Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 863 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salvia - Salviati, Antonio - Salviati, Giuseppe - Salvie - Salving - Salvini, Tommaso

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammentrykt og oftest konkav Overlæbe og en
3-spaltet Underlæbe med afrundede Side flige. Af
Støvdragerne er
de bageste golde
og smaa, medens
de forreste er
yderst
ejendommelig udviklede;
Støvknappernes
Baand er stærkt
forlænget og
forbundet med
Traaden ved et Led;
det bærer i den
øvre Ende en
Støvknap-Halvdel,
den nedre Ende
er derimod gold
og ofte skeformet
udvidet; ved
Besøg af Insekter
støder disse mod
Knappens golde
Ende, medens den
frugtbare Ende
føres ned mod
Insektets Ryg,
hvor Støvet
afgnides. Delfrugterne
er ægformet
trekantede og glatte.
500 Arter i temp.
og suptrop. Egne; et Par af dem er undertiden
fundne forvildede i Norden. En Del Arter
dyrkes som Prydplanter i Væksthuse og paa
Friland (se ndf.). Andre er p. Gr. a. den i
Kirtelbehaaringen forekommende æteriske Olie
blevne benyttede til Lægemidler, som Tilsætning til
Vin ell. paa anden Vis. S. officinalis L., en til
1 m høj Halvbusk i Sydeuropa med uldhaaret
Stængel og næsten hele, ægdannede og mere ell.
mindre graahvidfiltede Blade og røde og hvide
Blomster; dens Blade (Folia Salviæ) er
officinelle, og den benyttes som Køkkenurt, dyrket
ogsaa i Norden, men dér uden Bet. S. pomifera
L. (Kreta), en filtet Busk, bærer paa de unge
Skud store Galler, som er spiselige i ung
Tilstand.
A. M.

Som Koldhusplanter dyrkes S. patens Cav.
(Mexiko) med smukke blaa Blomster i en
aksformet Blomsterstand, Septbr—Oktbr. S.
splendens Ker. Gawl. (Brasilien) har skarlagenrøde
Blomster; af denne findes flere Varieteter. De
formeres ved Stiklinger om Foraaret, og kan
ogsaa anvendes til Udplantning paa en varm,
solrig Plads. Paa Friland dyrkes som
Bladplante S. argentea L. (Kreta), med store,
sølvgraat filtede Blade; den er en fleraarig og lav
Plante, der egner sig godt som
Indfatningsplante. Blomsterstænglerne afskæres, naar de
viser sig. Den formeres ved Deling. S. coccinea
Juss. (tropiske Amerika), med skarlagenrøde
Blomster, 80—100 cm høj, er en enaarig
Sommervækst, der saas i Marts, Apr. i halvvarm
Bænk, og efter at være priklede udplantes de
uiige Planter sidst i Maj. S. Horminum L.
(Sydeuropa), med violetblaa Blomster, saas i Apr.
paa Voksestedet.
(L. H.). P. F.

Salvia.

Salviati, Antonio, ital. Mosaikkunstner;
f. i Vicenza 1816, d. i Venedig 1890. Det skal
være Læsningen af Georges Sand’s Les maîtres
mosaïstes i Forbindelse med Studier af gammel
Mosaikkunst paa en Rejse til Rom 1859, der
bevirkede, at han svigtede Juraen (han havde
uddannet sig til Advokat i Padova) og helligede
sig den Opgave at fremelske den særlig i
Venedig i fordums Tid blomstrende
Glasmosaikihdustri. 1860 grundede han en Fabrik paa Øen
Murano, og to Aar efter vandt hans første
Arbejder Ry paa Verdensudstillingen i London.
Bestillinger strømmede ind, og han udvidede
Fabrikken til ogsaa at omfatte
Genfremstillingen af de berømte venetianske Glas fra 16.—17.
Aarh. 1877 trak S. sig tilbage fra Fabrikken,
som ti Aar før var overgaaet til et Aktieselskab
med ham som Direktør, og helligede sig senere
sammen med Berlin-Maleren Elster
Restaureringen af gl. Mosaikker. Bl. de mere kendte
Arbejder, udførte af S. og hans Værksted,
nævnes Restaureringen af Mosaikkerne i S. Marco
i Venedig (hans første større Arbejde),
Arbejder for Katedralen S. Paul i London,
Slotskapellet i Windsor, Parlamentshuset i London,
mange eng. Kirker, den ægypt. Vicekonges
Palads, den store Opera i Paris, Domkirken i
Aachen, »Siegesdenkmal« i Berlin m. m.
(A. R.). A. Hk.

Salviati, egl. Giuseppe Porta, kaldet
S. (efter Læreren Francesco Salviati), ital.
Maler og Træskærer, f. c. 1520 i Castelnuovo di
Garfagnana, d. efter 1573 i Venedig. S.
uddannedes i Rom, Firenze, Bologna og Venedig. Her
virkede han atter i sin sidste Levetid under
Tizian’sk Indflydelse og skabte dekorative
Arbejder for Dogepaladset, Marcus-Biblioteket,
forsk. Kirker; i Padova, hvortil han var knyttet
1541—52, udførte han i Pal. Selvatico Scener
fra Døberens Historie. Værker af S. ses i
Venedigs Akademi, Gal. i Dresden (Christus
begrædt af Engle, den hell. Katharina’s
Trolovelse), Sthlm’s Nationalmus. (Danaë og
Guldregnen) m. v.
A. Hk.

Salvie, se Salvia.

Salving, se Kroning.

Salvini, Tommaso, ital. Skuespiller, f. 1.
Jan. 1829 i Milano, d. i Firenze Jan. 1916. S.
var Barn af Skuespillere og begyndte purung
sin Teaterbane som deklamerende Romantiker
uden at vinde frem i første Rk., men brød saa
— efter i en Periode af have tilhørt Privatlivet
— med al Konvention i sit Spil, hvis
Virkninger nu beroede paa fortættet Lidenskab og
spænstig Energi i Diktionen. Han gik nu fra
Sejr til Sejr; Hamlet, Kong Lear, Romeo hørte
med til hans Repertoire, og navnlig blev hans
Fremstilling af Othello berømt, da han fra
Midten af 1860’erne optraadte paa de store
Verdensteatre i Europa og Amerika (til Norden
kom han aldrig), hvor alle bøjede sig for
Temperamentet og det dybt alvorlige i hans Kunst
Trods den bestandige Omflakken bevarede han
den geniale Magtfuldkommenhed i sit Spil; Zola
hilste ham som en Forkynder af Naturalismen,
og Ristori regnede ham for Italiens ypperste
Skuespiller. Ved en Mindeforestilling for hende
1906 optraadte S. sidste Gang, og da han fejrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>