Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanctis, Luigi de - Sancti Spiritus - Sanctissimum - Sanctitas - Sanctuarium - Sanctum officium - Sanctus - Sand (geol.) - Sand (tekn.) - Sand (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aanden i den blev ham for darbyistisk, gik han
1864 tilbage til Valdenserne, ved hvis 1861 i
Firenze oprettede teologiske Fakultet han
virkede som Lærer til sin Død.
L. M.
Sancti Spiritus, Santo Espiritu, By
paa Cuba, ved Jernbanen fra Havnestaden
Tunas til Øens Længdebane, har (1922) 58843
Indb., er en hurtig opblomstrende By, i hvis
Omegn dyrkes Sukker, Tobak og Kaffe.
M. V.
Sanctissimum (lat., det allerhelligste),
Betegnelse i den romersk-katolske Kirke for
Hostien.
A. Th. J.
Sanctitas (lat., Hellighed) anvendes som
Titel til rom.-kat. Biskopper, især til Paven.
Ogsaa den byzantinske Kejser førte den Titel.
A. Th. J.
Sanctuarium (lat., af sánctus, hellig), i den
rom.-kat. Kirke dels Pladsen omkr. Hovedaltret,
dels Opbevaringsstedet for Relikvier og andre
Helligdomme.
A. Th. J.
Sanctum officium (lat., helligt Embede),
det officielle Navn for Inkvisitionen i den
rom.-kat. Kirke.
A. Th. J.
Sanctus, se Helgen og Trishagion.
Sand (geol.) bestaar af smaa løse
Mineralkorn, som i Størrelse overgaar dem, der danner
Leret; nogen bestemt Grænse mellem S. og Ler
findes ikke (i Reglen regnes som S. de Korn,
hvis Tværmaal er mellem 0,05 og 2,0 mm; finere
Partikler regnes da som Ler, grovere som
Grus). S. kan bestaa af meget forskelligartede
Korn; i alm. S. er de fleste Korn Kvarts, og
man kan endog træffe rent Kvartssand.
Andre Mineraler, som ofte findes i stor
Mængde i S., er Feldspat, Magnetjern, Granat,
Kalkspat, lys Glimmer, Glaukonit; hvor saadanne
Bestanddele er særlig iøjnefaldende, betegnes
S. efter dem (Magnetjernsand, Glimmersand,
Grønsand o. s. v.). Foruden af Bestanddelene
afhænger S.’s Beskaffenhed af Kornenes
Størrelse og Form (om de er skarpkantede eller
afrundede). S. dannes i Naturen især ved
Bjergarternes Vejrsmuldring og Forvitring; Vandet
ell. Vinden flytter det løse Materiale andensteds
hen og udfører samtidig en Sortering efter
Kornstørrelse, saa at Grus, groft S., fint S. og
Ler aflejres paa forsk. Steder ell. i forsk. Lag.
Da Kvartsen bl. Jordskorpens alm. Mineraler er
det, som bedst modstaar Forvitring og Slid,
bliver det den overvejende Bestanddel i de
fleste Sandaflejringer. Man kan efter
Dannelsesmaaden adskille Flodsand, Strandsand
og Flyvesand; en særegen Oprindelse har
det vulkanske S., som opstaar ved de
vulkanske Eksplosioner. Sandaflejringer, ofte af
over Hundrede m’s Tykkelse, har stor
Udbredelse i de yngre geol. Perioders Lag; i de
ældre er de tilsvarende Dannelser i Reglen
omdannede til Sandsten. I Danmark og Norge
findes anselige Aflejringer af S. fra
Kvartærperioden; i Danmark træffes ogsaa i stor Mængde
tertiært S. (Glimmersand); paa Bornholm
Grønsand fra Kridttiden og Kvartssand fra
Juratiden. Til Vejbygning anvendes alle Slags S.,
som findes i Nærheden; til Mørtel foretrækkes
ret groft, skarpt S.; til Støbesand kan kun visse
finkornede Sandaflejringer bruges, og Danmark
forsynes delvis fra Udlandet med saadant; det
samme gælder det S., som anvendes til
Glasfabrikation, og som helst skal være helt rent
Kvartssand. Kun meget indskrænket Udbredelse
har de Sandaflejringer, som indeholder
værdifulde Mineraler (Guld, Platin, Ædelsten,
Monazit); saadanne træffes i Nærheden af de Fjelde,
hvor de paagældende Mineraler optræder, og
kan spille en stor økonomisk Rolle, fordi den
naturlige Sortering, som S. har været udsat for,
kan have gjort det meget rigt paa det tunge
og værdifulde Mineral, selv om dette var yderst
sparsomt fordelt i de Bjergarter, ved hvis
Sønderdeling S. er opstaaet. Som
jordbunddannende spiller S. en stor Rolle; det rene Kvartssand
danner dog en yderst ufrugtbar Jordbund, men
saa snart Kvartsen er blandet med Feldspat og
andre Mineraler, der kan forvitre, bliver S.
