Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salpetersyre - Salpetersyreanhydrid - Salpetersyreæter - salpetersyrlige Salte - Salpetersyrling - Salpetersyrlinganhydrid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
cirkulær Skive, som er c. 3 m i Diameter.
Kraften faar de fra Vandfaldene i Notodden og
Rjukanfos (Norge), der tilsammen kan yde 15000
H. K. Luften kommer ud af Ovnene med c. 2 %
NO og er c. 1000° varm; den afkøles videre og
ledes igennem høje Taarne, der er fyldte med
Granitskærver ell. Lerstykker af særegen Form.
I de første Taarne iltes NO til NO2, som i de
sidste Taarne, hvorigennem der risler Vand,
omdannes til S. Denne neutraliseres med
Kalksten og bliver derved til Kalciumnitrat (s. d.),
dér sælges som Gødningsstof under Navn af
Norgessalpeter med c. 13 % Kvælstof. En Del
af NO2-Luften — den nitrøse Gas — ledes
gennem Taarne med Sodaopløsning i St f. med
Vand, herved dannes fortrinsvis det tekn.
vigtige Natriumnitrit. I Tyskland benyttes
Schönherr’s Ovne; heri brænder en 6—7 m lang
elektrisk Flamme (1000 Kilowatt) jævnt og roligt i
Midten af et Rør, i hvilket Luften ledes
tangentielt ind. Der er ogsaa konstrueret Ovne, hvor
Lysbuen spredes uden Magnetfelt blot ved
Elektrodernes Form, som i Pauling’s og Nitrum’s
Ovne. En meget betydelig Del af al S.
fremstilles nu af Ammoniak, der efter Haber’s Metode
fremstilles i store Mængder af Luftens Kvælstof
og Brinten fra Vandgas, som faas ved at lede
Vanddamp over glødende Kul. Denne
Ammoniak ledes ved c. 800 over en Katalysator f.
Eks. Ferrioksyd og bliver derved til en
Blanding af NO og NO2, en nitrøs Gas, der
behandles som den fra de elektriske Ovne. Den tekn.
Udnyttelse af alle de nævnte Metoder har kun
været mulig ved Hjælp af rent videnskabelige
Arbejder, der saavel kvalitativt som kvantitativt
har været meget betydelige. Den rene S. er en
farveløs Vædske, hvis Vægtfylde er 1,53, og som
koger ved 86° og fryser ved ÷ 40°; den kan
opløses i alle Forhold i Vand; af Opløsningerne
koger den med 68 % Syre ved den højeste
Temp., nemlig 120°, og en mere koncentreret
Syre kan følgelig ikke faas ved simpel
Destillation. S. er et meget kraftigt Iltningsmiddel,
især i Varmen. Den affarver Indigo o. a.
Farvestoffer, ilter f. Eks. Svovl, Fosfor, Antimon og
Tin til de tilsvarende Syrer, og Savsmuld
(Cellulose) og Sukker til Oksalsyre. Med Undtagelse
af Guld og Platin opløser S. alle Metaller under
Dannelse af salpetersure Salte, Nitrater, der
alle er letopløselige i Vand. S. kan derfor
bruges til at adskille Guld fra Sølv, hvorfor den
tidligere kaldtes Skedevand, af det tyske
scheiden, at skille. De fleste Nitrater spaltes ved
Ophedning i Metalilte, Kvælstofoverilte og Ilt;
Alkalimetallernes afgiver dog kun et Atom Ilt
og bliver til Nitriter. Ved Opløsningen af
Metaller kan Syren reagere paa forsk. Maade. Med
de fleste giver en svag, kold Syre
Brintudvikling paa sædvanlig Maade, men med stærkere
og navnlig med varm Syre afgiver denne Ilt
til Metallet og spaltes derved til Vand og
Kvælstofilte, NO, som med Luftens Ilt giver de
rødbrune Dampe af Kvælstofoverilte, NO2, medens
Metaliltet omsætter sig med Syre til Nitrat og
Vand. Kun paa denne Maade kan Kobber, Sølv
og Kvægsølv opløses i (d. v. s. danne Nitrat
med) S. Med meget koncentreret Syre kan
ogsaa dannes Ammoniak. Er S. fuldstændig
befriet for Salpetersyrling (f. Eks. ved Tilsætning
af lidt Kaliumklorat), angriber den ikke
Kobber. I S. er der imidlertid næsten altid saa
meget Salpetersyrling, at Processen kan
begynde, og ved denne dannes mere, som yderligere
fremskynder Processen, og saaledes videre. Det
er en typisk Autokatalyse. Ved Berøring med
koncentreret S. bliver Jern »passivt«, d. v. s.,
det opløses ikke i Svovlsyre og udskiller ikke
Kobber af opløst Kobbersulfat; ved Slag ell. ved
Berøring med opløst Kaliumklorid forsvinder
Passiviteten. En Blanding af 1 Del S. og 3
Dele Saltsyre kaldes Kongevand, fordi den kan
opløse Metallernes Konge, Guldet. Med
Alkoholer giver S. Alkylnitrater, hvoraf flere er
vigtige Sprængstoffer, f. Eks. Nitroglycerin og
Skydebomuld. Benzol og alle dets Derivater kan
med en Blanding af S. og Svovlsyre nitreres til
de meget vigtige Nitroforbindelser, f. Eks.
