Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandsvær, Ytre - Sandsvær, Øvre - Sandsynlighedsregning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandsvær, Ytre, Herred, Numedal og
S. Sorenskriveri, Kongsberg Politidistrikt,
Buskerud Fylke, 280,3 km2 med (1920) 3615 Indb.
Herredet svarer til Effteløt, Komnes og Tuft
Sogne af S. Præstegæld. S. omgives af
Herrederne Øvre S., Lardal, Hoff, Øvre Eiker og
Kongsberg Byomraade. S. gennemstrømmes af
Laagen (Numedalslaagen), som løber ganske
jævnt med lidet Fald; i Herredets sydligste Del
danner den Vittingsfoss med en Faldhøjde af
18 m. Den modtager ingen Bielve. S. er godt
dyrket og tæt bebygget. Der fører en Hovedvej
gennem Herredet, og Tertiærbanen
Holmestrand—Vittingfoss har Station her. Jordbrug,
Fædrift og Tømmerdrift er de vigtigste
Næringsveje, men der er ogsaa adskillige industrielle
Bedrifter, især ved Vittingfoss; her ligger flere
Savbrug, Træsliberier, Papirfabrik,
Elektricitetsværk, Cyklefabrik, Vogn- og Slædefabrik,
Møbel-, Døre- og Vindufabrik m. m. Antagen
Formue 1921 var 17,8 Mill. Kr og Indtægt 2,5
Mill. Kr. (Litt.: Kr. Skolem, »Ytre S.
1814—1915. En hist. Bygdebeskrivelse« [Oslo 1914]).
M. H.
Sandsvær, Øvre, Herred, Numedal og
S. Sorenskriveri, Kongsberg Politidistrikt,
Buskerud Fylke, 393,86 km2 med (1920) 2493 Indb.
Herredet svarer til Hedenstad Sogn af S.
Præstegæld samt Kongsberg Landdistrikt
(Gravningsgrænden og S.—Jondalen). S. omgives af
Kongsberg, Flesberg, Gransherad, Heddal,
Sanherad, Gjerpen, Siljan, Ytre S. og Øvre Eiker
Herreder. S. gennemstrømmes af Laagen
(Numedalslaagen), der ved Kongsberg danner et
Par Fossefald og neden for samme, inden for
Herredets Grænser, desuden 5 Fossefald, af
hvilke Labrufoss med en Faldhøjde af 34 m.
Den ligger i Nærheden af Hedenstad Kirke og
Skollenborg Jernbanestation. Laagens vigtigste
Bielve inden for dette Herred er følgende tre,
der alle kommer fra de vestlige Fjelde,
Jondalselven N. f. Kongsberg, Kobberbergselven
noget S. f. nævnte By med Udløb i Laagen
straks neden for Labrufoss, samt Ravaldselven
og dens Fortsættelse Daleelven med Jøgelfoss,
hvilken Elv gennemstrømmer Hedenstad langs
Nordsiden af Skrimsfjeldene og falder i
Laagen et Par Kilometre S. f. Kobberbergselvens
Udløb. Af Vande findes mange inden for
Herredet; men de fleste er ganske smaa. Det
nordligste Parti indbefatter saavel en Del af selve
Laagendalen som en Del af den fra samme mod
V. opgaaende Sidedal, Jondalen, samt desuden
Fjeldpartiet V. f. Kongsberg By, hvor
Jonsknuden hæver sig til en Højde af 894 m. Inden
for det midterste Parti findes den smukkeste
Del af Herredet. Laagendalen er her meget
bred. Mod V. trænger Kobberbergdalen og mod
SV. Langeruddalen langt ind i Grænsefjeldene
mod Telemark Fylke, og imellem disse Dalfører
hæver Kolknutfjeldet sig til en Højde af 677 m.
