén og S. J. Hedborn havde givet Bidrag.
Den fandt alm. Tilslutning og blev 1819
autoriseret. Endelig tog den sv. Kirkeforsamling
1883 Salmebogsspørgsmaalet under Overvejelse
og dannede en ny Salmebog. — Island fik
1589 Gudbrandur Thorlaksson’s
Salmebog, der holdt sig længe. Flere Salmedigtere
fremstod i 17. Aarh.: Ejnar Sigurdsson,
Jon Thorsteinsson og fremfor alle
Hallgrimur Pjetursson, Islands og en
af Protestantismens største Salmedigtere. 1801
udgav Magnus Stephensen og Gejr
Jonsson Vidalin en Salmebog, der senere
fik Tillæg. Den afløstes 1886 af en ny Salmebog,
hvis Udgiver var Helgi Halfdanarson.
Blandt nyere isl. Salmedigtere maa nævnes V.
Briem. (Litt.: H. A. Daniel, Thesaurus
hymnologicus, I—V [Leipzig 1841—56]; W.
Christ og M. Paranikas, Anthologia
græca carminum christianorum [Leipzig 1871];
F. Mone, »Lateinische Hymnen des
Mittelalters«, I—III [Freiburg 1853—55]; Pimont,
Les hymnes du Bréviaire romain, I—III
[1874—84]; K. A. Beck, »Gesch. d. katolisch.
Kirchenlieds« [1878]; U. Chevalier, Repertorium
hymnologicum, I—II [Louvain 1892—97];
Philipp Wackernagel, »Das deutsche
Kirchenlied von der ältesten Zeit bis zu Anfang
des 17. Jahrh.«, I—V [Leipzig 1864—77]; J.
Julian, A Dictionary of Hymnology [London
1898]; Herzog’s »Realencyklopädie«, Artiklen
»Kirchenlied«; Fr. Nielsen, »Haandbog i
Kirkens Historie«, I—II; Fr. Hammerich,
»Den kristne Kirkes Historie« [Bd III, 1891]; C.
J. Brandt og L. Helweg, »Den danske
Psalmedigtning«, I—II [1846—47]; C. J. Brandt,
»Vore danske Kirke-Salmebøger fra
Reformationen til Nutiden« [1886]; Vilhelm Bang,
»Biografiske Oplysninger om danske og norske
Forfattere og Oversættere af S. i Roskilde
Konvents Salmebog« [1886]; P. Severinsen,
»Dansk Salmedigtning i Reformationstiden«
[1904]; H. Nutzhorn, »Den danske
Menigheds Salmesang i Reformationstiden«
[1909—14]; J. N. Skaar, »Norsk Salmehistorie«
[Bergen 1879—80]; J. W. Beckmann, »Den nya
Svenska Psalmboken, framställd uti Forsök till
Svensk Psalmhistoria« [Sthlm 1845—72]; Arne
Møller, »H. Pjetursson’s Passionssalmer«
[1922]; Samme, »Islands Lovsang gennem
Tusind Aar« [1923]).
A. Th. J.
Salmebog, se Salme.
Salmebog (zool.), d. s. s. Bladmave, se
Drøvtyggere.
Salmeron [salmæ’rån], Alfons, Jesuit, f. i
Toledo 1514 ell. 1515, d. 13. Febr 1585 i Neapel,
medvirkede ved Jesuiterordenens Stiftelse og drev
en ivrig Propaganda for den senere. Han var
gentagne Gange Nuntius for Paverne ved vigtige
Forhandlinger med udenlandske Magter,
saaledes i Irland, Tyskland og Polen. Paa
Tridentinerkoncilet spillede han en betydelig Rolle som
Pavernes Forsvarer og Protestanternes Fjende.
S. har skrevet en Række Betragtninger paa i alt
16 Bd over samtlige Skrifter i det nye Test.
(Madrid 1597—1602, Brixen 1601, Köln 1602—04).
(Litt.: G. Boero, Vita del Servo di Dio A. S.
[Firenze 1880]).
A. Th. J.
Salmeron [salmæ’rån], Nicolas, sp.
Politiker (1838—1908), blev tidlig Prof. i Filosofi i
Madrid og var 1862—63 Medarbejder af
Castelar’s Blad Democracia. 1865 blev han Medlem af
den republikanske Komité i Madrid og holdtes
Febr—Juni 1868 i Fængsel; tog virksom Del i
Septemberrevolutionen s. A. 1871 valgtes han til
Deputeretkammeret og blev her en af
Republikanernes Førere. Da Kong Amadeo i Febr 1873
frasagde sig Kronen, blev S. Justitsminister
under den ny republikanske Regering, og 13. Juli
selv Chef for den udøvende Magt. Han søgte vel
efter Evne at bringe Orden i de forvirrede
Forhold, men tog dog Afsked 7 Uger efter, fordi
Nationalforsamlingen vedtog at genindføre
Dødsstraf, for at genoprette Mandstugt i Hæren.
Derimod valgtes han enstemmig til Forsamlingens
Formand og ledede den, indtil Statskuppet i Jan.
1874 medførte dens Opløsning. Efter
Kongedømmets Genoprettelse 1876 drog han til Paris, fik
1881 Tilladelse til at vende hjem og overtage sit
tidligere Embede, og valgtes 1882 paa ny til
Deputeretkamret, hvor han var Leder for de
ubetingede Republikanere. Efter Zorilla’s Død 1895
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
