- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samain, Albert - Samakov - Samana - Samanider - Samaniego, Felix Maria de - Samanud - Samao - Samar - Samara (Floder) - Samara (Guvernement)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

posthume Le chariot d’or (1901) og Contes
(1902, Noveller). Fra først af paavirket af Poê
og Baudelaire udmærker hans formfuldendte,
rytmiske og musikalske Lyrik sig ved sin
smeltende elegiske Stemningsfinhed og sin erotisk
heftige Lidenskabelighed. Hans Œuvres udkom
i 3 Bd 1913—14. (Litt.: L. Bocquet, A. S.
[1905]).
S. Ms.

Samakov [’samakåf], se Samokov.

Samana, Santa Barbara de S., Havneby
i den dominikanske Republik Haiti, ligger ved
S.-Bugten paa Sydsiden af S.-Halvøen, 2000
Indb.
M. V.

Samanider, pers. Fyrstedynasti i 10. Aarh.
e. Kr. Deres Rige, der omfattede Khorasan,
Transoxanien og det nuv. Afghanistan og havde
Buchara til Hovedstad, stiftedes c. 900 af Ismail
ibn Ahmed, naaede sin højeste Glans under
Nasr II (914—943), kom i den flg. Tid i
Opløsning ved Kampe med uregerlige Vasaller og
knustes endelig (999) af Ghaznaviden Mahmûd.
Den sidste Samanideprins, Muntasir, fortsatte
i fl. Aar med Dygtighed Kampen mod Mahmûd,
men blev til sidst myrdet. Under S. tog den
pers. Nationalitet sit første Opsving siden det
gammelpersiske Riges Undergang og Islam’s
Indførelse, og ved deres Hoffer samledes
berømte Digtere som Rûdagî (s. d.), Dakîkî o. a.,
og Videnskabsmænd som Lægerne Râzî og
Avicenna. En Række dygtige Ministre bidrog til
Rigets Opblomstring. (Litt.: Arthur
Christensen
, »Fra Samanidernes Tid« [Studier
fra Sprog- og Oldtidsforskning, Nr 61]).
A. C.

Samaniego [sama’niægå], Felix Maria de,
sp. Digter (1745—1801). Basker af Fødsel, levede i
Biscaya største Delen af sin Levetid som
Godsejer. Et Ophold i Frankrig i Ungdomsaarene
gav hans Aandsdannelse en afgjort Retning med
den da herskende encyclopædistiske fr. Kultur
som Forbillede. Det kan da ikke undre, at han
vendte sig polemisk mod den af Garcia de la
Huerta begyndte Stræben henimod det
nationale i sp. Litt. Det er som Fabeldigter, at S.
betyder noget i sit i Fædrelands Digtekunst.
1781 udsendte han sine første Fabler, der
efterfulgtes af flere 1784. De er livligt fortalte, ofte
vittige og velformede; men kun for et mindre
Antals Vedk. er Emnerne opfundne af S. selv,
idet de fleste er at betragte som Genfortælling
af Phædrus’, Lafontaine’s o. a. Fabler. Hans
Poesias er optrykte i Biblioteca de autores
españoles
, Bd 61.
E. G.

Samanud (Semenud), ægypt. By med
12000 Indb. paa den vestlige Bred af Nilens
østlige Hovedarm, Damiette-Armen, ved
Jernbanelinien mellem Damiette og Tanta, omtr. 9
km Ø. f. Mehallet-el-Kebir og 20 km SV. f.
El-Mansura. I S., der er Hovedstad i Provinsen
Gharbieh, forfærdiges en Del Pottemagerarbejde,
ligesom der ogsaa holdes meget besøgte
Markeder. S. er det gl. Sebennytos (ægyptisk:
zebnuter, koptisk: Dschemnuti), hvoraf kun yderst
faa Rester er tilbage. Derimod ser man omtr.
12 km NØ. f. S. betydelige Ruiner af det gl.
Iseion; ægyptisk Pe-hebit, nu Behbit ell.
Behbit-el-Hagar.
V. S.

