- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
867

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salzburg - Salzkammergut - Salzmann, Christian Gotthilf - Salzschlirf - Salzuflen, Bad - Salzwedel - Salær - Samaden - Samagirer - Samain, Albert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilnavnet »det tyske Rom«. I den ældre By findes
S.’s 2 smukkeste Torve, Residensplatz og
Domplatz. Ved den første findes det anselige
Residensslot (opført 1592—1724) og lige overfor
Neugebäude (1588 ff.), Regeringens og Landsrettens
Sæde, samt den i Stil med Peters-Kirken i Rom
byggede Domkirke (1614—28), hvis Hovedportal
vender ud til Domplatz. Ndf. Stadsbroen hen
imod Sletten er anlagt store Kajer. Paa det
542 m høje, skovklædte Mönchsberg findes den
gl. Fæstning Hohensalzburg (grundlagt i 9.
Aarh.), fra hvilken der haves en uforlignelig
Udsigt. S. er Sæde for Landsregeringen, en
Ærkebiskop, et Handels- og Erhvervskammer,
de under Provinsen S. nævnte
Undervisningsanstalter, et Bibliotek med c. 120000 Bd. Der
findes Jernværker, Savmøller, Fabrikation af
Aluminium, Cement, Kunstbomuld, Chokolade,
Papir og Læder samt Bryggeri. I S., som
besøges meget af Fremmede, fødtes Komponisten
W. A. Mozart; hans Fødested rummer nu et
Mozart-Museum (Mozarteum). Omegnen er
bekendt for sin Skønhed. Nænnes maa de
tidligere ærkebiskoppelige Slotte Leopoldskron og
Hellbrun samt Slottet Aigen med en prægtig
Park ved Foden af Gaisberg, op ad hvilket der
fører en Tandhjulsbane. Mod N. ligger den
smukke Valfartskirke Maria Plain. (Litt.: E.
Fugger
, »S. und Umgebung. Geologischer
Führer« [1903]).
(Joh. F.). O. K.

Salzkammergut [’zaltskamərgu.t],
Alpelandskab omkr. Trauns øvre Løb i de østerr.
Provinser Øvreøsterrig, Salzburg og Steiermark,
begrænses mod V. af Salzach, mod S. af Enns.
Det bestaar af Tennengebirge,
Dachsteins-Gruppen (2992 m), Kammergebirge, Totes
Gebirge, Wolfganger-Alperne, Höllengebirge og
Traunstein (1691 m). I snævrere Bet. omfatter
S. kun Wolfganger-Alperne med det for sin
Udsigt berømte Schafberg (1780 m) mellem
Gosau-Dal, Atter-Sø, Weissenbach og Traun og det
N. f. Weissenbach mellem Atter-Sø og
Traun-Sø liggende øde Højplateau Höllengebirge med
Grosse Höllenkogel (1862 m). S. hører til de
smukkeste Partier i de nordlige Kalkalper med
gletscherklædte høje Bjergtoppe, vilde og øde
Kalkplateauer, brusende Bække, mørkegrønne
Seer, venlige Smaabyer og Slotte. De
betydeligste Søer er Gemundener Sø ell. Traun Sø,
Atter-Sø (47 km2), St Wolfgang-, Mond- og
Zeller-Sø. Midtpunktet for S. er det bekendte
Badested Ischl. Af stor Bet. er Saltrigdommen
(særlig ved Hallstadt, Ischl og Ebensee). (Litt.:
E. Kittl, »Das S. Geologischer Führer«
[1903]).
(Joh. F.). O. K.

