Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samarkand - Samarow, G. - Samarskit - Samary, Jeanne Léonie Pauline - Samas - Samaveda - Samazeuilh, Gustave - Sambas - Samberger, Leo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de vigtigste Arnesteder for muhammedansk
Videnskabelighed. 1221 erobredes Byen af
Djengis-chan, 1404 af Timur Lenk, der gjorde
den til sin Residens og paa enhver Maade
befordrede dens Blomstring. Paa hans Tid skal S.
have haft 150000 Indb. og var berømt for sin
Pragt. Da Usbegerne 1499 bemægtigede sig
Byen, gik den tilbage, og Ødelæggelse ved
Nomaderne i Beg. af 18. Aarh. fuldendte dens
Forfald. Af de storartede Bygninger fra
Fortiden findes betydelige Ruiner af det gamle S.,
der ligger omtr. 5 km fra den ny By. Desuden
Timur’s Grav, Shah-Sindeh-Moskeen, fire store
Medresser og fl. Bygninger af stor kunstnerisk
og arkæologisk Interesse, saa godt som alle fra
15. Aarh. (Litt.: Vambery, »Gesch.
Bocharas« [Stuttgart 1872]).
M. V.
Samarow [sa’maråf], G., se Meding.
Samarskit (Uranotantal), et sort Mineral
med rombisk Krystalform, har mørk rødbrun
Pulverfarve og høj Vægtfylde (5,7); det bestaar
væsentlig af et Niobat af Jern, Cerium,
Yttrium, Uran og andre sjældne Grundstoffer. S. er
et ret sjældent Mineral; det findes i
Pegmatitgange ved Miask i Ural, i Nordcarolina og
enkelte andre Steder.
(N. V. U.). O. B. B.
Samary [sama’ri], Jeanne Léonie
Pauline, fr. Skuespillerinde, f. 4. Marts 1857 i
Neuilly, d. 18. Septbr 1890 i Paris; som
Søsterdatter af Madeleine Brohan fik hun let 1871
Adgang til Konservatoriet, hvorfra hun, der var
uddannet i Bressant’s Klasse, udgik 1875 med
1. Præmie i Komedie, s. A., 24. Aug., debuterede
hun paa Théâtre-française som Dorine i
»Tartuffe« og vandt straks Publikum ved sin
opvakte og overgivne Mine, sit straalende Smil
med de smukke hvide Tænder og sit brillante
Humør. Kendere spaaede hende en stor
Fremtid, og hun gjorde ikke denne Spaadom til
Skamme: Hun udførte i de nærmest flg. Aar
med en frodig Lystighed og en voksende
Stilsikkerhed de fleste Soubretteroller i den
klassiske Komedie, f. Eks. Toinette i »Den indbildt
Syge«, Nicole i »Den adelsgale Borger«,
Martine i »De lærde Damer« o. s. v., og fik ogsaa
snart Lejlighed til at vise sine Evners
Rækkevidde i det moderne Repertoire, hvor hun,
takket være sin sunde Naturlighed og sin ærlige
Følelse, blev en udmærket Fremstillerinde af
Ingenuer og andre snart skælmske, snart
følsomme unge Kvinder; af hendes moderne
Reportoire kan nævnes: Helene i »Arbejderliv«,
Antoinette i »Gnisten«, Martha de Moisand i
»Musen« og særlig Suzanne i »Hvor man keder
sig«. I den sidstnævnte Rolle optraadte S., der
fra 1879 havde været Sociétaire ved Théâtre
française, sidste Gang 1. Septbr 1890, allerede
da angrebet af den Sygdom, Tyfus, hvis Følger
snart efter lagde hende i Graven. Samme Aar
hun døde, havde hun, der i sit Hjem — hun
havde Novbr 1879 ægtet Finansembedsmanden
Paul Lagarde — var en udmærket Moder for
to Smaapiger, udgivet en illustreret Børnebog:
Les Gourmandises de Charlotte. (Litt.:
Sarcey, Comédiens et comédiennes, 2. Serie, Nr 2
[Paris 1883]).
(A. A.). R. N.
Samas (Shamash), i semitiske Sprog
Navnet paa Solen, og hos Assyrer, Babylonier,
Syrer og vist ogsaa andre semitiske Folk
Navnet paa Solguden. S. nød overalt stor Anseelse,
og i fl. Byer var den Stedets fornemste
Guddom. Dette var bl. a. Tilfældet i Byen Sippar i
Babylonien, og British Museum har herfra en
interessant Tavle (se Fig.), hvor man ser
Solguden sidde i et Kapel, medens Solens Skive
styres fra Taget af Kapellet, og medens
Landets Konge bringer S. sin Hyldest. I syriske
Byer var der oftere til S. indviet Heste og
Vogne. Saadanne fandtes ogsaa under Manasse
og hans Efterfølger i Jerusalems Tempel, hvor
der tillige bragtes Røgofre til S. Alt dette
afskaffedes af Josias henimod Aar 630, og de til
S. viede Vogne blev opbrændte (se 2. Kong.
23, 11).
V. S.
 |
| Babylonsk Konge Nabu-pal-iddin (870), som tilbeder Solguden Samas, der lader Solen styies fra Kapellets Tag. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