En Del af den betydelige Grubedrift, der
henhører under Kongsberg Sølvværk, falder inden
for Grænserne af S. Anden Grubedrift har dette
Herred for nærværende ikke; men i ældre Dage,
endog længe før Kongsberg Sølvværk blev
anlagt, har der været Grubedrift inden for samme,
særlig Kobbergruber i Nærheden af
Kobberbergdalen og sølvholdige Blygruber paa Østsiden af
Labrufoss. Jordbrug og Kvægavl samt til Dels
Skovbrug maa nu betegnes som Herredets
Hovednæringsveje. Ogsaa industriel Virksomhed
findes nu i ganske stor Udstrækning ved
Labrufoss, hovedsagelig Træsliberier, Savbrug og
Møllebrug. Desuden findes nogle Mejerier og
Ysterier. S. gennemskæres af den Hovedvej,
som fra Larvik fører op gennem saa godt
som hele den beboede Del af Laagendalen.
Desuden fører Hovedvej fra Laagendalføret gennem
Kobberbergdalen over Meheien til Notodden i
Telemarken samt fra Tuft til Holmestrand og
fra Kongsberg til Eker. Herredet er tillige godt
udstyret med Bygdeveje, hvoriblandt en fra
Laagendalføret gennem Jondalen over Bolkesjø
til Gransherred i Telemarken og en fra
Laagendalføret op i Langeruddalen, hvorfra man paa
Fjeldvej kan komme over til Egnen om
Skien. Fra Kongsberg fører Jernbane om
Skollenborg og Krekling Stationer til Haugsund ved
Drammen—Randsfjordbanen, og endelig
fortsætter Sørlandsbanen fra Kongsberg V. over
gennem S. Heistadmoen Eksercerplads for
Telemarkens Infanteriregiment ligger 5 km SV.
f. Skollenborg Station. Antagen Formue 1921 var
10,2 Mill. Kr og Indtægt 2,4 Mill. Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Johan Vibe,
»Buskerud Amt« [Oslo 1895]; T. O. Gran,
»Sandsværs saga. En bygdebok. II. Personalhistorie«
[Oslo 1909—13).
(P. N.). M. H.
Sandsynlighedsregning (mat.). Naar et
Forsøg kan faa n forskellige Udfald, af hvilke g
har en vis Egenskab, siger man, at
Sandsynligheden for et Udfald med denne Egenskab er g/n
forudsat at man tør antage, at de n Udfald
indtræder lige let. Her kan n og g antage
uendelig store Værdier. Gør man saaledes to
Kast med en nøjagtig konstrueret Terning, er
der 36 forskellige mulige Udfald m. H. t. de
Øjne, Terningen viser op; 3 af disse Udfald
giver Summen 4 af Øjnene, og man siger da, at
der er Sandsynligheden 3/36 = 1/12 for i 2 Kast
at faa i alt 4 Øjne. Ved en saadan
apriorisk Bestemmelse af Sandsynligheden bygger
man paa Forudsætninger — f. Eks. om
Terningens Nøjagtighed — hvis Rigtighed det er
vanskeligt at kontrolere. Hvis ved Gentagelse af
Forsøget i det uendelige Forholdet mellem
Antallet af Forsøg med et vist Udfald og det hele
Antal Forsøg nærmer sig til en bestemt
Grænseværdi, hvis altsaa Loven for de store Tal
gælder, vil man ved at sætte Sandsynligheden for
Udfaldet = denne Grænseværdi have en
Definition, hvori den nævnte Usikkerhed er hævet.
Man faar da en tilnærmet empirisk
Bestemmelse af Sandsynligheden ved at støtte sig paa
en lang Rk. Forsøg. S. beskæftiger sig med
Bestemmelsen af Sandsynligheder. En
Sandsynlighed er altid et positivt Tal ikke større end 1.
Sandsynlighederne 0 ell. 1 for et Udfald
betyder henh., at det er umuligt ell. sikkert.
Sandsynligheden for, at af 2 Begivenheder
med Sandsynlighederne p og q, der udelukker
hinanden, den ene indtræffer, er p + q.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
