- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salomo - Salomo III - Salomon - Salomon, Otto Aron

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde bevaret deres Selvstændighed, maatte
opgive denne og gaa ind under det israelitiske
Rige som Borgere af anden Rang. Den af David
indstiftede Embedsstand forøgedes og
udformedes, baade paa civilt og milit. Omraade. Landet
inddeltes i 12 Distrikter med en Inspektor for
hvert, idet disse skiftevis skulde levere den kgl.
Husholdning en Maaneds Underhold. Endvidere
organiseredes Hoveriarbejdet, ligeledes under
Embedsmænd, idet der skulde ydes
Arbejdskraft og Afgifter til at udføre de kgl. Arbejder
og bestride deres Udgifter. Om en gennemført
Centralisation af Administrationen er der ikke
Tale. Kongen kunde søges som Dommer, for at
han skulde skaffe den forurettede Ret; men de
smaa Samfund omkr. i Byerne lededes som
hidtil af deres Ældste, der sørgede for Lov og
Orden. S.’s Kongedømme var ikke vokset organisk
ud af Landets Forhold, men var en Efterligning
af de store Rigers Despotier, der paatryktes
Folket som et fremmed Element. De paatvungne
Skatter og Hoveriarbejder føltes derfor som en
uretfærdig Byrde, og der rejste sig Uroligheder,
særlig ledet af Jerobeam, Nebat’s Søn (den
senere Konge), som fandt Tilflugt i Ægypten.

Karakteren af S.’s Kongedømme afspejler sig
i hans Byggeforetagender i Jerusalem. Foruden
den omtalte Befæstning anlagde han her et
Palads og et Tempel, som skulde være hans
Storkongedømme værdigt. Bygningerne opførtes
efter fremmede Forbilleder af fønikiske Mestre;
Materiale af Træ og Sten skaffedes ved
Hoveriarbejde, Træet kom fra Libanon og leveredes af
Fønikerkongen Hiram. S. maatte foruden Olie
og Hvede afgive 150 Talenter Guld og 20
galilæiske Byer til ham. Paladset og det N. f.
liggende Tempel blev bygget N. f. den af David
byggede »Davidsborg« paa den østlige Høj.
Gennem en »Forgaard« kom man Syd fra først til
»Libanonskovens Hus«, en to Etagers Bygning,
hvis øverste Etage var Tøjhus, medens den
nederste bestod af en Hal med Cedertræssøjler,
hvis Brug er ukendt. Nordligere laa en Søjlehal
og derpaa Tronhallen, hvor han afsagde
Domme; videre førtes man til en ny Forgaard og
stod nu foran selve Paladset og ved dets Side
den ægypt. Kongedatters Bolig. N. f. Paladset
laa Templet, omgivet af en indre og en ydre
Forgaard. Templets Plads var bestemt ved
Brændofferalteret, som laa paa en gl
Offerklippe, den nuv. as-sachra, over hvilken
Klippemoskeen er bygget. V. f. dette Alter laa
Tempelbygningen med Indgang mod Ø., strækkende
sig hen mod Østhøjens Vestskrænt. Den bestod
af tre Dele: Forhallen, Tempelhallen (»det
Hellige«) og Inderrummet (»det Allerhelligste«),
hvor Arken hensattes (se iøvrigt Tempel).
Overpræst var Sadoq bleven efter Abjatar’s
Fordrivelse, og der udviklede sig ved Templet en
storslaaet Kultus under et stedse mægtigere
Præsteskab som i de andre Riger. Det stærke
Samkvem med Udlændinge og navnlig S.’s
Ægteskaber medførte naturligt, at han ogsaa
byggede Helligdomme for andre Guddomme end
Jahve; der nævnes saaledes Astarte, Kamosh,
Melek. S. fik Ry som en kløgtig Dommer;
derom vidner Fortællingen om de to Hetærer, der
begge gør Fordring paa et Barn, en Strid S.
afgør ved at true med at dele Barnet, hvorpaa
den sande Moder røber sig ved at protestere.
Overhovedet berømmes S. for sin Visdom, der
skænkedes ham af Jahve ved Begyndelsen af
hans Regering. Som et Vidnesbyrd om hans Ry
for Visdom uden for Israel fortælles om
Dronningen af Saba i det fjerne Sydarabien, som
besøgte ham for at prøve hans Kløgt og se hans
Rigdomme. Et Udslag af hans Visdom var en
Mængde Tankesprog om alskens Dyr og
Planter. — S. mægtede ikke at holde sammen paa
det store, uensartede Rige. Edom rev sig løs og
fik en Konge, Hadad, ligesaa Aram, hvor Rason
grundlagde et Rige NØ. f. Israel. Dog bevarede
S. Kana’ans Enhed til sin Død, men derpaa
faldt det fra hinanden, og hans Søn Rehabeam
blev kun Konge over Juda Rige.

