Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XX: Renden—Schinkel / 898 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandels, Johan August - Sandels, Gösta - Sandeltræ - Sandeltræ, uægte - Sandemænd - Sand-Eng - Sander, Christian Levin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afdeling under Oberstløjtnant Obuchow og tog
den til Fange. S. opererede derefter med sin
Brigade paa egen Haand i Savolax og drev
Russerne langt tilbage: en Trup trængte endog
frem lige til
den russ.
Grænse. S. viste sig
under dette
østfinske Felttog
at være den
betydeligste
Feltherre bl. den
sv.-finske Hærs
Chefer, og hans
Krigsførelse
har faaet den
Omtale, at
»uden S. vilde
Felttoget længe
forinden have
været
uhjælpeligt tabt for
Svenskerne;
havde S. haft
rigeligere Midler at raade over, vilde det
maaske ikke have endt saa daarligt«.
Angrebet af mangedobbelt Overmagt maatte S.
gaa tilbage, men holdt sig i fl. Maaneder i
Tojvala-Stillingen, Passet over Søen Kallavesi
ved Kuopio. Under det af Situationen i det hele
betingede Tilbagetog om Efteraaret 1808 vandt
S. 27. Oktbr Sejren ved Virta over Dolgorukij,
der faldt i Slaget. Novbr 1808 blev S.
Generalmajor og førte i Sommerfelttoget 1809
Armédivisionen i Vesternorrland. 1812 blev S. Chef
for Svea Livgarde, deltog i Egenskab af
Generalløjtnant i det tyske Felttog 1813 og Slagene
ved Grossbeeren, Dennewitz og Leipzig, fik 1814
det Hverv at belejre Maastricht og havde
Sommeren 1814 Kommandoen over 2. Afdeling af
Hæren mod Norge. 1815 var han
Overstatholder, blev Krigskollegiets Præsident, var 1817
Landmarskal, blev 1818 General og 1824
Feltmarskal. 1818 blev S. Rigsstatholder i Norge og
optraadte som saadan under vanskelige
Forhold med Kraft og Klogskab. Han afgik 26.
Novbr 1827 nærmest p. Gr. a. en ubetydelig
Demonstration ved Opførelsen af et Skuespil 4.
Novbr 1827. (Litt.: Adlersparre,
»Anteckningar om bortgångna samtida [Sthlm 1862];
Nordensvan, »Finska kriget 1808—09«
[Sthlm 1898] samt den sv. Generalstabs
Arbejde om Sveriges Krig 1808—09; Y. Nielsen,
»Af Norges nyere Historie: Grev S.’s
Statholderskab 1818—27« [Oslo 1873]).
(A. S.).

J. A. Sandels.

Sandels, Gösta, sv. Maler, f. 1887 i
Göteborg, d. 1919 i Alhambra (Spanien). S. studerede
i Paris og Spanien; efter en Rejse 1913 til
Pyrenæerne bosatte han sig s. A. i Kungsälv,
tog 1916 til Sthlm, 1919 til Spanien og døde der.
S. var en af den sv. ekspressionistiske Kunsts
mest begavede Malere, til hvem der knyttede
sig store Forventninger. Med Skønhed og Ynde
gengav han nøgne Kvindeskikkelser i det Fri,
lyse straalende Landskaber m. v., i nøje Føling
med Naturen, men antinaturalistisk, med
visionær Kraft og lyrisk Stemning; hans
Kungsälv-Billeder er Havromantik. Paa
Kunstforeningens Udstilling i Kbhvn 1915 saa man en
Del af S.’s Værker (hvoriblandt Selvportræt,
Mus., i Oslo); Göteborg-Udstillingen 1923 havde
en rig retrospektiv Udstilling. Nogle Arbejder
i Göteborg-Mus.
A. Hk.

Sandeltræ bruges som Betegnelse for to
helt forsk. Træsorter, nemlig rødt og hvidt S.
— Rødt S., Kaliatur- ell.
Cariaturtræ, er det røde, i Luften stærkt mørknende
Kerneved af den til Bælgplanterne hørende
Pterocarpus santalinus, der navnlig dyrkes i
Ostindien. Det gaar i Handelen dels i Form af
Blokke, dels skaaret, raspet ell. pulveriseret og
benyttes p. Gr. a. et Indhold af c. 16 % af et
rødt, i Alkohol opløseligt Farvestof,
Santalin, til Farvning af Uld og i Tøjtrykkeriet til
Fremstilling af brune Blandingsfarver, til
Fremstilling af rød Møbelpolitur og til
Farvning af Fernisser, Tandpulver og forsk.
kosmetiske Midler. De tunge, mørktfarvede Stykker,
der kan antage en meget smuk Politur,
benyttes ogsaa i Møbelsnedkeriet. — Hvidt eller
gult S., Citrin ell. Ambratræ, faas af
forsk. Arter af de til Sandeltræfamilien
hørende Santalum og Fusanus, i størst Mængde af
den i Ostindien voksende Santalum album, der
har et gulligt Kerneved med afvekslende lysere
og mørkere, rødlige Ringe. Paa en frisk
Snitflade har Veddet en gennemtrængende,
aromatisk Lugt, der skyldes et Indhold af den
æteriske Sandeltræolie, som fremstilles ved
Destillation af Træet med Vanddamp, og som
benyttes i Parfumeriet. Foruden til denne Brug
benyttes Veddet ogsaa til Røgelse og til
Billedskærerarbejder og finere Snedkerarbejder.
K. M.

Sandeltræ, uægte, se Cæsalpinia.

Sandemænd kaldtes i Middelalderen inden
for Jydske Lovs Omraade en vis Art af faste
Nævninger, som maaske opr. kun afgjorde
Sager om Markskel (d. v. s. Skel mellem forsk.
Byers Marker), men som siden 1. Halvdel af
13. Aarh. fik et betydeligt større
Virksomhedsomraade, idet de fra nu af ogsaa anvendtes i
en Række andre Sager, dels i Sager mellem
Kirke og Bonde om Jord ell. Sjælegaver, naar
visse nærmere Betingelser forelaa, dels i en
Række Straffesager (om Manddrab, Afhug,
Voldtægt, Hærværk og Saar). Der var 8 S. i
hvert Herred ell. Købstad (i Købstæderne
manglede de dog undertiden, ligesom Antallet der
kunde være mindre end 8), og de beskikkedes
for Livstid af Kongen, i senere Tid dog ofte
paa dennes Vegne af Lensmanden. Ang. deres
Stilling og Virksomhed i Alm. samt
Institutionens senere Udvikling henvises til
Nævninger.
P. J. J.

Sand-Eng, se Eng.

Sander, Christian Levin, dansk-tysk
Forf. og Pædagog, f. i Itzehoe 13. Novbr 1756,
d. i Kbhvn 29. Juli 1819. S. var Smaafolks Barn,
men ved en Velynders Hjælp fik han sildig den
fornødne Undervisning, arbejdede derpaa som
Lærer ved Basedow’s Philantropinum i Dessau,
kom senere (1783) som Huslærer i den
Reventlow’ske Familie til Danmark. S. havde allerede
skrevet nogle Romaner og Skuespil paa Tysk,
da han vandt sig en Plads i den danske
Litteratur med Dramaet »Niels Ebbesen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>