Salzmann [’zaltsman], Christian
Gotthilf
, tysk Pædagog, f. 1. Juni 1744 i
Thüringen, d. 31. Oktbr 1811 paa Schnepfenthal. Som
Præst i Erfurt (1772) begyndte han sine
pædagogiske Studier, stærkt paavirket af Rousseau
og især af Basedow, til hvis Anstalt han 1781
blev knyttet som Religionslærer. Trangen til
selvstændig Virksomhed bragte ham til 1784,
efter Basedow’s Mønster, paa Schnepfenthal ved
Gotha at oprette det Filantropin, der endnu
bestaar. Hans praktiske Sans og store Kærlighed
til Børn bragte snart Anstalten i Ry. S. lagde
stærk Vægt paa Lærernes Selvopdragelse og
fordrede, at Hensyn skulde tages til Elevernes
Individualitet. Ved Siden af de alm. Skolefag
drev han stærkt paa den legemlige Opdragelse
(Gymnastik, Skridskofarter, Skolerejser,
Haandgerning og Havearbejder). — I »Krebsbüchlein«
(1780) giver han sin negative og i »Konrad
Kiefer« (1796) sin positive Pædagogik, ligesom
han i »Ameisenbüchlein« (1806) meddeler en
Anvisning til Opdragerens Opdragelse. (Litt.:
J. W. Ausfeld, »Erinnerungen aus dem
Leben S.« [Leipzig 1884]).
(Fr. Th.). H. A. S.

Salzschlirf [’zalts∫lerf], Landsby og
Badested (1386 Indh.) i Regeringskreds Cassel i
Hessen-Nassau, 250 m o. H. i en mod N. lukket
Dal, omgivet af skovbevoksede Højder. Stedet
har fl. kolde Saltkilder, som tillige indeholder
svovlsur Kalk og Kulsyre, endvidere en enkelt
Svovlkilde. Den mest kendte og benyttede
Kilde er »Bonifaciuskilden«, som anvendes til
Drikkekure og Bade, og tillige aftappes paa
Flasker og forsendes. Svovlkilden benyttes til
Gurgling. Der behandles særlig gigtiske og
reumatiske Lidelser, Nyresygdomme, Fedme,
Mave- og Tarmsygdomme og Kvindesygdomme.
Antallet af Besøgende er 3—4000 aarlig. Kurtid
1. Maj til Slutningen af Septbr.
E. F.

Salzuflen [’zal’tsoflən], Bad, By i den tyske
Fristat Lippe, NV. f. Detmold ved Wesers
Biflod Werre, har (1919) 8718 Indb., Amtsret,
Celluloidvare-, Tobaks- og Cigarfabrikation,
kulsyre- og jernholdige Kilder med Kuranstalt.
(Joh. F.). O. K.

Salzwedel [’zaltsve.dəl], By i preuss. Prov.
Sachsen, Regeringsdistrikt Magdeburg ved den
sejlbare Jeetze og Jernbanelinien
Magdeburg—Ülzen—Bremen, har (1919) 14500 Indb. (med
Garnison). S. deles i Alt- og Neustadt samt
Forstaden Bockhorn og har en Amtsret, et
Gymnasium, Rester af en gammel Borg (fra 780).
Fabrikation af Uld- og Bomuldsvarer, Lærred,
Sukker samt Mølledrift og Jernstøberi, i
Nærheden Brunkulslejer. S. er grundlagt 550 af
Sachserne og var en Tid Medlem af
Hanseforbundet.
(Joh. F.). O. K.

Salær (fr. Salaire), Løn, Vederlag (særlig en
Sagførers). Ordet kommer af lat. Salarium (s. d.).

Samaden, Flække i det schweiziske Kanton
Graubünden, Hovedby i Øvre-Engadin, ligger i
en Højde af 172S m ved Inn, NØ. f.
Maloja-Passet ved Foden af Piz Padella, har c. 1300
hovedsagelig evangeliske Indb. og bliver p. Gr.
a. sin smukke Beliggenhed og sit Bjergklima
meget benyttet som Kursted især om Vinteren.
(Joh. F.). O. K.

Samagirer, mongolsk Stamme i den østligste
Del af Sibirien, hører til Tunguserne og bor
N. f. nedre Amur, omkr. dens lille Biflod Gorin.
(H. P. S.). K. B.-S.

Samain [sa’mæ], Albert, fr. Digter, f.
3. Apr. 1858 i Lille, d. 18. Oktbr 1900 i
Magnyles-Hameaux, kom ganske ung til Bankvæsenet
og fik senere Ansættelse i Paris’
Undervisningsvæsen, Brystsyg, tungsindig og sværmerisk
offentliggjorde han Digte i Mercure de France og
vakte straks stor Opsigt med sin første Samling
Au jardin de l’Infante (1893, ny forøget, af
Akademiet prisbelønnet Udg. 1894 og 1897),
efterfulgt af Aux flancs de vase (1898) samt de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free