- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel /
893

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandberg, Johan Gustaf - Sandberg, Ole Rømer Aagaard (norsk Sindssygelæge) - Sandberg, Ole Rømer Aagaard (norsk Landøkonom) - Sandberg, Oscar Teodor - Sandberger, Fridolin v. - Sandbergerit - Sandberg-Hærdning - Sandblæsning - Sandbord - Sandby, Herman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historiestykker. 1821 blev han Medlem af, 1828
Prof., og 1845—53 var han Direktør ved
Akademiet. Allerede herigennem og ved sin
Indflydelse paa en stor Elevkreds er S. blevet en
Centralskikkelse i moderne sv. Kunst. Han var
dog alt andet end den friske Inspirations eller
Nydannelsens Mand. Hans Kunsts Styrke er
Ærlighed, Flid og Respekt for sit Kald. Han
maler med stor Sikkerhed og ogsaa ofte
Elegance i Tegningen og med megen Omhu for
Bitingene (Kostumerne) Smaabilleder som »Gustaf
Adolf ved Stuhm« (1822, Sthlm’s Nationalmus.),
»Gustaf Adolf’s Frieri«, »Katharina Jagellonica
og G. Persson« (1824, Kong Oskar’s Samling),
»Karen hos Kong Erik«, »G. Vasa hos Sv.
Elofsson«, »Gustaf Adolf og A. Oxenstierna« (fra
senere Tid) etc., ogsaa af og til kirkelige
Arbejder som »Kristus bærer sit Kors« (1840,
Skeppsholms Kirke) m. m. 1831—33 falder hans
Hovedværk: de hist. Fresker (G. Vasa’s Levned)
i det gustavianske Kapel i Upsala Domkirke, det
første større Freskoforsøg i moderne svensk
Kunst. Atter her Grundhæderlighed og
Samvittighedsfuldhed i Arbejdet og megen Dygtighed
i Enkeltheder, men intet monumentalt og intet
Storsyn. Det solide og noble i S.’s
Kunstnerskikkelse gjorde ham vel egnet for Portrætter;
paa dette Omraade faldt mange af hans bedste
Ydelser; han malede v. Essen, G. Wirsén, K.
de Geer (1826) o. m. a. (i Nationalmuseet i
Sthlm Selvportræt m. m.). Genrebillederne
»Scene paa Kirkebakken i Vingåker« og
»Midsommerdans ved Säfstaholm« (1825,
Säfstaholm) tyder paa, at han vilde kunne have
drevet det vidt som Genremaler. Hans Interesse
for Portrætfaget gav sig Udslag i det af ham
udgivne store Værk »Galleri af utmärkta
svenska lärde vitterhetsidkare och konstnärer«
(1835—42, 100 Portrætter), som Litografen
Cardon bistod ham med.
A. Hk.

Sandberg [sanbærg], Ole Rømer
Aagaard
, norsk Sindssygelæge, f. 9. Maj 1811 i
Onsø, d. 20. Jan. 1883 i Oslo. S. tog med.
Eksamen 1836 og blev Kompagnikirurg 1842,
Korpslæge 1845 og Landfysikus i Bratsberg Amt 1848.
S. udnævntes 1854 til Direktør for Gaustad
Sindssygeasyl, efter at dets Grundlægger
Herman Major havde frasagt sig Stillingen. S., der
udførte et stort Arbejde for Sindssygeplejen,
Sindssygestatistikken, den psykiatriske
Undervisning og Retspsykiatrien, tog sin Afsked 1882.
J. S. J.

Sandberg [’sanbærg], Ole Rømer
Aagaard
, norsk Landøkonom, f. i Onsø 18. Jan.
1865, d. paa Hol 27. Juli 1925, Student 1881,
Officer 1885, tog den milit. Højskoleeksamen 1888,
blev 1889 Premierløjtnant og Adjutant ved
Østerdalens Liniebataillon, 1898 Kaptajn. Fra
1902 søgte han Afsked som Officer, idet han
stadig mere blev optaget dels som Landmand,
idet han fra 1889 havde været Gaardbruger i
Furnes, dels som Landbrugsforfatter, idet han
fra 1892 i en Aarrække var Redaktør af
»Aftenposten«’s Landbrugstidende. S. har derhos
taget ledende Del i Landmændenes
Organisation, var længe Formand i Hedmark
Landbruksselskab og Medlem af Direktionen i
»Selskabet for Norges Vel«, foruden at han har
indehaft mange andre Tillidshverv. I Perioden
1910—12 var han Stortingsrepræsentant for
Hedmark Fylke, valgt af Højre og det
frisindede Venstre.
(K. V. H.). Wt. K.

