Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sande (Herred, Nord-Jarlsberg Sorenskriveri) - Sande (Herred, Søre-Sunnmøre Sorenskriveri) - Sandeau, Jules - Sande-Bakhuijzen, Julius Jacobus van de - Sandec - Sandefjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvik i Sande, men senere flyttedes til
Konnerud i Skoger. Herredets Hovedvasdrag er
Sandeelven, der med Hovedretning fra N. til S.
kommer ind fra Skoger og falder i
Sandesognsbugtens inderste Del. Elven har i det hele taget
et roligt Løb; dog findes et Par Fosse, hvoraf
den ved Gaarden Fostvedt er nok saa betydelig.
Sandeelven har fl. Tilløb. Af Vasdrag, der ikke
falder i Sandeelven, bør mærkes Selvikselven,
der falder i den østlige Del af
Sandesognsbugten ved Selvikgaardene. Lige ved disse Gaarde
danner Elven en nok saa stor Fos, der tidligere
anvendtes til Drift af Jarlsberg Værk og nu
nyttiggøres til forsk. andre industrielle Anlæg.
— Agerbrug og Kvægavl er Herredets
Hovednæringsveje; dog findes her ogsaa ikke lidet af
industriel Virksomhed, saaledes Trævarefabrik,
Børstefabrik, Sneplovfabrik, Teglværk og
Garveri samt fl. Mejerier. Af Arealet er 38,8 km2
Ager og Eng, 123,7 km2 Skov, 2,04 Ferskvand;
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Herredet
gennemskæres af Skien—Drammensbanen med
Stationerne Holm, Sande, Galleberg og Skoger.
Omtr. langs med Jernbanen gaar derhos
Hovedvejen fra Holmestrand til Drammen, hvorhos
der fra Sande Kirke fører en ny Hovedvej over
den vestlige Fjeldstrækning til Hof Sogn.
Desuden er Herredet ganske vel forsynet med
Bygdeveje, af hvilke bør nævnes den, som langs
Sandesognsbugten fører over til Ladestedet
Svelviken (s. d.) ved Drammensfjorden. Antagen
Formue 1923 var 21100000 Kr, og Indtægt 4150000
Kr.
(P. N.). M. H.
Sande, Herred, Søre-Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke, 114,8
km2 med (1920) 2513 Indb. S., der udgør Sande
Sogn af Sande Præstegæld, begrænses af
Herrederne Rovde, Herøy, Ulstein, Ørsta, Volda og
Vanylven, hvorhos det mod V. støder til
Atlanterhavet. S. ligger straks NØ. f. Stat og er et
Kystdistrikt. Det udgøres væsentlig af Øer,
nemlig 70,9 km2, hvoriblandt Sandsøen 11,9,
Kvamsøen 7,8, en Del af Gurskøen 47,3 og Vaagsø.
Langt til Havs ligger den lille Ø Svinø, bl. a.
bekendt som et af Mærkepunkterne ved
Fastsættelsen af Territorialgrænsen i Anledning af
Havfiskerierne m. v. Mod S. grænser Herredet
for en Del til Sogn og Fjordane Fylke. Paa
Gurskøens nordvestlige Del, i Grænsen mod
Herøy, hæver Forbjerget Hidseggen sig til en
Højde af 568 m. Fl. Steder paa Gurskø, særlig
langs Kysten, er temmelig tæt bebyggede.
