- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salzbrunn - Salzburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som benyttes baade til Drikkekure, til
Inhalationer og til Bade. Der behandles særlig
Katarrer af Aandedrætsorganerne, ogsaa
begyndende Lungetuberkulose, Mave-Tarmsygdomme,
samt Nyre- og Stofskiftesygdomme. Aarligt
Antal Besøgende: 7—8000. Kurtid 1. Maj til Beg.
af Oktbr.
E. F.

Salzburg [’zaltsbork], 1) Prov. (»Land«) i
Øsferrig, dannet af det tidligere
Ærkebispedømme af s. N., grænser mod NØ. til
Øvreøsterrig, mod Ø. til Steiermark, mod S. til
Kärnthen, mod V. til Tyrol, mod NV. til Bayern,
og har et Areal af 7153 km2.

Den nordligste Del af S., N. f. Saalach’s
Udmunding i Salzach, udgør en Del af den
bayerske Højslette. Hele det øvrige S. tilhører
Alpernes Bjergland, hovedsagelig de nordlige
Kalkalper og mod S. Hohe Tauern.
Sydgrænsen for Kalkalperne, der her benævnes
Salzburger Kalkalper, begynder i S. mod Vest ved
Grieszen-Pas, følger derefter Leogangbach til
Saalfeld, gaar derefter langs Urslaubach og
videre til Bischofshofen, følger nu paa en kort
Strækning Salzachs Strømretning til
Udmundingen af Fritzbach og op langs denne Bæk til
Eben, hvorefter den gaar ned gennem den øvre
Enns-Dal til Passet Mandling paa Grænsen af
Steiermark. Af Bjerggrupper i Kalkalperne
nævnes det snedækkede Steinernes Meer med
Schönfeld Spitze (2651 m), det gletscherklædte
Übergassene Alm (Hochkönig 2938 m),
Hagengebirge (2391 m) og Göll-Kæden med Hohe Göll
(2519 m). Ø. f. Salzach findes Tennen-Gebirge,
der danner en Fortsættelse af Hagengebirge, og
til hvilket mod Ø. slutter sig
Dachstein-Gruppen; dette Bjergpartis sydvestlige Del med
Thorstein (2946 m) tilhører S. Den nordøstlige
Del af Provinsen, afgrænset fra Kalkalperne
ved Salzach og Lammer-Dalen, opfyldes af Dele
af Foralperne. I disse nævnes de bekendte
Udsigtspunkter Schafberg mellem St Wolfgang og
Mondsee (1780 m, »Østerrigs Rigi«) samt
Gaisberg (1286 m) ved Byen S.; opad begge fører
Tandhjulsbane. S. f. Kalkalpernes ovenn.
Sydgrænse strækker S.-Skiferalperne i vestøstlig
Retning sig igennem Provinsen. Under Navn af
Kitzbühler Alperne træder de ind i S. fra
Tyrol og naar til Saalach og Zeller-Sø.
Umiddelbart ved Grænsen hæver Gaisstein sig til 2366
m., og ved Zeller-Sø det for sin Udsigt stærkt
besøgte Schmittenhöhe (1968 m). Skønt mindre
besøgt har Grosse Hundstein (2116 m) i
Dientener-Bjergene, Ø. f. Zeller-Sø, en endnu
prægtigere Udsigt. S. f. Salzach ligger
Gnejsalpernes Omraade. Fra V. mod Ø. repræsenteres
disse af Østenden af Zillerthaler-Alperne, Hohe
Tauern, paa hvis Kam Grænsen mod Tyrol og
Kärnthen løber, og Niedere Tauern. Det
højeste Punkt i Zillerthaler-Alperne inden for S. er
Reichenspitze (3294 m). I det med mange
Gletschere dækkede Hohe Tauern nævnes
Dreiherrenspitze (3505 m), Gross-Venediger (3660
m), Hochnarr (3258 m) og Ankogel (3263 m),
Kædens højeste Punkt, Gross-Glockner, ligger i
Kärnthen. I Niedere Tauern, mellem Enns og
Mur, hæver Weisseck sig til 2709 m. Landets
Hovedflod er Salzach, der i sit øvre Løb samler
alle Afløbene fra Tauern og senere forstærkes
ved Lammer, Alm (fra Königssee) og Saalach.
Den øvre Salzach-Dal benævnes Pinzgau,
Knæet, hvor den bøjer mod N., Pongau, ndf.
hvilket Floddalen benævnes Salzachgau. Mod
Ø. til Steiermark strømmer Enns og Mur.
Bl. Mineralkilderne har de varme Kilder ved
Gastein opnaaet europæisk Berømmelse,
besøgte Badesteder findes tillige ved Fusch,
Hallein og S. Bl. Søerne, der er talrige længst mod
N., er St Wolfgang-Sø den største.
Middeltemperaturen beløber sig i det flade Land (S.)
til 8°, i Bjergene er den naturligvis lavere. Den
aarlige Regnmængde naar i S. en Højde af
116 cm.