Nitrobenzol, C6H5NO2. Styrken ell.
Koncentrationen bestemmes let ved at finde Vægtfylden med
en Flydevægt og se efter paa en Tabel. For at
faa en nøjagtig Bestemmelse maa man titrere
Syren. Ønsker man blot at paavise
Tilstedeværelsen af S. ell. af Nitrater, opløses Stoffet i
Vand, og et lige saa stort Rumfang
koncentreret Svovlsyre tilsættes. Efter Afkøling hældes
forsigtigt en Opløsning af Ferrosulfat ovenpaa;
der fremkommer da paa Skillefladen en
mørkebrun Skive. S. har som nævnt stor tekn. Bet.,
idet den er uundværlig til Fabrikation af de
fleste Sprængstoffer og Tjærefarvestoffer og af
mange Gødningsstoffer og Lægemidler.
Endvidere gaar der ret betydelige Mængder til
Ætsning af Metaller (Klicheer) og til
Gelbbrænding af Messing.
S. P.
Salpetersyreanhydrid,
Kvælstofpentoxyd, N2O5, danner farveløse, rombiske
Prismer, der smelter ved 30° og allerede koger
Under 50°, hvorved de delvis sønderdeles i
Kvælstofoverilte og Ilt: N2O5 = 2NO2 + O. S.
fremstilles ved at afvande Salpetersyre med
Fosforsyreanhydrid. Det eksploderer let ved
Opvarmning og forener sig med Vand under stærk
Varmeudvikling til Salpetersyre.
(O. C.). S. P.
Salpetersyreæter, se Ætylnitrat.
salpetersyrlige Salte, Nitriter, er Salte
af Salpetersyrling, HNO2. Alkalimetallernes
Nitriter faas ved vedholdende Smeltning af de
tilsvarende Nitrater med Bly, Kobber ell. Kul. De
sønderdeles ved Indvirkning af fortyndede
Syrer, idet der udvikles Kvælstofilte og samtidig
dannes Salpetersyre. Alkalimetallernes Nitriter
benyttes bl. a. ved Fremstilling af de i
Farveteknikken vigtige Diazoforbindelser. Sølvnitrit
er i Modsætning til andre Nitriter tungtopløseligt
i Vand. Nitriter findes i Jordbunden, hvor
særlige Bakterier danner dem af Ammoniak; de har
stor Bet. for Planternes Kvælstofernæring.
(O. C.). S. P.
Salpetersyrling, se
Salpetersyrlinganhydrid.
Salpetersyrlinganhydrid,
Kvælstoftrioxyd, N2O3, faas ved at lede Kvælstofilte,
NO, til flydende Kvælstofoverilte ved ÷ 21°,
2NO + (NO2)2 = 2N2O3 som en blaa Vædske,
der stivner ved ÷ 103° til en blaa Krystalmasse,
og som allerede ved 0° igen spaltes i NO og
(NO2)2. S. opløses i iskoldt Vand til en blaa
Opløsning, der maaske indeholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
