Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandefjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toldsted. I en Frd. af 1680 omtales det som et
Ladested. 1402 hører vi om et Fartøj fra
Danmark, som kom ind i Havnen og overfaldt en
holl. Skude, som laa der. Allerede i 14. Aarh.
foregik der en betydelig Udførsel af Trælast
fra S. P. Gr. a. denne Handelstrafik hlev der
allerede i Slutn. af Middelalderen oprettet en
Toldstation, og der nedsatte sig Købmænd, som
søgte deres Vinding ved Udskibning af Trælast og
Salg i Distriktet. Paa denne Maade opstod
Ladestedet S., som stod under Tønsberg Bys
Myndighed indtil 1692. 1692 blev det lagt
under Larvik Købstads Jurisdiktion, men beholdt
sin gl. ved Brugen hævdede Ret til
Trælastudskibning. 1798 fik det udvidede
Handelsrettigheder, og endelig 1845 blev det Købstad.
Medens S. kun havde 373 Indb. i Aaret 1801,
var der 4869 Indb. i Aaret 1900.
Trælasthandelen vedblev længe at være Grundlaget for Byens
Erhvervsliv. Men da Skovene blev for
udhuggede, ophørte denne. Skibsfart og Handel blev
Byens Hovednæringsveje, hvorhos den ogsaa
har deltaget meget i Sæl- og Hvalfangsten. Der
udføres en Del Trælast. 1855 var
Folkemængden vokset til 165 Indb. I 1880—90-Aarene
gennemgik Byen en voldsom økonomisk Krise, som
længe virkede hemmende paa Byens
Forretningsliv. Omkr. 1900 gav Ishavsfangsten (Hval, Sæl,
Battlenose) godt Udbytte, men s. A. hærgedes
S. af en Ildebrand, som lagde 55 Huse, Kirken
og Skoler i Byens centrale Del i Aske. 1905 var
24 Dampskibe og 10 Sejlskibe sysselsat i
Ishavsfangst. Da Hvalfredningen i Finmarken
besluttedes 1904, forlagdes Fangstfeltet til Spitsbergen
og Færøerne, senere til Sydishavet, hvor
Fangsten er drevet med godt Udbytte. 1912 var der
29 Hvalfangstselskaber med Sæde i S. 1922 var
der 22 med en Kapital paa 30 Mill. Kr. 1923
var der 53 Dampskibe paa tilsammen 61311 t,
9 Motorskibe paa tilsammen 1853 t og 10
Sejlskibe paa 14139 t. Byen har 3 Banker, et
velordnet Brand- og Vandvæsen. Foruden
Folkeskole og højere kommunal Almenskole har S.
Stewardskole, tekn. Aftenskole og Handelsskole.
Sammen med de øvrige Byer i Vestfold Fylke
vælges 4 Stortingsrepræsentanter. S. anløbes af
en Mængde rutegaaende Dampskibe og staar i
Jernbaneforbindelse med Oslo.
I og ved Byen findes nogle industrielle Anlæg
saasom Maskinværksted, Trævarefabrik,
Tobaksfabrik, Trikotagefabrik, Hvalolieraffinaderi,
Garveri, kem. Fabrik, Tjæreindustri og
Ølbryggeri. Den smalsporede Drammen—Skiensbane
gaar lige forbi S. med Station smst. — Hvad
der imidlertid for en meget væsentlig Del har
bidraget til Byens Opkomst, er Sandefjord
Svovl- og Søbad. Vand af samme
Sammensætning som Svovlvandet i S. findes kun faa Steder
i Europa. I Aachen har man nogenlunde
tilsvarende Vand. I S. findes desuden en
Kogsaltkilde og en stærk Jernkilde. Paa Bunden af S.’s
indre Bassin findes i stor Mængde et
 |
| Situationsplan over Sandefjord. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
