Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sand (Herred) - Sand (Sorenskriveri) - Sand, G. - Sand, Gerhard Alexis Cappelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hordaland Fylke. S. ligger omkr. Sandsfjorden
med dens Forgreninger Saudefjorden og
Hylsfjorden. Inden for Herredets Omraade,
sydligst i Sandsfjorden, ligger den lille Ø Navø;
men for øvrigt bestaar Herredet udelukkende
af Fastland, Langs Grænsen mod Sauda ligger
en Række Fjeldtoppe af ganske betragtelig
Højde, bl. hvilke bør nævnes Skaranuten,
Kjærringnuterne og Skorvenuten. De højeste Toppe paa
Sandsfjordens Vestside er den ejendommelige
Hustveitsaate paa omtr. 1200 m’s Højde og
Sellandsnuten, der har nogenlunde samme Højde.
Agerbrug og Fædrift maa betegnes som
Herredets Hovednæringsveje, dog er ogsaa
Skovbruget af Bet., idet S. er bl. de med Skov bedst
udstyrede Herreder i Fylket. Af Arealet er 5,09
km2 Ager og Eng, 50,8 km2 Skov, 2,39 km2
Ferskvand, Resten er Udmark, Snaufjeld og
Myr. I Sandslaagen er godt Laksefiskeri. Af
industrielle Anlæg kan nævnes en Dampsav og
Tøndefabrik, en Mineralvandsfabrik samt et
Mejeri. Inden for Herredet ligger Ryfylke
Folkehøjskole og kommunal Middelskole. Bl.
Herredets større Gaarde kan nævnes Sand, Heim,
Bjerge og Ropeid. Ved Udløbet af Sandslaagen
paa Gaarden Sands Grund ligger det betydelige
Strandsted S. med (1920) 558 Indb. i 132 Huse.
Strandstedet, der ogsaa benævnes Sandslandet,
har en vakker Beliggenhed omkr. en liden Bugt
lige ved Sand Kirke. Her er Post, Telegraf
og Dampskibsanløbssted, Apotek, Skole,
Sparebank, fl. Hoteller, to Mejerier, Garverier,
Tønde- og Kassefabrik. Af Veje maa særlig nævnes
Hovedvejen til Suldalsvandet fra Strandstedet
S. Desuden findes nogle mindre Veje, af hvilke
kan mærkes Vejen gennem Hylsskaret til
Suldalsvandet og Vejen over Ropeidet. Herredet
staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Stavanger. Antagen Formue 1920 var 4451000
Kr og Indtægt 773000 Kr. (Litt.: »Norges Land
og Folk«: Boye Strøm, »Stavanger Amt«
[Oslo 1888]).
(P. N.). M. H.
Sand, Sorenskriveri, Aust-Agder Fylke,
er 704,7 km2 med (1920) 14677 Indb. Det
omfatter Herrederne: Fjære, Landvik, Eide,
Vestre Moland, Lillesand Ladested, Høvaag og
Birkenes, hvilket udgør Kyststrækningen fra
Grimstad til Kristiansand. Det hører til
Grimstad Politidistrikt og danner sammen med en
Del andre Herreder Udskrivningsdistrikt for
Kristiansand Bataillon af Agdesidens
Infanteri-Regiment Nr 7 af 3. Division. S. er opfyldt af
lave Heier, har mange smaa Vande og Elve,
hvoraf Topdalselven er størst. De vigtigste
Næringsveje er Jordbrug og Fiskeri. Den ny
Sørlandsbane vil gaa gennem S.
Lillesand—Flaksvandbanen, 16,6 km, blev aabnet for Drift 1896
Der er fl. gode Veje og fl. Automobilruter.
Kysten er kendt for sin Skønhed (Gamle
Hellesund) og Topdalselven for sit rige Sportsfiske
(Laks).
M. H.
Sand [sä], G., se Dudevant.