Sandsøen hæver sig til 380 m’s Højde; dens
vetligste Punkt er den bratte Klippe
Dolsteinen med en bekendt Hule. Vaagsøen er en flad,
frugtbar Ø. Kvamsøen hæver sig i Nonshornet,
omtr. midt paa Øen, til 290 m. Alle disse Øer
er til Dels ganske godt bebyggede. Jordbunden
er i de beboede og dyrkede Strøg af Herredet
sædvanligvis god og frugtbar, og der skal
endnu findes betydelige Strækninger udyrkede, men
ganske let dyrkbar Mark. Herredet har gode
Græsgange, men derimod ganske ubetydelig
Skov. Af Arealet er 1093 km2 Ager og Eng,
0,33 km2 Skov, 3,7 km2 Ferskvand, Resten er
Snaufjeld og Myr. Vaagsøen er rig paa
Kalksten. De vigtigste af de Fjorde og
Havstrækninger, der trænger ind i ell. begrænser dette
Herred, er Vanylvsgabet, der fra Stathavet
gaar ind i sydøstlig Retning mellem Statlandet
og Kvamsø, samt Hidsfjorden mellem Sandsø
og Gurskø tillige med Rovdefjorden mellem
Hareidland og Herredets Fastlandsparti. Til
Vejledning for Sejladsen i Vanylvsgabet er
opført Haugshoimen Fyr, hvorhos et Kystfyr
(Hovedfyr) ligger paa Svinø (130000
Normallys). — Agerbrug, Kvægavl og Fiskeri maa alle
betegnes som Hovednæringsveje inden for dette
Herred. Hvad Fiskeri angaar, har S. en
særdeles gunstig Beliggenhed, idet Kystfiskeriet
hyppig slaar godt til inden for Herredets
Omraade, og der derhos jo er forholdsvis ganske
kort Vej til Strøg, hvor det store Havfiskeri
(Bankfiskeri) alm. finder Sted. Af industrielle
Anlæg kan nævnes et Trandamperi og et
Kalkværk. Gaardene er gennemgaaende smaa. — Af
Veje er der lidet inden for dette Herred. Den
mest mærkbare er den Hovedvej, som begynder
ved Larsnes paa Gurskø og gennemskærer
denne Ø samt Naboøen Hareidland (forbundet
med Bro), hvorefter Vejen ender ved
Hareidfjorden paa sidstnævnte Øs nordøstlige Side.
Antagen Formue 1922 var 3760000 Kr, og
Indtægt 855000 Kr.
(P. N.). M. H.
Sandeau [sã’do], Jules, fr. Forf., f. 19.
Febr 1811 i Aubusson, d. 24. Apr. 1883. Fra
hans personlige og litterære
Ungdomsforbindelse med Aurore Dudevant hidrører denne
Forfatterindes nom de guerre, George Sand.
De udgav sammen en Roman, Rose et Blanche
(1831). Siden blev S. Medlem af det fr.
Akademi og Forf. til et ikke ringe Antal Romaner —
som Le docteur Herbeau (1841), Valcreuse
(1846), Sacs et parchemins (1851), La Maison de
Pénarvan (1858) og Jean de Thommeray (1873)
— og Teaterstykker. Af disse sidstnævnte,
hvoraf nogle var Bearbejdelser af hans egne
Prosafortællinger, er der Grund til at fremhæve
Mlle de la Seiglière (1851, som Roman allerede
1848), der i lang Tid har været et yndet
Repertoirestykke i Paris og ligeledes har været
det i Kbhvn, hvor en fortrinlig Udførelse blev
dette Arbejde til Del navnlig i 1850’erne paa
det kgl. Teater (»Slottet i Poitou«) og i Oslo
(»Emigranten og hans Datter«); ogsaa Le
gendre de M. Poirier (1854, paa Dansk spillet med
Titelen »En fornem Svigersøn«), som han skrev
i Fællesskab med E. Augier, har haft meget
Sceneheld.
E. G.
Sande-Bakhuijzen [’sandə-’bakhö^yzə(n)],
Julius Jacobus van de, holl. Maler, f.
18. Juni 1835 i Haag. Han var Elev og Søn af
den ansete Landskabsmaler Hendrik v. d.
S. (1795—1860) og har som Faderen med
Friskhed og god Karakteristik, og i Tilslutning til
gammelhollandsk Landskabskunst, malet sit
Hjemlands flade Egne; Dyrstaflagen spiller en
væsentlig Rolle i hans Kunst. Søsteren
Gerardina Jacoba van de S., f. 1826. vandt
Navn som Blomstermalerinde.
A. Hk.
Sandec [’sandæts], se Sandez.
Sandefjord, Købstad i Vestfold Fylke og
tillige et bekendt Badested. S., der ligger i en
smuk Egn ved Bunden af Oslofjordens Arm
Sandefjorden, mellem Købstæderne Larvik og
Tønsberg, var allerede langt tilbage i Tiden et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
