Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salper - Salpeter - Salpeterbakterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
legemet som Ringe (Tøndesalperne), men er
hyppigst afbrudt paa Bugsiden, undertiden ogsaa
paa Rygsiden; deres Antal er oftest 4—9,
sjældnere flere. Ved deres Sammentrækning drives
Vandet ud gennem Kloakaabningen, og Dyret
bevæger sig i modsat Retning. Udvidelsen sker
passivt ved Skalkappens Elasticitet. S. lever som
alle andre Sækdyr af Smaaorganismer;
Fordøjelseskanalen er meget lille og ligger
forneden i Legemets bageste Del; tillige med Hjerte
og Kønsorganer er den sædvanlig (ikke hos
Tøndesalperne) trængt sammen til en lille,
livligt farvet Indvoldskugle (nucleus); Skalkappen
lige under denne kan være skjoldformet og
fortykket; Spiserøret begynder lige under
Ryglistens nederste Fæste, og Gattet munder lige
over dette. Hjertet sidder foran Tarmkanalen,
det pumper Blodet ud i et Antal Hulrum i
Ryglisten, Bugfuren, om Tarmkanalen o. s. v.; som
hos de øvrige Sækdyr veksler den Retning,
hvori Hjertet pumper Blodet ud; i den ene
Retning forsynes især Indvolde, Rygliste og Hjerne,
i den anden Bugfuren og Kappens Bugside. Som
fritsvømmende Dyr har S. ikke blot som nævnt
Bevægelses- og Kredsløbsorganerne, men ogsaa
Nervesystem og Sanseorganer stærkere udviklet
end Søpungene. Det store Hjerneganglie med
talrige Nerver ligger lige over Ryglistens øvre
Tilhæftningssted; af Sanseorganer har de egl.
S. over Hjernegangliet et Øje forsynet med en
brunrød Pigmentplet; Tøndesalpernes
Ammegeneration har paa venstre Side et
Ligevægtsorgan forbundet med Hjernen med en lang
Nerve; de 3-kantede Flige om deres Mund er
formodentlig Føleredskaber. Foran Hjernegangliet
har S. den samme Fimregrube som Søpungene.
S. har udpræget Generationsskifte, idet en
hermafroditisk Generation veksler med en kønsløs
Ammegeneration; Forskellen er meget betydelig
m. H. t. Størrelse, Form, Udvækster,
Muskelbaandenes Antal o. s. v., og de paagældende
Former er opr. beskrevet som særlige Arter.
Hos de egl. S. er Ammegenerationen enlige Dyr
af en ofte ret betydelig Størrelse; ved en indre
Knopskydning dannes en Vævstreng (stolo
prolifer), der udvikles til en Kæde af Individer;
sammenbøjet ell. indrullet ligger den i
Nærheden af Tarmkanalen under Skalkappen,
Udviklingen aftager fra den ene Ende til den
anden, og naar et Afsnit er færdigdannet, fødes
det ved Bristning af Skalkappen; de enkelte
Individer i Salpekæden er stillet i 2 Rækker,
skiftevis og med Længdeaksen paa tværs af
Kæden; nogle Arter kan dog efterhaanden blive
stillet paa langs. Kæden gaar let i Stykker, men
Individerne kan da fortsætte deres Liv som
Enkeltvæsener. De er Hermafroditer, saaledes at
Æggene udvikles først og befrugtes af Sæd fra
ældre Salpekæder; Sæden udtømmes i Vandet.