egnet til at danne Jordbund. Ogsaa hvor der er
meget Ler i Jordbunden, gør Tilstedeværelsen
af S. stor Nytte ved at holde Jordbunden
gennemtrængelig for Luft og Vand.
(N. V. U.). O. B. B.
Sand (tekn.) er Stenkorn, der kan passere
et Sold med cirkulære Huller, 5 mm i Diameter.
Større Korn kaldes Sten, en Blanding af Sten
og S. kaldes Grus. Ved lgn. Sold deles S. i
groft S. (5—2 mm), middelfint S. (2—1/2 mm),
fint S. (< 1/2 mm). Vf. er gerne 2,65, sjældent
over 2,77, imedens Rumvægten ganske
afhænger af Lejringstætheden. Denne, der ofte har
Bet. ved S.’s Anvendelse, er mindst ved
enskornet S. og vokser, naar Kornenes Mellemrum
fyldes med mindre Korn. Tørt, enskornet S.
med Vf. 2,65 vejer 1350—1400 kg/m3 ved løs
Lejring, medens uenskornet S. kan veje 300 kg
mere. Tørt S. lejrer sig meget tættere end
fugtigt; Lejringstætheden er ringest, naar S.
indeholder 5—10 % Vand; ved løs Lejring kan
Strandsand med 0 % Vand veje 1460 kg/m3 og
med 5 % Vand 1210 kg. Tæthedsgraden
forøges meget betydeligt, naar S. sammenrystes
ell. sammenstampes, navnlig naar S. er fugtigt
og Kornstørrelsen variabel. Mellem Vægten af
løst og sammenrystet S. er der gerne en
Forskel, der svarer til 200—300 kg/m3 for tørt og
400—500 kg/m3 for fugtigt S. Naar S. lejrer sig
under Vand, bliver Tætheden større end ved
Sammenrystning i tør Tilstand; vandlejret S.
med Vf. 2,65 kan indeholde 1800 kg tørt S. pr
m3. Tæthedsgraden kan bestemmes direkte ved
at veje det Vand, S. kan optage, men da Luften
vanskelig uddrives helt, er en indirekte
Bestemmelse bedre. For tørt S. med Litervægt r
kg og Vf. y er Tæthedsgraden r : y og
Hulrumsprocenten (1—r : y) · 100. Er S. fugtigt,
medregnes Vandet til Hulrummene; vejer 1 l r kg, og
indeholder den t kg tørt S. og v·t/100 kg Vand,
haves t = r : (1 + v : 100); Tæthedsgraden
bliver da t : y, der kan beregnes, naar r, v og y
er kendte. Se Normalsand,
Mørtelsand.
E. Su.
Sand, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 213,7 km2
med (1920) 1281 Indb. S., der udgør et Sogn
under S. Præstegæld, begrænses af Herrederne
Sauda, Suldal, Jelsa og Vikedal i Rogaland
Fylke samt berører saa vidt Etne Herred i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
