Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sander, Christian Levin - Sander, Nils Fredrik - Sanders, Daniel - Sandersleben - Sanderson, Lillian - Sanderson, Sibyl - Sanderumgaard - Sandesund - Sandez, Neu og Alt - Sandfang - Sandfeld, Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørreriis ell. de Danskes Befrier« (1797). Det
opførtes med stort Bifald, og bortset fra den
forandrede Udtryksmaade kan det ogsaa endnu
fængsle, navnlig fordi man i Tegningerne af
Stig Andersen og af Grev Geert træffer en i
Forhold til den samtidige Litteratur helt
uvanlig Lyst og Evne til en dybere Karakteristik.
Ret træffende kaldtes S., der stillede sig skarpt
over for den frembrydende Romantik, af
dennes Tilhængere »Niels Ebbesen’s utrolige
Digter«, thi hans efterfølgende Arbejder for
Scenen (»Eropolis« [1803], »Hospitalet« [1805],
»Knud, Danmarks Hertug« [1808]) var ganske
mislykkede. S., der 1800 var blevet Lærer med
Professortitel i Pædagogik og Tysk ved det
nyoprettede pædagogiske Seminar og 1811
knyttedes til Univ. med Forpligtelse til at læse over
Deklamerekunst og Tysk, har ogsaa skrevet
paa disse Felter, saaledes »Bidrag til
Pædagogikken og dens Historie« (1—2, 1804—06) og
»Odeum ell. Deklamerekunstens Theorie« (1808).
J. Cl.
Sander, Nils Fredrik, sv. Forf., f. 26.
Septbr 1828, d. 30. Maj 1900, Student 1848, filos.
Kandidat 1855, ansattes 1856 i Kirkeministeriet,
hvor han gjorde et stort Arbejde samtidig med
at han udgav nogle Digtsamlinger. Allerede
1853 modtog han Svenska Akademiens store
Belønning for en Digtcyklus »Den fallande
stjernan«, og 1889 indvalgtes han som en af de
18 i Svenska Akademien. Men trods sin
Beundring for gr. Oldtidsliv blev det dog den nord.
Mytologi og Litteratur, han ofrede sine
videnskabelige Studier, og af disse kan fremhæves
»Guldhornen från Gallehus i Slesvig« (1888),
»Rigveda und Edda. Eine vergleichende
Untersuchung« (1893) samt »Marmorlejonet från
Pireus« (1896). I fl. Aar var han ansat ved
Nationalmuseet og udarbejdede det
grundlæggende Værk »Nationalmuseum. Bidrag til
tafvel-galeriets historia«, I—IV (1872—76) samt
flere kunsthistoriske Skrifter.
O. Th.
Sanders [’zandərs], Daniel, tysk
Leksikograf og Sprogmand, f. i Altstrelitz i Mecklenburg
1819, d. smst. 1897. Han var 1843—52 Rektor
for den jød. Skole i Altstrelitz, efter dens
Nedlæggelse udelukkende Forf. Han har udgivet
Digte som »Xenien der Gegenwart« (sammen
med Ad. Glaszbrenner, 1850), »Heitere
Kinderwelt« (1868, ny Udg. 1890), endvidere
Folkeskildringen »Das Volksleben der Neugriechen«
og talrige Bøger om tyske sproglige Emner,
saasom »Wörterbuch der Hauptschwierigkeiten
in der deutschen Sprache« (1872 o. fl. Udg.),
»Wörterbuch der deutschen Synonymen« (2.
Opl. 1882), samt deltaget i Ordningen af den
tyske Retskrivning. Hans Hovedværk er
»Wörterbuch der deutschen Sprache« (3 Kvartbind,
1859—65), efter Stamordsprincippet, der
efterfulgtes af »Ergänzungswörterbuch der d. Spr.«
(1879—85), som indeholder en meget righoldig,
men slet ordnet og upaalidelig gennemgaaet
Eksempelsamling; desuden har han udg.
