- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
844

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salomonsen, Carl Julius - Salomons Lysestage - Salomons Nødder - Salomons Nøgle - Salomons Oder - Salomons Ordsprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsk. epidemiologiske Arbejder, og som
Historiker skrev han en Række Afh., af hvilken
enkelte har servbiografisk Karakter. Hans
Skildringer af de fremragende Lægers Liv og
Gerning, som han personligt havde staaet nær (A.
Hannover, L. Pasteur o. m. a.) vil faa blivende
Bet. S. var Medstifter af Med.-hist. Museum og
ledede Dansk med.-hist. Selskab fra dets
Stiftelse, 1917. S.’s fra Ungdommen levende
Interesse for Kunst gav sig i hans Alderdom
Udslag i en Bekæmpelse af de moderne
Kunstretninger (Dysmorphismen). Danske og
udenlandske Elever lod en Medaille præge til S.’s Ære
1908, og ved hans Afgang fra Univ. bragte
Studenterne ham et Fakkeltog. S. blev Æresdoktor
i Manchester 1908, i Oslo 1911 og Æresmedlem
af Med. Selskab i Kbhvn 1922. Fra 1891 var han
Medlem af Dansk Videnskabernes Selskab. —
S.’s større Arbejder er: »Bakteriol. Teknik«
(1885, 3 Udg. 1894; talrige Oversættelser); »Det
19. Aarh.’s Epidemiologi«, »Den gule Feber«
(1910), »Epidemiologiske Theorier i den første
Halvdel af det 19. Aarh.« (1910), »Asklepios
Helligdom paa Kos« (1914), »Smitsomme
Sindslidelser før og nu med særligt Henblik paa de nyere
Kunstretninger« (1919), »Dysmorphismens
sygelige Natur« (1920), »Medicinske Silhouetter«
(1921).
J. S. J.

Salomons Lysestage, se Karse.

Salomons Nødder er Frugterne af Lodoicea
Sechellarum
.

Salomons Nøgle (Miphtheach Schelomoh,
clavicula Salomonis
) er Navnet paa et rimeligvis
meget gammelt magisk Skrift, der behandler
den praktiske Kabbala, Aanderne og deres
Besværgelse. Ifølge en Tradition, der kan føres
tilbage til den jødiske Historieskriver Josefos (1.
Aarh. e. Kr.), havde Gud skænket Salomon Magt
til ved højtidelige Besværgelser at uddrive
Dæmoner og helbrede Sygdomme. Disse magiske
Kunster synes senere ret alm. at være blevne
udøvede af Jøderne i Europa, især under
Maurernes Herredømme i Spanien, og det er næppe
usandsynligt, at de herved anvendte Formularer
tidlig er samlede til et Hele, som da ganske
naturligt er kommet til at bære Salomon’s Navn,
da han ifølge Traditionen skal have efterladt sig
Optegnelser af magisk Indhold. Sikkert er det
nu i hvert Fald, at de europ. Magere, Peter
Abano, Cornelius Agrippa o. a., som har
behandlet Besværgekunsten, især har øst af hebr.
Kilder, herom bærer deres Værker tydeligt
Vidnesbyrd. Og endnu i 18. Aarh. har der
eksisteret en Del indbyrdes noget afvigende, lat., tyske
og fr. Manuskripter, som ansaas for at være
Gengivelser af den opr. S. N., men om disses
senere Skæbne vides intet. Værket kendes nu
kun fra den af Andreas Luppius 1686 besørgede
Udgave, som er optrykt af Scheible i »Das
Kloster« (3. Bd, Stuttgart 1846). (Litt.:
Kiesewetter, »Faust in der Geschichte u.
Tradition«, [Leipzig 1893]).
(Alfr. L.)

