Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sammenlægning - Sammenpløjning - Sammensang - sammensat Blad - sammensat Blomst - sammensat Forbrydelse - sammensat Frugt - sammensat Statsraad - sammensat Tal - Sammenskrabning - Sammenslibning - Sammensmeltning - Sammensurium - Sammentrykkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ikke maa være ældre end 25 Aar), og
Ejendommene maa være heldigt beliggende for
samlet Drift og som Regel ligge i samme
Kommune. Husmandsbrug, der er underkastet de
Love, der gælder for Tilvejebringelsen af
Jordlodder for Landarbejdere og Lovene om
Oprettelse af Husmandsbrug (herunder Lovene Nr
537 og 557 af 4. Oktbr 1919), maa dog ikke
forøges med anden Jord uden
Landbrugsministeriets efter Kommunalraadets Anbefaling
meddelte Tilladelse. For de sønderjyske
Landsdeles Vedk. gælder iflg. §§ 5—7 i L.
Nr 107 af 3. Apr. 1925 tilsvarende Regler, dog.
saaledes, at S. af Landejendomme kun maa
omfatte højest 3 Ejendomme med et samlet
Skyldudbytte (Reinertrag) af som Regel ikke over 45
Daler. Dog kan S. til en Størrelse af 4 ha
tillades uanset Skyldudbyttet.
H. Gr.
For Norges Vedk. henvises til
Sammenføjning af Brug.
K. Ø.
Sammenpløjning, Samling af Gulve og lgn.
Træflader derved, at hvert Bræt i den ene Kant
har en Fjeder, i den anden en Not.
D. H. B.
Sammensang kalder man Samvirken af flere
forsk. syngende, der hver udfører sin Stemme,
altsaa Duetter, Terzetter, Kvartetter o. s. v.,
ogsaa Kor.
S. L.
sammensat Blad er et Blad, der er saa
stærkt indskaaret, at de omtr. ens dannede
Afsnit faar Lighed med selvstændige Blade; de
kaldes Smaablade og er tilleddede ell. forsynede
med egne Stilke; ved Løvfald fældes hvert
Smaablad for sig. Et fjernervet og s. B. kaldes
finnet; Smaabladene sidder gerne parvis.
Ender det finnede Blad med et Par Smaablade,
kaldes det ligefinnet (se Blad, S. 369, Fig. 18
og 19); ender det med eet Smaablad, er det
uligefinnet. Et haandnervet og s. B. kaldes
koblet ell. fingret; efter Hovednervernes Antal
at regne kan det være 3-koblet, 5-koblet,
7-koblet (se Blad, Fig. 17) o. s. v. Et stjernenervet
og s. B. kaldes hjuldannet. — Et s. B. kan
atter være s. (dobbelt s.), nemlig naar
Afsnittene atter er sammensatte, f. Eks. Akacie,
Mimoser.
A. M.
sammensat Blomst (flos compositus) er
ingen enkelt Blomst, men en Blomsterstand med
meget tæt stillede Blomster. Især er dette
Udtryk brugt om Kurven; Betegnelsen Compositæ
for Kurvblomstrede stammer fra det lat. Udtryk
for s. B.
A. M.
sammensat Forbrydelse foreligger, hvor
en Retsforstyrrelse hører med som Bestanddel
af Retsbrudet i en anden Forbrydelse. Røveri
er en Krænkelse af Ejendomsretten, men
indeholder som Bestanddel Vold, Voldtægt er en
Krænkelse af Kvindens Kønsfrihed, men
indeholder som Bestanddel Frihedskrænkelse.
Juridisk Bet. har Begrebet kun derved, at den som
Bestanddel i den s. F. indeholdte
Retskrænkelse ikke paadrager særlig Strafskyld, da der alt
i Bestemmelsen af Straffen for den s. F. er taget
Hensyn til den foreliggende ideelle
Konkurrence.
A. Gl.
sammensat Frugt (bot.), d. s. s.
