Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sambucus - Same - Sameje ell. Fællig - Samel - Sameland - Samfrænder - Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie - Samfundet til Udgivelse af dansk Musik - Samfund til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur - Samfundsvidenskab - Samfundsøkonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sambucus, se Hyld.
Same, se Kefallenia.
Sameje ell. Fællig, det Retsforhold, som
foreligger, hvis en Ting ell. Samling af Ting
ell. Rettigheder tilhører flere i Forening. Man
sondrer i Systemerne mellem alm. og
særdeles S., af hvilke det første kan omfatte snart
Deltagernes hele nuv. og tilkommende Formue
(Formuefællesskab mellem Ægtefæller (se
Ægtefællers Formueforhold), snart blot en
vis Formuemasse, saaledes at de enk. Deltagere
har særlig Formue uden for Fællesskabet
(Medarvingers Ret i et endnu ikke delt Bo), medens
det saakaldte særdeles S. kun omfatter een ell.
flere bestemte, legemlige Ting. Inden for det
særdeles S. skelnes atter imellem, om det er
stiftet ved Overenskomst — Reglerne om dette
viljebestemte S. beror da nærmest paa en
Fortolkning af den paagældende Retshandel — ell.
om det er opstaaet paa anden Maade end ved
en saadan Overenskomst, f. Eks. ved en
Bestemmelse i et Testamente ell. ved tilfældig Forening
af flere Ting. Dette sidste Slags S., der
benævnes tilfældigt S., maa hver af Medejerne
som Regel have Ret til at fordre opløst, for saa
vidt dette ikke af særlige Grunde, f. Eks. p. Gr.
a. en testamentarisk Bestemmelse, er forbudt.
K. B.
Samel (Samolus L.), Slægt af Kodriverfam.,
fleraarige og glatte Urter med bladbærende
Stængel, spredte Blade og klase- ell. topformet
Blomsterstand. De 5-tallige og halvt oversædige
Blomster har en hvid klokkeformet Krone,
mellem hvis Flige der findes 5 Skæl. 8 Arter.
Strand-S. (S. Valerandi L.) er 5—30 cm høj
og har omvendt ægdannede Blade. Blomsterne
sidder i Klase; deres Dækblade er forskudte ud
paa Blomsterstilkene. Kugleformet Kapsel. Den
findes hist og her paa Strandenge i Danmark og
blomstrer i Juli—Aug.
A. M.
Sameland, d. s. s. Lapland.
Samfrænder. I Christian V’s D. L. og N. L.
paabødes det paa fl. Steder, at S. skulde være
med til at afgøre visse Tvistigheder paa
Dødsboskifter, f. Eks. naar Søskende blev uenige om
Arven, D. L. 5—2—68, N. L. 5—2—69, ell. en
efterlevende Ægtefælle ønskede at beholde den
af ham i Boet indførte Hovedgaard mod at
udløse Børnene; Udløsningen skulde da i sidste
Tilfælde ske »efter Billighed og efter S.’s
gode Befindende«, D. og N. L. 5—2—19. Denne
Frændernes Medvirkning ved Skifte hængte
sammen med hele den gl Retstilstand, hvorefter
Slægtsbaandet spillede en langt større Rolle end
nutildags, og hvorefter næste Frænders Raad
ell. Samtykke krævedes til mange vigtige
Dispositioner, navnlig angaaende fast Ejendom.
Samfrændeskifte bortfaldt ved Arveloven, Frd. 21.
Maj 1845 § 19 og norsk Arvelov af 31. Juli 1854.
K. B.
Samfundet for dansk-norsk Genealogi og
Personalhistorie, stiftet Efteraaret 1879, har
som Hovedopgave udg. »Personalhistorisk
Tidsskrift« (46. Bd 1925), der har haft en betydelig
kulturel Mission, og som for Fagmænd og
Amatører er et uudtømmeligt Repertorium. I en
Aarrække har Samfundet afholdt Mødeaftener
med Foredrag og Diskussion og ogsaa paa denne
Maade virket for sit Formaal. Det staar under
Protektion af Enkedronning Louise. Bestyrelsen
er delt i en dansk og en norsk Afdeling med
hver sin Formand og Skriftudvalg.