Samao (Samoa, Samu), nederlandsk Ø,
en af de smaa Sunda-Øer, SV. f. Timor, 420
km2, 2—3000 Indb. S. er af vulkansk Oprindelse
og har Solfataraer og hede Kilder. Den
producerer Sandeltræ, Ris og Trepang.
M. V.

Samar (Ibabao), den største af
Bissaya-Øerne, ligger S. f. Luzon, 12520 km2 med c.
200000 Indb. Hovedstad er Catbalogan med
5000 Indb.
M. V.

Samara, 1) Flod i Ukraine, udspringer i
Donez-Bjergene og udmunder i venstre Bred
af Dnjepr, umiddelbart neden for
Jekaterinoslaw efter et Løb paa 316 km. — 2) Flod i det
østlige Rusland, Guv. Samara, udspringer paa
Obtschij Syrt, strømmer i vestlig Retning og
udmunder i venstre Bred af Volga ved Byen
Samara. S. er 361 km lang og sejlbar i sit
nederste Løb.
(H. P. S.). N. H. J.

Samara, Guv. i det østlige Storrusland, ligger
langs den østlige Side af Volga og grænser
mod N. til Tatar-, mod Ø. til Baschkir- og
mod Syd til Turkestan-Republikkerne samt
Volgatyskernes Fristat. Arealet er 104013 km2 med
(1925) 2236641 Indb. Med Undtagelse af den
sydøstlige Del, der opfyldes af Urals Udløbere
Obtschij Syrt, er hele Guvernementet Lavland
med en bølgeformet Overflade. Volga, der i
Syd har en Længde af 850 km, optager næsten
alle Afløbene, af hvilke de vigtigste er
Tscheremshan, Sok, Samara og Irgis. Syd paa
strømmer Steppefloderne Store og Lille Usen.
Floden Samara deler Guv. i en sydlig Del, der er
Steppe og ret ufrugtbar, og en nordlig, der er
frugtbar, da Jordbunden til Dels bestaar af
»sort Jord« (Tschernosem). Skovarealet er
ringe, idet der kun findes c. 8 % Skov, hvorimod
der er 48 % Agerland og 32 % Eng- og
Græsland. Klimaet er udpræget kontinentalt. I Byen
S. har Aaret en Middeltemperatur paa 4,1°,
Juli paa 21,9° og Febr paa ÷ 10,8°. Volga er
gennemsnitlig tillagt 132 Dage om Aaret.
Nedbøren i S. er forholdsvis ringe og stedse under
40 cm. S. har af og til lidt under
Tørkeperioder, der har været ledsagede af ligefrem
Hungersnød. Befolkningen bestaar foruden af
Storrussere af mongolske Stammer, som
Mordviner, Tatarer, Tschuvascher og Teptjarer, samt
af ikke faa tyske Kolonister, der navnlig
træffes i Kredsene Novo Usensk og Nikolajevsk.
Den vigtigste Næringsvej er Agerbruget, som
dog lider under Tørkeperioderne, der
undertiden indtræffer, f. Eks. 1920 og 1921, da S.
hjemsøgtes af en forfærdelig Hungersnød. Der
dyrkes især Rug, Hvede, Havre, Hirse og
Kartofler. I mindre Mængde avles Byg, Spelt,
Majs, Boghvede og Bælgsæd samt Tobak.
Kvægavlen er ligeledes en Hovedindtægtskilde.
Skovbrug spiller kun en Rolle i de nordligste
Egne. Fiskeriet i Volga sysselsætter mange
Hænder. Bjergværksdriften er derimod uden al
Bet., og Industrien er ligeledes ringe. Talrigst
er Brændevinsbrænderier og Garverier.
Handelen er som Helhed ubetydelig og drives dels
ad Volga, dels ad Jernbanerne, hvoraf der
findes c. 700 km. I kulturel Henseende ligger S.
paa Overgangen fra det russiske Samfund til
Asien. Og i de sydlige Egne lever nogle af de
mongolske Stammer endnu et nomadiserende
Liv. Administrativt deles S. i 8 Kredse,
Bugulma, Bnguruslan, Buzuluk, Nikolajevsk, Novo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0898.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free