Flerfoldfrugt (s. d.).
sammensat Statsraad kaldtes en
ejendommelig Statsinstitution under Norges Forening
med Sverige 1814—1905, der bestod i, at
Medlemmer af begge Rigers Statsraad, hvor det
drejede sig om egl. unionelle Anliggender ell.
om Genstande, der angik begge Riger, traadte
sammen til fælles Møde under Kongens
Forsæde, medens Kongen ellers som sv. Konge
havde at raadføre sig alene med sit sv. og som norsk
Konge alene med sit norske Statsraad. Det s. S.
kunde i øvrigt være saavel egl. s. S. som
saakaldet forstærket sv. ell. forstærket norsk
Statsraad og talte efter ret indviklede Regler i de
forsk. Tilfælde et forsk. Antal norske og sv.
Statsraader (Ministre), hvilket Antal yderligere
varierede, efter som det paagældende s. S.
holdtes i Stockholm ell. i Oslo.
Noget saadant s. S. kendes ikke under den
ved dansk-isl. Forbundslov af 30. Novbr 1918
indførte dansk-isl. Union, men den fælles Konge
kan som dansk Konge kun handle med sit
danske Statsraads og som isl. Konge med sit isl.
Statsraads Raad. Noget unionelt Organ til at
forebygge modstridende Beslutninger af den
fælles Konge findes der altsaa ikke her, ud over det
i saa Henseende kun meget lidt betydende
dansk-isl. Nævn, der kun samles en Gang om Aaret i
faa Uger.
K. B.
sammensat Tal vil sige et helt Tal, der kan
skrives som et Produkt af andre hele Tal end
1 og Tallet selv, altsaa et Tal, der ikke er
Primtal.
Chr. C.
Sammenskrabning, nøje Tilslutning mellem
to Metalflader frembragt ved Skrabning,
anvendes ved Pandelejer, Glidere o. l.
Carl J.
Sammenslibning, nøje Tilslutning mellem to
Overflader af Metal, Glas o. l. tilvejebragt ved
at slibe dem mod hinanden med et Slibepulver
under Anvendelse af Vand ell. Olie. For at
undgaa Formforandringer maa S. være den sidste
Proces af Tilpasningen og kun borttage meget
lidt af Overfladerne, der i Forvejen er drejede,
høvlede, maaske ogsaa skrabede. Det vil ses, at
man geom. talt kun kan slibe Plan mod Plan og
Kegle mod Hulkegle (Glasproppen til en Flaske,
Kegleventil til sit Sæde); slibes Kugle mod
Hulkugle, vil hin blive mindre, og denne større i
Diameter.
(F. W.). D. H. B.
Sammensmeltning. 1) Tilvejebringelse af en
Metallegering ved i samme Beholder samtidig at
smelte de enkelte Metaller, der sammensætter
den. — 2) Forbindelse af Stykker af samme
Metal i flydende Tilstand uden fremmed Metal
som Loddemiddel, altsaa det samme som nu i
Reglen kaldes autogen Svejsning (s. d.).
Carl J.
Sammensurium (i det 17. Aarh.’s Dansk
sammelsurium), Blanding af helt
forskelligartede Ting, Miskmask. Ordet er laant fra
tysk Sammelsurium, et vilkaarlig
latiniseret Ord, dannet af nedertysk sammelsur,
Skrabsammen af alle Slags sure Madrester.
V. D.
Sammentrykkelighed, den Egenskab ved
Legemerne, at deres Rumfang formindskes,
naar det ydre Tryk paa dem vokser. Alle
Legemer er sammentrykkelige, Luftarterne meget
stærkt, de faste Legemer og Vædskerne kun
lidt. Luftarternes S. er bestemt ved Mariotte’s
Lov, der siger, at for en indespærret Luftmasse
er Produktet af Luftens Tryk og dens
Rumfang konstant ved uforandret Temperatur.
Forøges Trykket altsaa til det dobbelte, vil
Rumfanget formindskes til det halve. Det maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
