Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samaritaner - Samariterforeninger - Samaritergerning - Samariterskoler - Samarium - Samarkand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere deres eget Tempel paa Garizim;
hvornaar det har fundet Sted, er uvist, men det
har senest været i Beg. af den hellenistiske Tid.
Johannes Hyrkan ødelagde det 129 f. Kr.
Mellem S. og Jøder var der stærkt Fjendskab.
Jesus Sirach giver Udtryk for sit Had til »det
taabelige Folk, som bor i Sikem« (Sir. 50, 26),
og det ny Test. vidner om Fjendskabet, som
undertiden gav Anledning til Uroligheder. S.
staar de egl. Jøder nær i Tro. De anerkender
Pentateuchen og alle de deri foreskrevne Love.
Guds Enhed og Mose Autoritet hævdes stærkt
af dem, og de venter en Messias, Taheb;
overhovedet anser de sig for det sande Israel, men
Garizim er for dem, hvad Jerusalem er for
Jøderne. Ved den jød. Opstand rejste ogsaa de
sig mod domerne, men de kom til at dele
Jødernes Skæbne. I den kristne og
muhammedanske Tid var de ret talrige, og samaritanske
Menigheder fandtes fl. St. i Palæstina og endog
uden for dette Land. Men de led meget, og er
efterhaanden skrumpet ind til et lille Samfund
i Nabulus, hvis Tal ikke er meget over 100. De
ledes af en Ypperstepræst. Den regelmæssige
Gudstjeneste foregaar i et overordentlig simpelt
Synagogerum. Her opbevares deres Tora, et
gammelt Eksemplar af den hebræiske
Pentateuch, skrevet paa en Rulle med de
samaritanske Bogstaver (af ældre aramæisk Type).
Denne Rulle er det ældste Haandskrift til den hebr.
Bibel. Tillige har S. en Overs. af Pentateuchen
paa deres gamle Sprog, Samaritansk, en
vestaramæisk Dialekt. Paa dette Sprog findes
ogsaa anden Litteratur, mest Hymner, Bønner,
Traktater og Krøniker. Som Talesprog
anvender S. nu udelukkende Arabisk. De har ogsaa
nogen Litteratur paa dette Sprog, Krøniker,
teol. Afh. o. s. v. Den gl. Tempelplads paa
Garizim har bestandig været dem hellig, trods
deres Tempels Ødelæggelse. Tre Gange aarlig
samles de der til Fest, ved Paaske, Pinse og
Løvhyttefest. Ved Paasken fejres den urgamle
Offerfest med Ofring af 7 Lam. (Litt.: J. H.
Petermann, »Reisen im Orient« [1860]; J.
W. Rothstein, »Juden und S.« [1908]; J.
Montgomery, The Samaritans, the earliest
Jewish sect [Philadelphia 1907]).
J. P.
Samariterforeninger, se
Samaritergerning.
Samaritergerning kaldes den Nødhjælp,
som Lægfolk kan yde ved Ulykkestilfælde og
pludselig Sygdom. Ordet stammer fra Historien
om den barmhjertige Samaritan og er optaget i
Danmark i den tyske Form i St f. at anvende et
dansk Ord, f. Eks. Nødhjælp. Bevægelsen for at
oplære Folk i S. er udgaaet fra den eng. St
John’s Ambulance Association, men der kom
først Fart i Bevægelsen uden for England, da
Prof. Esmarch i Kiel omkr. 1880 begyndte at
agitere for S. Omtr. samtidig begyndtes der i
Danmark paa Kursus i Nødhjælp og »Det røde
Kors« optog det som et Punkt paa sit Program.
Senere dannedes Samariterforeninger
og Samariterskoler, og der oprettedes
Sanitetskolonner, som bestaar af uddannede
Samariter, der er parate til at komme til Hjælp
i Ulykkestilfælde.