Salomons Oder er 42 religiøse Digte, af
hvilke man længe kun kendte et enkelt Citat,
som Lactantius (Inst. IV 12) havde overleveret;
da »Pistis Sophia«, et gnostisk Skrift fra 2.
Halvdel af 3. Aarh., 1851 blev udg., lærte man
fem Oder at kende i koptisk Oversættelse; men
først da J. Rendel Harris kom i Besiddelse af et
fra Tigris-Egnene stammende Haandskrift, som
han 1909 udgav, fik man Kendskab til hele
Samlingen i syr. Oversættelse; kort efter fremdrog
F. C. Burkitt et andet syr. Haandskrift fra 10.
Aarh., som indeholdt sidste Halvdel (fra 17, 7
af) og bragte mange værdifulde Varianter.
Fundet vakte en levende Interesse og satte en
Mængde Penne i Bevægelse; en i 1920 afsluttet
Bibliografi opregner over 150 Skr og Afh derom.
Forholdsvis hurtigt opnaaedes der Enighed om,
at Digtene opr. maatte være skrevne paa Græsk,
og W. Frankenberg har (i »Das Verständnis der
Oden Salomos«, 1911) forsøgt en
Tilbageoversættelse fra Syrisk til Græsk. Vanskeligere var
det derimod at afgøre, til hvilke Kredse man
skulde henføre »Salomos Oder«; Harris, som
udgav dem for første Gang, betragtede dem som
jødekristelige Digte, og Harnack (»Ein
Psalmbuch aus dem ersten Jahrhundert«, 1910) mente,
at de opr. var rent jødiske, men senere
kristeligt bearbejdede, og han antog yderligere, at vi
i det jødiske Grundlag vilde have et værdifuldt
Hjælpemiddel til at forstaa Johannesevangeliets
Tilblivelse; denne Hypotese viste sig dog ganske
uholdbar, og i Nutiden betragter de fleste
Forskere Digtene som en gnostisk Salmebog fra det
2. Aarh. Foruden jødiske og kristelige Tanker
og Udtryk indeholder de utvivlsomt meget Stof
af hedensk mytol. Oprindelse; i æstetisk
Henseende staar de højt. — Standardudgaven er nu
The Odes and Psalms of Solomon, reedited by
Rendel Harris and Alphonse Mingana
, I—II
(1920), der indeholder den syr. Tekst med
Faksimiler, eng. Oversættelse med udførlig
Indledning, Kommentar og Bibliografi; en tysk
Oversættelse med korte instruktive
Indledningsbemærkninger til hvert enkelt Digt har H.
Gressmann givet i E. Hennecke: »Neutestainentliche
Apokryphen« (2. Opl. 1924) S. 437—72.
Herhjemme er Fundet behandlet af F. Buhl i
»Teologisk Tidsskrift« 3. Rk., II, S. 97—128.
H. M.

Salomons Ordsprog, hebr. meshalim, af
mashal »Ordsprog«, »Parabel«, »særpræget
Tale«. Den i det gl Test. forekommende Samling
er delt i 31 Kap. af forsk. Karakter. 1—9 er en
Indledning, hvori Visdommen undertiden
optræder talende med Formaninger til Disciplen.
Derpaa følger forsk. Samlinger af Ordsprog;
10—22, 16 og 25—29 tillægges Salomo selv,
medens 22, 17—24, 34 tilskrives »de Vise«, 30
meddeler Agur’s, 31 Lemuel’s Ordsprog. Fælles for
dem er den fyndige Form og den til Poesien
hørende »Leddenes Parallelisme«, der bestaar i,
at Indholdet udsiges to Gange i samme
Ordsprog. Aanden i S.’s O. er den samme som i de
andre kendte Ordsprogssamlinger, stærkt
moraliserende, men gennemgaaende af en stærkt
beregnende og snusfornuftig Karakter. I Kap. 31
findes en smuk og karakteristisk Skildring af
den gode Husmoder. Dele af Indledningen,
særlig Beskrivelsen af Visdommens Præeksistens,
henviser os til den hellenistiske Periode, men
iøvrigt er det umuligt at bestemme, hvornaar
Samlingen er redigeret; at de enkelte Ordsprog
for em stor Del er gl folkelige Udtryk, kan ikke
betvivles. Gennem nye Papyrusfund er den
ægypt. Oprindelse til flere af de i vor Samling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0874.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free