I S. findes (1923) 223023 Indb. (31 paa 1 km2);
1910 var 98,5 % katolske. S. er efter Tirol det
tyndest befolkede af alle de østerr. »Lande«.
Inden for Provinsen er Salzachgau tættest
befolket. Af det samlede Areal er (1923) 64200 ha
Agerland, 64700 ha Eng og Græsgang og (1910)
235600 ha Skov.

Agerbruget producerer kun Halvdelen af
Provinsens Behov, hyppigst dyrkes Havre og Rug,
Hvede findes kun paa de gunstigste Steder, Majs
og Vin trives ikke i S. Skoven bestaar næsten
udelukkende af Højskov, hvoraf c. 90 %
Naaleskov. Kvægavlen staar paa; et højt Trin. Vildtet
er taget meget af, men er endnu mærkeligt Ted
et stort Antal Gemser. Bl.
Bjergværksprodukter er Salt det vigtigste; 1928 produceredes Salt
til en Værdi af over 14 Milliarder østerr. Kr.
Af Mineraler udvindes Kobberkis, Jernmalme
og Bauxit. Den samlede Produktion af
Bjergværksdriften (ikke iberegnet Saltet) beløb sig
1923 til 12,8 Milliarder østerr. Kr. Industrien
er ringe og indskrænker sig til Fabrikation af
Trævarer, Hyttedrift, Ølbryggeri og
Brændevinsbrænderi, kun i Hovedstaden findes enkelte
Fabrikker; ogsaa Handelen har kun ringe Bet.

Den øverste politiske Myndighed er den af
den alm. Valgret udgaaede
»Landesversammlung«, der vælger et snævrere
Forvaltningsorgan, »Landesausschuss«, i Spidsen for hvilket
den ligeledes af Landsforsamlingen valgte
Landspræsident staar. I kirkelig Henseende
staar Landet under Ærkebispedømmet Salzburg,
hvis Distrikt ogsaa strækker sig over en Del af
Tyrol. Protestanterne har i Byen S. et
Kirkesogn, der staar under Superintendenten i
Wallem (Øvreøsterrig). Landet S. deles i Byen S.
(med egen Statut) og 5 Distrikter, der atter
deles i 20 Retskredse. Af
Undervisningsanstalter nævnes 2 Gymnasier, 1 Realskole, 1
Lærerseminarium, 1 katolsk teologisk Fakultet, alle
i Landshovcdstaden.

2) Byen S. (Oldtidens Juvavum), særdeles
smukt beliggende paa begge Sider af Salzach
mellem høje, til Dels snedækte Bjerge og paa
Grænsen af den bayerske Højslette, har (1923)
37856 Indb. S. bestaar af den gl., for største
Delen paa venstre Flodbred liggende By med
snævre og krumme Gader og 5 Forstæder
(Nonnthal, Riedenburg, Mülln, Schallmoos og
Stein). De mange Huse med flade Tage,
Marmorbygningerne og de talrige Brønde minder
om Italien, hvorfra ogsaa de tidligere
Fyrstebiskopper hentede deres Bygmestre, og har i
Forening med de talrige Kirker givet S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free