»Handwörterbuch der d. Spr.« (5. Opl., 1893),
»Fremdwörterbuch« (2 Bd, 2. Opl., 1891) og
»Verdeutsehungswörterbuch« (1884) samt deltaget i
Udgivelsen af Muret-S.’s »Englisch-deutsches
Wörterbuch«. (Litt.: »Dan. S., sein Leben und
seine Werke« [Neustrelitz 1890];
Segert-Stein, »Dan. S., ein Gedenkbuch« [smst.
1897]).
(C. A. N.). G. S-e.
Sandersleben [’zandərsle.bən], By i den tyske
Fristat Anhalt ved Wipper, har (1910) 3299
Indb., Jernstøberi, Maskinfabrikation, Frugt- og
Aspargesavl.
(Joh. F..). O. K.
Sanderson [’sändəsən], Lillian, amer.
Koncertsangerinde, f. 13. Oktbr 1867 i
Milwaukee, Elev af Stockhausen, foretog
Koncertrejser i Europa (Kbhvn 1890 og 1894, Oslo 1895).
S. L.
Sanderson [’sändəsən], Sibyl, amer.
Operasangerinde, f. i San Francisco 7. Decbr 1865,
d. 9. Maj 1903 i Paris, Elev af Sbriglia og
Mme Marchesi, optraadte i Haag og Amsterdam
i Gounod’s »Romeo og Julie« og Massenet’s
»Manon«, debuterede 1889 paa Opéra comique
i Paris i Massenet’s Esclarmonde, kreerede 1893
Saint-Saëns’ Phryné og gik 1894 over til den
store Opera.
S. L.
Sanderumgaard, Hovedgaard i Aasum
Herred, SØ. f. Odense, forekommer først 1468, kom
senere under Kronen, der 1580 mageskiftede
den til Hans Skovgaard. Af S.’s Ejere kan
nævnes den Kunst og Videnskab beskyttende
Geheimekonferensraad Joh. Bülow. Efter hans
Død 1828 købtes den ved Auktion af Ritmester
C. A. Vind for 65000 Rdlr, medens den 1873
tilskødedes dennes Søn, Kammerherre,
Hofjægermester S. H. Vind for 400000 Kr.
Hovedbygning fra 1870—72 efter Tegning af Prof. Hans
J. Holm.
B. L.
Sandesund, den Del af Købstaden
Sarpsborg, der ligger lige ved Glommen noget neden
for den kendte Fos Sarpen, omtr. der, hvor
Glommen ophører at være sejlbar.
(P. N.). M. H.
Sandez [’sandæz], Sandec, 1) Neu S.
(polsk Nowy Sacz), By i polsk Vojvodi Krakow,
72 km SØ. f. Krakow ved Dunajec, har (1921)
26311 Indb. Gammelt Slot, Gymnasium. Mod
NØ. mellem Flækkerne Kleczany og Librantova
det 22 km lange vestgaliziske
Petroleumsdistrikt. Jernindustri, Laksefangst. Under
Verdenskrigen havde Russerne besat S.
Novbr—Decbr 1914. 2) Alt S. (polsk Stary Sacz), 10
km SV. f. Neu-S. ved Poprad, har 5000 Indb.,
Handel med Vin, Voks, Honning, Garn,
Lærred og Kvæg.
N. H. J.
Sandfang, Bygværk (Bassin ell. Brønd) paa
Kloakledning til Optagelse af de tungere
Bestanddele i Kloakvandet, forinden dette ledes
til Pumpestation ell. Rensningsanlæg.
A. Bj.
Sandfeld, Kristian, dansk Sprogforsker,
f. i Vejle 17. Jan. 1873, Student 1891, cand. mag.
1898, Dr. phil. 1900. Ansattes 1905 ved Kbhvn’s
Univ. som Docent i romanske Sprog og
udnævntes 1914 til Prof.; s. A. blev han optaget
i Videnskabernes Selskab. S. er en
fremragende Repræsentant for romansk Sprogvidenskab;
han har dyrket alle de romanske Sprog, ganske
særlig Rumænsk, og Studiet af dette Sprog har
ført ham ind i den saakaldte Balkan-Filologi,
hvorved han ogsaa er kommet til at sysselsætte
sig med Albanesisk, Nygræsk, Slavisk o. s. v.
Det maa tilføjes, at han tillige i udstrakt Grad
har dyrket dansk Filologi, ligesom han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