Sand, Gerhard Alexis Cappelen,
dansk Veterinær, f. i Lemvig 7. Febr 1861, d.
i Kbhvn 24. Apr. 1921, tog Dyrlægeeksamen
1883. Efter faa Maaneders Virksomhed som
praktiserende Dyrlæge blev S. 1. Juli 1883
ansat som Assistent ved Veterinær- og
Landbohøjskolens stationære Klinik. Fra 1885 ledede
S. de kirurgiske Operationsøvelser. 1886 overtog
han Undervisningen i Sygdomslære for de
Landbrugsstuderende. 1887 udnævntes han til
Lærer i Kirurgi og Fødselshjælp og Forstander
for den ambulatoriske Klinik. 1895 udnævntes
S. til Professor. 1896 afgav han Undervisningen
i Kirurgi og overtog i Stedet Undervisningen i
Hesteavl og Ydrelære, idet han indtil sin Død
beholdt Undervisningen i Fødselshjælp og
Ledelsen af den ambulatoriske Klinik.
S. studerede i de første Aar efter sin
Ansættelse som Assistent og senere som Lærer
Bakteriologi, og 1886 udgav han sammen med C.
O. Jensen: »Om ondartet Ødem og
Odembacillen«, og 1888, ligeledes i Fællesskab med C. O.
Jensen: »Undersøgelser over Aarsagen til
Kværke«. Senere deltes S.’s Arbejde mellem
Kirurgien, Fødselshjælpen, som han praktisk talt
maatte opbygge som selvstændigt Fag, og
Hesteavlen. Paa alle disse Omraader nedlagde
han et meget betydeligt Arbejde, som vandt
alm. Anerkendelse. 1885 og 1895—97 foretog S.
adskillige Rejser til Udlandet, særlig for at
studere Husdyrbrug, og han tilvejebragte
herved et omfattende fotografisk Materiale af stor
Bet. for Undervisningen i Hesteavl. Paa
Fødselshjælpens Omraade ydede S. et stort, vel
nok sit største Arbejde. Han har herved
tilvejebragt et meget stort og værdifuldt
Billedmateriale af overordentlig undervisningsmæssig
Bet., ligesom han navnlig anstillede meget
indgaaende og nøjagtige Undersøgelser over
Børens Drægtighedsforandringer hos Husdyrene.
S. var gennem adskillige Aar Medlem af
Statshingsteskuekommissionen paa Sjælland og
Formand for samme Kommission paa
Bornholm, han var i nogle Aar Medredaktør af
»Tidsskrift for Hesteavl«, i adskillige Aar
Medlem af Voldgiftsretten i Tvistigheder ang.
Handel med Husdyr i Frederiksberg Jurisdiktion,
og fra 1912 Medlem af det veterinære
Sundhedsraad. I en Aarrække havde S. Sæde i
Bestyrelsen for Den danske Dyrlægeforening, for
Københavns Dyrlægeselskab, Dyrlægernes
Understøttelsesforening og endelig for
Veterinærskolens Jubilæumsfond. S. var Medarbejder ved
Landmandsbogem. Landbrugets Ordbog og
Salmonsens Konversationsleksikon, til hvilke
Værker han bidrog med et stort Antal Artikler. I
den veterinære Fagpresse har S. i Aarenes Løb
offentliggjort adskillige Afh. af klinisk og
obstetricisk Art, saaledes om Krup hos Kvæget,
Botryomykose i Hoppens Yver, om Kastration,
om Kædesaven, om Slimdegeneration af
Muslingebenene, om Selvamputation af Børen, om
infektiøs Kastning, om Strubepibning, om
Ufrugtbarhed hos Hoppen, om kunstig
Sædoverføring, om Børslyngningens Ætiologi og
Patogenese, om de Ændringer, som den drægtige
Bør undergaar hos Hoppen og Koen og en Afh.
om Ignaz Semmelweis. Desuden talrige Art. om
Hesteavl i Landbrugspressen og særlig i
»Tidsskrift for Hesteavl«. Alle disse Arbejder bærer
Præg af overordentlig Grundighed. — S.’s
Arbejdsevne blev i de sidste Aar i høj Grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