Uddannelsen bestaar i at give Eleverne
Kendskab til alle Slags Nødforbindinger, til
Saarbehandling, til Transport af tilskadekomne,
til Oplivelse af skindøde, til Hjælp ved
pludselige Sygdomstilfælde m. m., alt saaledes, at
Hovedopgaven er, at der, inden der kan komme
Lægehjælp, ikke forvoldes den syge nogen
Skade, hvilket let sker, naar han overlades til
fuldstændig ukyndige.
G. N.
Samariterskoler, se Samaritergerning.
Samarium, Sm = 150,34, et Grundstof, der
hører til de sjældne Jordarters Metaller. Det
blev opdaget af Delafontaine og kort Tid efter
af Lecoq de Boisbaudran ved Spektralanalysens
Hjælp i Mineralet Samarskit fra Nordcarolina.
S. findes ogsaa i Cerit, Orthit og Gadolinit; dets
Gnistspektrum kendes paa to blaa Linier.
Samariumilte, Sm2O3, er i ren Tilstand hvidt
og har Vægtfylde 8,33; det har en betydelig
Lysemissionsevne og giver ved Ophedning i
den Bunsen’ske Flamme et diskontinuerligt
Spektrum med lyse Baand.
Samariumhydroxyd er geléagtig og er en stærkere Base
end Hydroxyderne af Yttrium og Terbium, men
svagere end Didymhydroxyd. Saltene af S.
er svovlgule og har en sødlig sammensnerpende
Smag; de giver et karakteristisk
Absorptionsspektrum. Sulfatet, Sm2(SO4)3, 8H2O giver et
tungtopløseligt Dobbeltsalt med Kaliumsulfat.
Kloridet, SmCl3 . 6H20, danner tavleformede
Krystaller.
(O. C.). S. P.
Samarkand, Prov. i russ. Turkestan, 68963
km2 med (1920) 1160000 Indb., er i sin sydlige
Del opfyldt af Bjerge: Hissar-Bjergene og
Serafshan-Bjergene, der omslutter den
velvandede Serafshan-Dal. Den nordlige Del af
Provinsen er lavtliggende og uden Vandløb.
Befolkningen bestaar af Usbeger (c. 70 %), Tadsjiker
(23 %), Kirgiser, Arabere, Russere, Persere,
Jøder. Hvor der haves Vand, giver Agerbruget
godt Udbytte. Der dyrkes Hvede, Byg, Ris,
Majs, Meloner, Vin og Bomuld. Haandværket
frembringer Filt, Uldtøj, Mel o. s. v. I
Stepperne lever Nomader, der holder 140000 Faar,
45000 Heste og Æsler, 1600 Kameler. Af
værdifulde Mineraler forekommer Kul, Grafit,
Petroleum, Bly, Lazursten, men disse Rigdomme
udnyttes kun i ringe Maalestok. Der udføres
hovedsagelig Bomuld, Kød, Talg og
Gødningsstoffer. Hovedstaden S. ligger 6 km S. f.
Serafshan-Floden paa en frugtbar af utallige
Vandingskanaler gennemskaaret Slette og har (1920)
84386 Indb. Den bestaar af den russ. og de
Indfødtes By. I den russ. By ligger det gamle
Kastel, der er omdannet til Brug for
Administrationen og Garnisonen. V. f. dette ligger selve
Byen med brede Gader, Guvernørens Palads,
Banegaard, Kirke o. s. v. De Indfødtes By har
snævre Gader og er omgivet med en 15 km lang
Mur. 3 Kanaler gennemstrømmer Byen og
vander dens talrige Haver, hvis Dyrkning er et
af Indbyggernes vigtigste Erhverv. Kun faa
Byer har saa mange Moskeer og Medresser, de
fleste dog i Forfald. S. er en ældgammel By
I Oldtiden hed den Marakanda og var
Hovedstad i Sogdiana. 329 f. Kr. erobredes den af
Alexander den Store. I 7. Aarh. stod den under
Kina, men erobredes 675 af Araberne, under
hvis Herredømme S. blomstrede op og blev et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