Hos Hermafroditer plejer Sæden at udvikles
først, hvis da ikke begge Kønsstoffer er modne
samtidig. Hvert Individ i Salpekæden opammer
kun eet Æg, der sidder paa højre Side noget
fra Nucleus i en af Blodrum omgivet Sæk, der
munder ud i Hulrummet, saa Sædlegemer let
trænger ind. Udviklingen er direkte, og Fostrene
danner ingen Larvehale, derimod vokser de
sammen med Moderdyret og ernæres af dette
gennem en Dannelse, man har sammenlignet
med Pattedyrenes Placenta. Ynglen falder ud i
Hulrummet og kommer ud gennem
Kloakaabningen. Det er sjældent, at en Gruppe af
fritlevende Dyr formerer sig ved Knopskydning,
det staar sikkert i Forbindelse med, at S. maa
tænkes udviklet fra de fastsiddende Søpunge,
ganske som Forholdet er mellem de fritlevende
Rørgopler og deres fastsiddende Slægtninge, de
egl. Goplepolypper. S.’s Udvikling er det længst
kendte Eksempel paa Generationsskifte mellem
kønnede og ukønnede Kuld (Chamisso). De egl.
S. bliver 1 1/2—15 cm lange, ligesom Ildpølserne
har de stærk Lysevne. De fleste henføres til en
enkelt Slægt (Salpa). Udviklingen hos de smaa
Tøndesalper (Doliolum) er endnu mere
kompliceret. Den kønnede Generations ret talrige Æg
bliver til Larver med Svømmehale ligesom
Søpungenes; de udvikler sig til en
Ammegeneration og producerer paa en indre Udløber paa
Undersiden talrige Knopper, der løsnes og ad
Legemets Overflade kommer hen paa en lang
Udløber, der fra Rygsiden rager bagud, og hvor
de vokser fast; Individerne paa Siden bliver
skæve, skeformede med en mægtig spalteformet
Mundaabning, Gællespalten og Gat munder lige
paa Overfladen; de ernærer baade deres
Søskende i Midterrækken og efterhaanden selve
Ammedyret, der mister baade Gælle og Tarm,
mens Muskelbælterne udvikles saa stærkt, at de
støder sammen. Knopperne i Midten opdrætter
paa Forlængelser fra deres Basis den nye
kønnede Generation. (Litt.: Traustedt,
»Bidrag til Kundskab om S.«; K. D. Vidensk.
Selskabs Skrifter, 6. Rk., mat.-nat. Afdel. II, 1885;
G. Neumann, Doliolum, Wiss. Ergebn.
deutscher Tiefsee-Exp. XII, 1906).
T. K.
Salpeter er Navnet paa forsk. Nitrater, især
Konversionssalpeter ell. Kaliumnitrat (s. d.),
Chilisalpeter ell. Natriumnitrat (s. d.),
Norgesalpeter, Kalksalpeter ell. Kalciumnitrat (s. d.
og Salpetersyre). Mursalpeter er
fortrinsvis Kalciumnitrat, der blomstrer ud paa
Staldmure.
S. P.
Salpeterbakterier kaldes visse, i fysiologisk
Henseende meget ejendommelige Bakterier, der
formaar at omdanne Ammoniak til
Salpetersyre og derved spiller en meget betydningsfuld
Rolle i Naturen. — Man har fra gl Tid vidst, at
Salpeter dannedes i Jorden, naar
kvælstofholdige Stoffer forraadnede, men antog længe, at
det her drejede sig om en rent kem. Proces.
Pasteur gjorde opmærksom paa Muligheden
af, at Mikroorganismer var medvirkende, og
Franskmændene Schloesing og Müntz
lykkedes det omkr. 1870 at vise, at
Salpeterdannelsen var en biol. Proces. Trods ihærdigt
Arbejde, hvori bl. a. Englænderen
Warrington havde betydelig Andel, lykkedes det først
1889 Winogradsky og Omeliansky at
paavise og rendyrke S., idet disse fordrer
ganske særlige Kulturbetingelser. Gennem
Winogradsky’s og senere Forskeres Arbejder er det
vist, at S. udgør to forsk. Slægter,
Nitrosomonas og Nitrobacter. Den første Slægt omdanner
Ammoniak til Nitrit (Salpetersyrling), den
sidste Nitrit til Nitrat (Salpeter).
Salpeterdannelsen foregaar altsaa i 2 Tempi, og kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