P. B. G.
Samfundet til Udgivelse af dansk Musik
har efter sine sidste Love det Formaal at virke
til den danske Musiks Fremme ved at støtte
Udgivelsen af Kompositioner af større kunstnerisk
Værd, fortrinsvis nyere og da navnlig saadanne,
som ellers vanskeligt kunde blive offentliggjorte.
Samfundet er fremgaaet af et Møde hos P. Heise
23. Juli 1871, hvor desuden Chr. Barnekow, Chr.
Bruun, Jacob Fabricius, August Winding og V.
C. Ravn var til Stede, til hvilke senere sluttede
sig Komponisterne S. A. E. Hagen og Emil
Hartmann samt Prof. Edv. Holm og Lensgreve
Lerche, hvilke udsendte en offentlig Indbydelse,
hvorefter Generalforsamlingen fandt Sted 18.
Decbr 1871, hvor Foreningens Stiftelse blev
fastslaaet. Til Formand valgtes. Chr.
Barnekow, 1871—1887, til Sekretær Jacob
Fabricius, hvilken sidste blev Samfundets Leder
1887—1918 med Salomon Levysohn som
Sekretær 1896—1918. Fra sidstnævnte Aar er
Alfred Tofft Formand og Peder Gram
Sekretær. Den første Serie af de udgivne
Arbejder omfatter Klaverudtog af 24 Værker,
stammende fra Schulz’ og Kunzen’s Tidsalder
indtil de ældste af nulevende Komponister.
Derefter følger den anden Serie med 40 Værker af
den senere Generation, endelig en tredie Serie
(paa eget ell. fremmed Forlag), der omfatter
mest nutidige Komponisters Værker med indtil
nu 13 Værker. Tilsammen en statelig Række af
indtil nu 77 danske Musikværker, de fleste i
Klaverudtog, men dog ikke faa i
Originaludgaver for Orkester ell. Kammermusik ell. Orgel.
Det første Orkesterpartitur udsendtes 1923: Fr.
Kuhlau’s Ouverture til »Elverhøj«.
A. H.
Samfund til Udgivelse af gammel
nordisk Litteratur er stiftet 1879 med det
Formaal at udgive gl nord. Kildeskrifter, især isl.
Sagaer og Skrifter hørende til den oldislandske
Litteratur. Det har udg. en lang Række
Skrifter, hvoriblandt flere Slægtssagaer (som
Egilssaga, Laxdælasaga, o. fl.), Ágrip, Snorres
Heimskringla (den første virkelig kritiske Udgave),
Orkneyingasaga, Knytlingasaga, Fagrskinna, 2
Bd isl. rimer (Rimnasafn), flere af de
romantiske Sagaer og Fornaldarsagaer,
(Rémundarsaga, Völsungasaga, Yngvarssaga, Erexsaga,
Didrikssaga, Kirjalaxsaga); forskellige geografiske
og komputistiske Afhandlinger under Titlen
»Alfræði íslenzk« (isl. Encyklopædi). Fremdeles
har det udg. danske Skr som Peder Smed,
Mandevilles Rejse, Gammeldanske Krøniker,
Peder Laales Ordsprog, samt Gutalag og
Gutasaga, Færøsk Antologi og Færøske Folkesagn og
Æventyr m. m. Endelig bemærkes, at det ogsaa
har besørget den fototypiske Udgave af
Eddadigtenes berømte Haandskrift, codex regius.
Medarbejdere og Udgivere har Samfundet haft i
alle de nord. Lande. For Studiet af den nord.
Oldtidsvidenskab kan Samfundet siges at have
haft meget stor Ret.
F. J.
Samfundsvidenskab, se Sociologi.
Samfundsøkonomi, se
Nationaløkonomi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