Sandberg [sandbærj], Oscar Teodor, sv.
Musiker, født 1. Decbr 1870 i Kristianstad, Elev
af Konservatoriet i Sthlm og af J. Dente, senere
Studier i Kirkemusik i Tyskland, Kantor i
Oscarskirken i Sthlm (1903), Dirigent for
Arbejderinstitutets Folkekoncerter siden 1909,
Musikkritiker i »Aftonbladet« 1906—1910,
Komponist af fl. Motetter, Mandskvartetter,
Kantater for Soli, Kor og Orkester, Sange m. m.
A. H.

Sandberger [’santbærgər], Fridolin v.,
tysk Geolog og Palæontolog, f. 22. Novbr 1826,
d. 11. Apr. 1898, blev 1854 Prof. ved
Polytechnicum i Karlsruhe, 1863 Prof. i Würzburg. S.
undersøgte særlig Devonformationen i Nassau
og Tertiærformationen i Mainz-Bækkenet; hans
Hovedværk er »Die Conchylien des Mainzer
Tertiärbeckens« (1863).
J. P. R.

Sandbergerit, se Falerts.

Sandberg-Hærdning af Jernbane- og
Sporvejsskinners Køreflade har til Formaal at forøge
Slidfastheden og udføres ved, at Skinnerne
efter at være afskaarne i de rette Længder og
c. 900° varme bringes hen under et vandret
Rør med nedadvendende Huller, gennem hvilke
der udblæses Luft under 1 atm. Overtryk.
Derved afkøles Skinnehovedet saa hurtigt, at der
ikke som ellers dannes Perlit, men den mere
homogene Sorbit, livis Slidfasthed er 2—3 Gange
saa stor. S. bruges ogsaa til Hjulbandagers
Køreflade. Under Krigen har den været brugt
til Ny-Hærdning af Granathylstre, der ikke var
tilfredsstillende hærdede og ellers havde været
kassable.
E. Su.

Sandblæsning udføres med en kraftig Luft-
ell. Dampstraale, der fører Sandet med sig ud
gennem et Mundstykke og slynger det mod den
Genstand, der skal behandles. Mundstykket kan
sidde lodret under en Bordplade, i hvilken der
er udskaaret et rundt Hul, over hvilket
Genstanden lægges. S. bruges til Mattering og
Mærkning af Glas i St f. Ætsning, der dog giver
en mere finkornet Flade; Mønstring kan
udføres ved at dække en Del af Glasset med en
modstandsdygtig Masse (se Rudeglas, blæst).
Endvidere til Rensning af Jern for Rust, til
Rensning af Støbegods for Formmateriale, til
Rensning af Mure, der er sværtede ved
Ildebrand, til Fremstilling af fine File samt til
Undersøgelse af Stens og Træs Slidfasthed (s. d.).
E. Su.

Sandbord (Søv.) ell. Sandspor, det
spidse Rum, som Skibets indenbords Klædning
danner med Kølen ell. Kølsvinet.
Sandbordplanker, Planker, der dækker over S. De er
i Reglen løse, for at man kan aftage dem og
rense for Snavs, der ellers let vil forraadne og
give en stærk Stank (Lastlugt).
C. B-h.

Sandby, Herman, dansk Violoncellist, f. i
Sandby ved Holbæk 21. Marts 1881, dyrkede
tidlig Klaver og Violin, men derefter særlig
Violoncel. Fra 1895 til 1900 studerede han hos Hugo
Becker i Frankfurt og udviklede sig allerede i
en ung Alder til en betydelig Mester paa sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:54 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free