Bet. af S.’s Regering ligger i, at han fortsatte
sin Fader David’s Værk. I 3/4 Aarh. udgjorde
Kana’an og de tilgrænsende Strækninger et
israelitisk Imperium, der eventuelt kunde have
udviklet sig til en Stormagt ligesom Babylonien,
Assyrien og de andre Oldtidsstater, der opr.
ikke var større. Naar det ikke lykkedes S. at
befæste Faderens Værk bedre, kommer det af,
at det nyoprettede Rige bestod af langt mere
uensartede Elementer end de andre, ældre
Riger, og Kana’ans Beliggenhed som Transitland
gjorde det meget udsat, idet Nabostaterne var
interesseret i, at det ikke havde nogen stærk
Selvstændighed. Men Imperiets Idé var bragt
ind i Israel og kom for bestandig til at præge
dets Haab til Fremtiden (1. Kong. 2—11). — S.
lever i Eftertiden som Typen dels paa den
Prægtige, dels paa den Vise. Der tillægges ham
en Del af »Visdomslitteraturen«, saaledes
Ordsprogene, enkelte af Salmerne, Højsangen og
Prædikerens Bog, og uden for de kanoniske
Skrifter »Visdommens Bog« og S.’s Salmer (s.
d.). I den senere Jødedom voksede Legenderne
om S. Han er her den store Kender af Naturens
Hemmeligheder, og mange Trylleformler
tillægges ham. Han var Hersker over Dæmonerne,
som stod ham til Tjeneste ved
Tempelbygningen, Legender, der genfindes i det kristelige »S.’s
Testamente« og i muhammedansk Sagnhistorie,
hvor overhovedet »Profeten Sulajman« spiller
en stor Rolle, og gennem hans Ring og Segl
tillægges der ham Tryllekraft. (Litt.: F. Buhl,
»Det israelitiske Folks Historie« [6. Udg. 1922],
S. 216—233; R. Kittel, »Geschichte des Volkes
Israel«, Bd 2 [3. Opl. 1917], S. 233 ff.).
J. P.

Salomo III, Biskop af Konstanz og Abbed
af St Gallen, d. 919, spillede en betydelig
politisk Rolle i det østfrankiske Rige under Kong
Konrad I og var tillige Forf.
A. Th. J.

Salomon, se Salomo.

Salomon, Otto Aron, sv. Sløjdskolemand,
f. 1. Novbr 1849 i Göteborg, d. 3. Novbr 1907. Da
hans Morbroder Grosserer August Abrahamson
1868 købte Godset Naas, 30 km Ø. f. Göteborg
ved Floda Station, og kort efter tog fast Ophold
der, fulgte S. med og deltog i 10 Aar i Godsets
Bestyrelse. Abrahamson var i høj Grad
interesseret for al Slags praktisk Haandarbejde og
oprettede derfor en Skole for Drenge, der havde
gennemgaaet Folkeskolen, for at de gennem
Sløjden kunde opdrages til dygtige praktiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:24:18 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free