Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandhed - Sandhedsbevis - Sandhi (i Sprogvidenskab) - Sandhi (se Sanskrit) - Sand-Hjelme - Sandholt - Sandhornøy - Sandhurst (By i England) - Sandhurst (se Mansfield, W. R. - Sandhurst (By i Australien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At henvise til, at disse Tilstande ikke skyldes
tilsvarende Paavirkninger fra Omverdenen, er
ikke tilstrækkeligt, thi de fremtræder just, som
om de gjorde det. At henvise til andres Dom
ligeledes, thi hvor er atter Garantien for
dennes Sandhed? For den Hallucinerede kan selve
Lægen, der forklarer Hallucinationen, være en
saadan. En absolut Sikkerhed for det sande kan
ikke naas; det eneste Kendetegn ligger, som
klarest i Filosofiens Historie er fremhævet af
Descartes (Meditationes 1640, sidste Side),
Berkeley (Principles of Knowledge, 1710,
XXXVI), og Kant (»Kritik der reinen
Vernunft«, 1781, S. 189—210), i Sammenhængen.
Den forholdsvis største Sammenhæng betegner
det sande; selv en sammenhængende Drøm vil
staa som et lille Brudstykke over for det
virkeliges store Sammenhæng. Derfor har Børn, hvis
Bevidsthedsliv er mindre sammenhængende end
de Voksnes, vanskeligere ved at skelne mellem
det sande og det uvirkelige som det drømte ell.
fantaserede. Sandhedskriteriet hævdedes først
som Ledenes bestemte Orden, men denne vil
atter sige: den største, mest gennemgaaende
Sammenhæng. Sit erkendelsesteoretiske Udtryk
finder denne i Aarsagssætningen (det reale
Identitetsprincip) paa samme Maade, som det
logiske Sandhedskriterium fandt sit i det
formale Identitetsprincip. Begge Principper viser
hen til det samme: S. er det
overensstemmende. For 3) den personlige S. er Kriteriet
ikke, om Erfaringerne stemmer overens i Alm.,
men om de stemmer overens med det dybeste
i Mennesket, med de Erfaringer, den enkelte
tillægger den største Værdi. Derfor kan den
personlige S. ofte komme i Strid med den egl.;
den er det centrale i det enkelte Menneskes
Bevidsthed, det, hvortil alt andet sættes i
Forhold, Maalestokken, hvormed alt maales. Den
personlige S. er den Forestillingskreds, i
hvilken den enkelte føler sig hjemme, hans
Grundanskuelse paa de vigtigste Omraader i Livet;
overvejende bruges Udtrykket vel om et
Menneskes religiøse Tro. Saa forsk. Værdi den
enkeltes personlige S. kan have for andre, har
den for ham selv, hvad der er udtrykt i Ordet
S., den absolutte Værdi; og just fordi den
betegner det dybeste hos den enkelte, fremtræder
den ikke som en S., men som »Sandheden«, et
mere fordringsfuldt Udtryk for et Menneskes
dybeste og alvorligste Overbevisning.
(A. T-n.).
Sandhedsbevis, se Ærefornærmelse.
Sandhi kalder man i Sprogvidenskaben med
et fra Sanskritgrammatikerne laant Udtryk (egl.
»Forbindelse«) det Fænomen, at i
sammenhængende Tale det ene Ords Slutlyd og det flg.
Ords Begyndelseslyd paavirker hinanden. Man
gør jo nemlig intet Ophold meilem de enkelte
Ord i hurtig naturlig Tale, og de samme
Ændringer, som Lydene underkastes inde i
Ordene, kan derfor let indtræde mellem de enkelte
Ord i samme Sætning. Særlig hyppige er
herved Assimilationer, saaledes naar n i han gaar
ud faar den samme Bagtungelyd som i mange,
naar man paa Italiensk siger um poco og um
bambino for un poco, un bambino, naar man
paa Norsk og Svensk alm. udtaler n i
Forbindelsen hør nu med opadbøjet Tungespids
(kakuminalt) p. Gr. a. r. o. s. v. Til S. hører
det ogsaa, at vi paa Dansk nok udtaler et
virkeligt t i go(d) Nat, naar det staar isoleret, men
et d i go(d) Nat og sov vel, o. s. v. I den gamle
indiske Skrift angaves alle Slags S.-Ændringer
i et meget nøje udpenslet System.
O. Jsp.
Sandhi, se Sanskrit.
Sand-Hjelme, se Hjelme.
Sandholt, Hovedgaard og Stamhus i Salling
Herred, N. f. Faaborg, tilhørte 1418 Hennike
Hvitkop af Slægten Krummedige. 1493 købte
Rigshofmester Poul Laksmand den »med stort
Bedrag«. Ved hans Død konfiskeredes hans
Godser, og Kong Hans skænkede S. til Rigsraad
Torben Bille, der var gift med hans Veninde
Edel Jærnskæg. Ved Giftermaal kom S. til
Ruderne, af hvilke Knud Rud blev Ejer 1577
og efter en Brand opførte den endnu til Dels
staaende Hovedbygning. Hans Enke, Ellen
Marsvin, maatte ifølge Dom afstaa S. til sin Mands
Broder, Korfits Rud, og tillige — da hun havde
krænket Slægtens Ære ved at afbryde
Gaardene Spir og (50) Fløje — betale 2000 Rdlr. —
I 17. Aarh. skiftede S. ofte Ejere. 1652 kom den
til Trollerne, og 1726 (8. Febr) oprettede
Etatsraad Hans Nobel et Stamhus af S., der endnu
ejes af hans Slægt. — Af den i skæv Firkant
sammenbyggede Gaard er den nordlige og
østlige Fløj paa 3, de to andre paa 2 Stokværk.
Af de opr. Hjørnetaarne er de to bevarede.
Østfløjen har et fremspringende Midterparti
med Port og Frontespice.
B. L.
 |
| Sandholt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
